Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj.
De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse beramme behovene og udfordringerne, som det kommunale beredskab i samspil med staten og private aktører skal kunne håndtere med baggrund i det nuværende trusselsbillede og den generelle udvikling i samfundet.
Jarl Vagn Hansen var den 28. maj sammen med beredskabschefer og beredskabsdirektører fra hele landet samlet online til en briefing med KL om forhandlingerne, der natten til den 27. maj i Finansministeriet endte ud i en ny aftaletekst, hvor der nu kommer øget fokus på et robust og styrket beredskab i Danmark. Formanden for Danske Beredskaber ser nu frem til at fortsætte det arbejde han og resten af Danmark står overfor i forhold til at udvikle og udbygge det civile beredskab.
-Det er vigtigt at handle – og at handle klogt, så vi ser frem til at fortsætte det konstruktive arbejde med analysen af det kommunale beredskabs behov, så vi kan få et stærkt civilt beredskab tæt på danskerne i hele landet, lyder det fra Jarl Vagn Hansen efter indgåelsen af økonomiaftalen gældende for 2026.
Kommunerne har med den nye aftale fået midler til at give kommunerne et generelt løft, men der er samtidig ikke direkte sat penge af til en styrkelse af de lokale redningsberedskaber. Men det følger af aftalen, at de kommunale beredskaber skal gøre en særlig indsats i forhold til at kortlægge antallet og forfatningen af de danske sikringsrum, og så står en sikring af valghandlingen i forbindelse med kommunal- og regionsråds-valget den 18. november også højt på politikernes dagsorden.
Og den opgave er man i det kommunale beredskab klar til at tage på sig.
-Det var en del af den gamle civilforsvarslov, at civilforsvaret skulle sikre, at de folkevalgte kunne fortsætte med at træffe politiske beslutninger selvom landet var i krig eller krise. Nu skal det formål gentænkes og opdateres til situationen i 2025, siger Jarl Vagn Hansen og uddyber:
-Hybridangreb har blandt andet til formål at destabilisere demokratiet, og vi har som uniformerede embedsfolk en særlig forpligtelse til at styrke indsatsen lokalt, for det er os der har det lokale kendskab og de lokale kræfter til at få samfundet til at fungere under en krise, slutter Jarl Vagn Hansen.
Tættere samarbejde og tjek af sikringsrum
Med indgåelsen af økonomiaftalen er det politisk besluttet, at der skal indgås et tættere samarbejde mellem regeringen og kommunerne om at udvikle samfundets samlede beredskab – ikke mindst når det gælder indsatsen overfor de svage borgere – og en ny analyse skal belyse opgavens omfang.
Sidst på året skal KL og regeringen på ny forhandle om hele beredskabsområdet, så flere af de nye tiltag fra økonomiaftalen kan få virkning ude hos danskerne så hurtigt som det er bureaukratisk muligt. Regeringen og KL er desuden enige om at drøfte analysen først i 2026 med henblik på at styrke samarbejdet mellem staten, kommunerne og andre relevante aktører på beredskabsområdet.
Endelig er regeringen og KL i lyset af den ændrede sikkerhedssituation enige om, at kommunernes beredskab i forhold til at forebygge, identificere og håndtere uforudsete situationer i forbindelse med afholdelse af valg skal styrkes. Parterne er også enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark, og her vil kommunerne kunne hente relevant rådgivning og vejledning hos statens aktører omkring dette arbejde.
Klik her for at læse mere om økonomiaftalen mellem KL og regeringen
