Grønlandsk uddannelse vil være et kæmpe fremskridt

14. april 2016

Af Erik Weinreich

Uddannelse af grønlandske brandfolk på Grønland og på grønlandsk vil være det allerstørste fremskridt for det grønlandske beredskab, og det er i hvert fald det største ønske for Knud Petersen, der er beredskabschef i Sermersooq Kommune og kredsformand i FKBs kreds 7.

I øjeblikket bruges der rigtig mange penge på at sende grønlandske brandfolk til uddannelse i Danmark, hvor der tilmed er store sprogproblemer. De kursister, der ikke taler dansk, skal derfor have tolk med.

Et godt eksempel gælder uddannelse af 12 holdledere, der skal tre gange til Tinglev. Alene flybilletter hertil koster næsten 300.000 kr.

Det er ikke rimeligt, mener Knud Petersen, der håber, at alle uddannelser, også til holdleder, til indsatsleder og til byggesagsbehandling, vil kunne foregå på Grønland. Så kan Danmark sende en censor til Grønland. Det er billigere end at sende grønlændere til Danmark. Der er trods alt 850 brandfolk på Grønland.

De første forsøg

Indtil nu har Knud Petersen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Rescue Center Denmark i Esbjerg fået etableret en kompetencegivende funktionsuddannelse. Enkelte kurser er henlagt til Grønland, og det vil være en kæmpe hjælp, hvis FKB kan hjælpe med at få alle flyttet hertil, siger han.

Efter snart 24 år som kredsformand på Grønland har Knud Petersen valgt at trække sig fra posten ved den kommende generalforsamling i april eller maj. Det er tid, at der kommer yngre kræfter til, siger han.

I den periode er der sket lige så store omvæltninger med beredskabet i Grønland som i Danmark. Bl.a. er de oprindelige 18 kommuner lagt sammen til kun fire.

Ingen nabohjælp

Det har dog ikke ændret ved dagligdagens praktiske udfordringer. Distriktet er blot blevet udvidet. Bygderne ligger fortsat mindst 100 km fra nærmeste by, og afstanden til nærmeste nabo er for alle mindst en times flyvning i helikopter eller fem timers sejlads i båd. Nabohjælp hører derfor til de absolutte sjældenheder.

Desuden skal man indregne vejrforholdene, fortæller Knud Petersen, der for et par år siden skulle flyve til østkysten af Grønland for at undervise. Normalt ville flyveturen tage tre timer, men vejrforholdene sendte ham til Island, hvos han strandede i over en uge, inden han kunne tage videre til rejsens mål.

Ellers er arbejdet meget lig det danske: Brandsyn samt indsatser med brandslukning og redning. Det sidste rækker lige fra indsatser i fjeldene langt fra nærmeste vej og til redning til søs.

37 år i brandvæsnet

Selv begyndte Knud Petersen i Nuuk Brandvæsen tilbage i 1979, hvor han fik et grundkursus i det daværende GTO, Grønlands Tekniske Organisation.

Da beredskabet blev overtaget af kommunen, fik han en befalingsmands- og indsatslederuddannelse i Virum og Tinglev. I 1993 blev han brandinspektør i Nuuk og siden beredskabschef.

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken