Danske Beredskaber mødtes med Socialdemokratiet

30. oktober 2024

Danske Beredskaber var den 30. oktober på Christiansborg for at tale om fremtiden for det civile beredskab med Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup og beredskabsordfører Kasper Roug.

Banen er kridtet op til en hektisk politisk afslutning på året, hvor Danske Beredskaber deltager i mange møder, artikler, tv-indslag og debatter for at give sit bud på, hvordan beredskabet skal løftes i en ny politisk aftale, og i den forbindelse var formand Jarl Vagn Hansen og sekretariatschef Bjarne Nigaard den 30. oktober på Christiansborg for at tale med Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup, der den 10. oktober også blev valgt som ny præsident for Beredskabsforbundet, og derudover blev der afholdt møde med Kasper Roug, nyudnævnt beredskabsordfører valgt for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds, om de udfordringer et kommende beredskabsforlig gerne skal medvirke til at løse nu og i fremtiden.

Faktum er, at når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det viser rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2023” at det kommunale beredskab gjorde 39.921 gange i 2023, og en stigende del af arbejdet handler om at imødekomme de udfordringer der følger af et vildere klima og en accelererende grøn omstilling, og det stiller større krav til beredskabets uddannelse, analysekapacitet, materiel og til antallet og indretningen af de øvelser, der skal ruste beredskaberne til at arbejde sammen på tværs af sektorer og kommuner.

Også forholdet mellem de statslige og kommunale beredskabers opgaver blev åbent diskuteret, og Danske Beredskabers repræsentanter var meget tilfredse med muligheden for at tale om fremtiden for beredskabet med socialdemokraternes tovholdere på beredskabets område, for samarbejder på tværs af beredskabsområdet er helt centralt for Danmarks samfundsrobusthed.

Du kan løbende blive opdateret på optakten til det kommende beredskabsforlig på Danske Beredskabers hjemmeside under fanen: Beredskabsforlig 2024.

Bjarne Nigaard, Simon Kollerup, Kasper Roug og Jarl Vagn Hansen på Christiansborg den 30. oktober.

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken