Når Danmark bliver udsat for voldsomt vejr eller andre større hændelser, står de frivillige brandmænd til rådighed med en hjælpende hånd. De vil alle gøre en forskel og redde liv. De smider hammeren eller forlader familiemiddagen, når alarmen går, og der er brug for ekstra hjælp.
Frivillig brandmand:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og bliver tilkaldt efter behov
Frivillig i brandværn:
Har gennemført brandmandsuddannelsen og fungerer som deltidsbrandmand uden løn
Deltidsbrandmand:
Har et andet job ved siden af livet som brandmand
Fultidsbrandmand:
Har et fuldtidsjob som brandmand. Fuldtidsbrandmanden er på brandstationen og rykker ud ved alarm
Værnepligtig:
Efter endt uddannelse kan den værnepligtige kalde sig redningsspecialist. Værnepligtiguddannelsen giver adgang til at søge ansættelse i eksempelvis kommunale brandvæsener eller Beredskabsstyrelsen
Jan Madsen har været frivillig i Lolland-Falster Brandvæsen i 15 år. Lige fra barns ben drømte han om livet på brandstationen.
”Drengedrømmen om at blive brandmand og følelsen af at gøre en forskel motiverede mig til at blive frivillig. Og så blev jeg revet med af en kammerat, som selv var brandmand,” siger han.
Livet som frivillig brandmand
At være frivillig brandmand vil sige, at man har et almindeligt fuldtidsarbejde, samtidig med at man er brandmand. Opgaverne som frivillig brandmand kan være de samme som hos deltids- og fuldtidsansatte brandmænd.
”Opgaverne som frivillig spænder bredt. Det kan være lige fra pumpeopgaver ved oversvømmelser til brand- og samaritvagter. Hos os på Lolland-Falster har vi noget, der kaldes pick-kald, hvor nogle frivillige rykker med ud, når alarmen går. Det er eksempelvis ved større skovbrande og drukneulykker,” fortæller han.
Som frivillig brandmand er responstiden anderledes. Normalvis er responstiden for deltidsbrandmænd på fem minutter, fra alarmen går, til man skal stå klar på brandstationen. Som frivillig kan du bo længere væk fra brandstationen og stadigvæk nå at køre med ud, når behovet for ekstra hjælp opstår.
Ifølge Jan Madsen er det sammenholdet og kammeratskabet, som driver ham til at fortsætte som frivillig brandmand.
”Det, der motiverer mig til at være frivillig, er det gode sammenhold man får. Selvom man ikke får løn, kommer vi eksempelvis på ture, hvor vi blandt andet har deltaget i beredskabslandsstævner, kørt gokart og set andre brandstationer i hele landet. Jeg synes, det er fedt at hjælpe andre mennesker, og så bliver man motiveret af noget andet end penge,” siger Jan Madsen.
Forskellige slags frivillige
Som frivillig kan man hjælpe med at løse vigtige opgaver for redningsberedskabet. Opgaverne spænder lige fra stabsarbejde, befolkningsuddannelse, værdiredning, evakuering, indkvartering og forplejning af borgere til brandslukning, pumpeopgaver ved oversvømmelser eller oprydning efter olieforurening.
”I brandvæsnets verden er der ikke to brande, der er ens – situationen kan udvikle sig, så man skal være hurtig til at omstille sig. Ligeledes kan man som frivillig opleve at rykke ud til en eftersøgning og ikke kende omfanget af situationen. Nogle gange kan det tage 30 minutter, andre gange kan det vare flere dage. Jeg sad engang i en redningsbåd med frivillige i en efterforskning, som varede i over et døgn, hvor mandskabet blev skiftet ud undervejs,” siger han.
De opgaver, man som frivillig kan være med til at løse, afhænger af det beredskab, man tilknyttes, og de muligheder og behov, der opstår. For at blive frivillig skal man være fyldt 18 år og have gennemført grunduddannelsen.
Hvis man vil være frivillig brandmand, skal man gennemføre Grund- og Funktionsuddannelse Indsats.
Man skal gennemføre et grundlæggende førstehjælpsmodul, inden man påbegynder Grunduddannelse Indsats. Brandmandsuddannelsen består af 12 timers førstehjælp, 74 timer i Grunduddannelse Indsats og 148 timer i Funktionsuddannelse Indsats.