Det er det kommunale beredskab der står med ansvaret, og det er det kommunale beredskab der har behov for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig.
Bragt med tilladelse fra magasinet Teknik & Miljø, hvor artiklen findes i udgivelsen for december 2024.
100-års hændelser forekommer årligt og 20-årshændelser kommer næsten månedligt, og det presser beredskabet på sine ressourcer. For at kunne følge med, som dem der passer på Danmark, skal beredskabet ifølge Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber fremtidssikres, hvad angår uddannelse, materiel og analysekapacitet – og en ny aftale om beredskabet bør selvfølgelig indtænke disse behov.
-Oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab viser, at regeringen omsider har meldt sig ind i debatten om at passe på danskerne i tider, der ikke længere er, som vi har været vant til, hverken hvad angår klimahændelser eller den generelle civile sikring af danskerne, siger Bjarne Nigaard.
I Danske Beredskaber ser man det som værende positivt, at samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og danskernes tryghed i hverdagen er kommer længere op på prioriteringslisten hos vores beslutningstagere. For der er behov for, at vi får opdateret og fremtidssikret det danske beredskab, hvis det skal kunne følge med i den udvikling, som allerede med hastige skridt er i gang.
-Beredskabet er hele Danmarks katastrofeforsikring. Det er beredskabet, der skal kunne træde til og gøre en forskel, hvis Danmark rammes af uforudsete eller voldsomme hændelser, hvor liv og/eller store værdier bringes i fare. Som enhver anden forsikring, så skal der være en dækning, der passer til de aktuelle forhold, som ofte kan være anderledes, end da man oprettede forsikringen. Det gælder også for katastrofeforsikringen for vores samfund, og vi er i Danmark bagud med at få den justeret efter udviklingen i behovene, siger Bjarne Nigaard.
Nye opgaver kommer til
Alt imens de gammelkendte opgaver med brand, redning, brandsyn mv. ligger i et stabilt højt leje på i alt ca. 65.000 opgaver årligt for de kommunale primærberedskaber, så kommer der nye opgaver og nye risici til, som medfører behov for nye indsatsstrategier, nyt materiel og ny uddannelse – altså en helt nødvendig opgradering af beredskabet.
Mandetimeforbruget i forbindelse med vejrligshændelser i 2023 blev opgjort til 7.552, hvilket er 79 procent flere end året før og hele 597 gange kørte de kommunale beredskaber i 2023 ud for at håndtere vejrhændelser, og det er noget der både kan mærkes på økonomien, når flere folk skal indsættes i længere tid, og på vagtplanen, der bliver tyndslidt af de mange ekstraordinære opgaver.
-Vi oplever i de kommunale beredskaber et stigende antal klimahændelser, der ud over at være flere, også har forøget omfang og styrke for hver hændelse. Vi rammes i Danmark af statistiske 20-, 50- og 100-årshændelser med ganske korte mellemrum. Faktisk var der sidste efterår og vinter en 20-årshændelse hver måned, lyder det fra Bjarne Nigaard.
Og de oftere forekommende skybrud, stormfloder og voldsomt vejr generelt, har allerede betydet langt flere, langt sværere og langt større indsatser for beredskabet, hvor mere mandskab over længere tid skal bruge mere og anderledes effektivt materiel på nye måder. Alt sammen forhold, der betyder, at beredskabet skal opgraderes at kunne følge med udviklingen.
Tryghed tæt på borgerne
Redningsberedskabets grundlæggende udformning er beskrevet i beredskabsloven, og her fremgår det klart, at det er den lokale brandstation, der forventes at tage affære, hvis der er behov for at redningsberedskabet rykker ud.
Alle steder er det således kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er altså de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet.
-Når borgerne ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det i mere end 98 ud af 100 tilfælde brandfolk fra et af det kommunale beredskabs 29 enheder, der tænder de blå blink og kommer til undsætning, forklarer Bjarne Nigaard og uddyber, at de kommunale beredskaber arbejder tæt sammen, så når der er behov for forstærkninger til en større indsats, så står naboberedskabet som oftest klar til at hjælpe til med specialviden, mandskab og materiel, ligesom også private aktører og det statslige regionale beredskab, eller det statslige specialredningsberedskab, kan hidkaldes.
