Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august
Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus.
På messens tre scener kan du blandt meget andet høre om forsyningssvigt i Berlin, om samfundssikkerhed over landegrænser i en svensk kontekst – og ikke mindst får du en førstehåndsberetning om det norske brandvæsens oplevelser og læringer fra storbranden i Drammen, hvor mere end 100 hjem på kort tid blev udslettet på en norsk fjeldside.
Du kan roligt begynde at glæde dig, for beredskabet er også i 2026 øverst på dagsordenen.
Regeringen har den 12. august annonceret, at Danmark skal have et Totalberedskab, så timingen for Beredskabskonferencen rammer igen plet, og i Danske Beredskaber ser vi frem til at skabe rammen for netværk og erfaringsudvekslinger for hele det civile beredskab i Danmark.
Men beredskab er meget mere end snak og politik, det handler også i høj grad om at have det rigtige knowhow og udstyr til rådighed, og på Beredskabskonferencen viser og fortæller et rekordhøjt antal udstillere, hvordan beredskabsarbejdet kan blive tilpasset alle de krav, der blandt andet følger af den grønne omstilling og et øget risikobillede.
Vigtigst af alt, så er det også over de to dage i Odense, at du kan møde alle aktørerne fra hele det danske Totalberedskab, fra politikerne og NGO’er og til brandmanden ude på brandstationen, der sørger for trygheden tæt på den enkelte dansker, så er du fra pressen eller sidder med ansvaret for beredskabet i din organisation, så er det nu du skal tilmelde dig.
I 2025 samlede konferencen, dengang under navnet Årsmødet i Danske Beredskaber, 1.343 gæster og udstillere. I 2026 bygger vi videre på erfaringerne og deltagernes evalueringer med nyt udstillingslayout, ny indgang og bedre flow mellem stande, køretøjer og faglige scener.
Skal du med til Beredskabskonferencen, skal tilmelding ske senest d. 19. august.
Klik her for at se de faglige oplæg til Beredskabskonferencen 2026 i Odense.
Vi glæder os til at se dig.
Tilmelding for deltagere
Tilmelding for udstillere
I 2025 år bød Beredskabskonferencen på 81 stande, og i 2026 kan vi mindst præsentere 85 stande. I 2025 deltog mere end 1.000 aktører fra Totalberedskabet i Beredskabskonferencen.
Beredskabskonferencen hed indtil 2026 “Årsmødet i Danske Beredskaber”.