Det kommunale redningsberedskab er Danmarks primære redningsberedskab, der har indsatsledelse og ansvar for alle beredskabsopgaver, og det er det kommunale redningsberedskabs godt 1.900 fastansatte brandfolk, 4.700 deltidsansatte/frivillige i brandværn og 3.600 øvrige frivillige fordelt på 241 lokale brandstationer, der nu ifølge Danske Beredskaber primært har brug for politisk og økonomisk opbakning i et beredskabsforlig.
Et samfund transformeres
Alt imens klimaet raser, bidrager også energiomstillingen af Danmark med en række afledte risici, når brint og ammoniak transporteres på kryds og tværs af landet, store energilagre opbygges i form af eksempelvis enorme batterier og nye store Power-To-X-anlæg i landdistrikterne skyder op overalt. Alt sammen noget de kommunale beredskaber skal håndtere, hvis noget går galt.
-Den grønne omstilling af samfundet er godt for klimaet, men potentielt farligt for borgerne i nærområdet, hvis et eller andet skulle gå galt og de enorme mængder energi frigives ukontrolleret som følge af en ulykke. Her skal beredskabet også være klar til at gøre en forskel, ofte overfor kræfter, der er svære at styre eller forudse, og som kræver hurtig og specialiseret indsats, lyder det fra Bjarne Nigaard.
Udviklingen kan vi også hver især følge i vores eget hjem. Tæl fx hvor mange enheder med batterier og opladere, du kan finde derhjemme – og overvej så hvordan det så ud for bare fem eller ti år siden.
-Elektriske transportmidler som biler, cykler, løbehjul og moderne kommunikationsredskaber som computere, telefoner, tablets, smart-TV, solceller og ladestandere til husbehov er alt sammen noget, der ved en brand betyder, at risikoen for husets beboere er væsentligt anderledes, og indsatsen for brandmandskabet og for indsatslederen er væsentligt ændret i forhold til i ejendomme uden disse giftige og energiholdige ekstra udfordringer, siger Bjarne Nigaard.
Og endelig er vi i Danmark også i stigende grad udsat for og truet af hændelser, hvor folk eller grupper med anden opfattelse af ret og rimeligt, end den vi har i Danmark, gerne vil ramme vores samfund og destabilisere vores tro på frihed og demokrati. Det kan evt. ske ved, at væsentlig infrastruktur forsøges sat ud af spillet, og basale forsyningskæder brydes.
-Der er en forøget risiko for, at større dele af den danske befolkning må klare sig selv i en ukendt tidsperiode, og at beredskabet skal tage over for at hjælpe de, der ikke har mulighed for at klare sig selv. Både selve den operative opgave med at kunne gøre dette, men nok så væsentligt også forudgående analyser af hvem, hvor, hvor mange og hvordan, kræver, at det borgernære beredskab bliver gjort i stand til at håndtere og løse sådanne opgaver – og det kan vi ikke i dag, lyder vurderingen fra Bjarne Nigaard.
Med en stigende kompleksitet i de opgaver, beredskabet skal løse, stiger også kravene til beredskabets formåen, og det er ifølge Danske Beredskaber på tide, at der politisk tages stilling til, om borgernes tryghedsforsikring faktisk dækker. For lige nu dækker den langt fra.
-Skal det forhold ændres, skal beslutningstagerne opgradere beredskabet, vel at mærke det borgernære kommunale beredskab, der står med ansvaret og som har de operative erfaringer til at kunne gøre en hurtig forskel med lokal indsigt, slutter Bjarne Nigaard.
Af Jakob Tilma. (Artiklen har været bragt i december-udgaven af magasinet Teknik & Miljø, publiceret den 28. november 2024)
Fakta:
Det kommunale beredskab i Danmark løser sine opgaver for en årlig udgift på kr. ca. 250,- pr. indbygger. Til sammenligning koster redningsberedskabet i Sverige kr. ca. 651,- pr. indbygger om året, i Holland kr. ca. 709,- pr. indbygger om året, og i Norge kr. ca. 1.293, – pr. indbygger om året (kilde: Eurostat – tal fra 2021).
Alle tre lande har en sammenlignelig struktur med kommunale beredskaber med ansvar for førsteindsats og indsatsledelse, og med både deltidsansatte og fuldtidsfolk fordelt på vagterne.
Fakta:
Ifølge rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2023” rykkede det kommunale beredskab ud 39.921 gange i 2023 – til sammenligning blev Beredskabsstyrelsen 292 gange indsat af de kommunale beredskaber som assistance ved større hændelser samme år.