Roskilde Festival er vel nok det største arrangement, der årligt arrangeres i Danmark, og det er derfor også noget af et tilløbsstykke. For mange er Roskilde Festival lig med fest og farver, men mange glemmer det store arbejde, der ligger forud for afholdelsen af et sådant arrangement.
Langt størstedelen af dette foregår hos arrangøren selv, men derudover er der mange parter, der tager aktiv del i processen, og det gør det kommunale beredskab også.
Derfor tog Danske Beredskaber i juli på besøg hos Østsjællands Beredskab, hvor forebyggelseschef Niels Rasmussen var sat i stævne til en snak om Roskilde Festival, forebyggelsesplaner og det supplerende beredskab, der findes på selve festivalpladsen.
En lang proces
Selvom Roskilde Festival efterhånden har vokset sig til en stor organisation med dertilhørende sikkerhedspersonale, så har beredskabet blandt andet en vigtig rolle i forbindelse med godkendelsen af diverse planer, der skal sørge for en sikker afvikling af festivalen.
Af den grund kræver det også en del ressourcer hos Østsjællands Beredskab, der vurderer, at op mod 1/2 årsværk benyttes udelukkende på Nordeuropas største festival. Processen er nemlig lang og krævende, forklarer Niels Rasmussen.
”Allerede før nytår modtager vi de første henvendelser fra Roskilde Festival om tilladelse til afholdelse af festivalen det næstkommende år, som skal gives af kommunen, men som vi hjælper til med. Når den første sikkerhedsplan for festivalen så kommer i januar eller februar måned, skal vi tjekke, om alt er, som det skal være. Og det er altså allerede 6-7 måneder før festivalens afholdelse.”
Fra den første sikkerhedsplan udgives, til festivalen løber af stablen, er festivalen og beredskabet i en tæt dialog, og derfor er det også nødvendigt med et tæt samarbejde mellem myndighed. Et samarbejde, der dog fungerer efter hensigten, lyder det fra forebyggelseschefen.
”Begge parter har jo en interesse i, at festivalen bliver afviklet så godt som muligt, hvorfor vi også gør alt, hvad vi kan for at blive en aktiv medspiller og ikke en modspiller. Men alt skal selvfølgelig gøres efter bogen, og så kan der komme nogle diskussioner, men jeg oplever det som et stærkt samarbejdsforhold”.
Øget professionalisering
Foruden arbejdsbyrden i forbindelse med den gængse sagsbehandling af diverse tilladelser, så foregår der også et stort og vigtigt samspil mellem andre parter og myndigheder, så festivalen kan afvikles på en sikker og fornuftig facon.
”De første myndighedsmøder afholdes omkring februar måned, og derefter mødes vi cirka en gang hver anden måned. Her clearer vi tingene internt af, så vi kan sikre os, at afviklingen af festivalen ud fra et myndighedsperspektiv fungerer snorlige”, fortæller Niels Rasmussen.
Men selvom Roskilde Festival er en stor arbejdsopgave for beredskabet, så er der sket en udvikling i de senere år, hvor festivalens opsætning og afholdelse er blevet professionaliseret i større grad.
Derfor er det i dag heller ikke nødvendigt for beredskabet at etablere kontorfaciliteter på selve festivalpladsen, når denne er i gang, selvom man tidligere har gjort dette – ganske enkelt fordi, arbejdsbyrden ikke er så stor længere.
Men beredskabet er stadigvæk at finde på selve festivalpladsen, hvor et supplerende beredskab holder til. Her er der døgnet rundt bemandet med seks beredskabsmedarbejdere, der hver har vigtige roller. Der skal blandt andet deltages i myndighedsmøder hver ottende time, der skal koordineres i det store beredskabskontor, hvor de andre myndigheder også holder til, og så skal beredskabet være klar til udrykning.
Fra highfives til festivals-skrammer
Thomas Nielsen og Bo Michael Hansen er to af de brandfolk fra Østsjællands Beredskab, der har en noget anderledes arbejdsgang på Roskilde Festival. Her kører de rundt i runderingsbiler blandt de mange tusinde telte i campingområderne for at skabe tryghed og øget brandsikkerhed, mens de er klar til at rykke ud til slukning ved en eventuel hændelse.
Og selvom festivalgængerne kan være nødsaget til at afbryde deres festlige lege, for at runderingsbilerne kan passere, så er der en rigtig god stemning. Der bliver givet highfives til brandmændene ind gennem bilernes åbne ruder, der svarer med ønsket om en god festival, og nogle efterspørger endda lidt plaster, så nogle af festivals-skrammerne kan blive plejet.
”Vi bliver heldigvis mødt af en masse glade og festlige mennesker, der sagtens kan forstå, at vi kører rundt og er lidt i vejen, for det er jo for deres eget bedste”, forklarer Bo Michael Hansen, der, ligesom sin makker Thomas, har arbejdet på festivalen som brandmand gennem flere år.
For de to brandmænd betyder det meget, at festivalens muntre stemning også giver en masse positiv respons og respekt til beredskabet, der ses som en medspiller.
For selvom brandmændenes primære opgave består i at være klar til en hændelse, så forsøger de også at forebygge brandfarlige situationer og generelt skabe tryghed hos de mange festivaldeltagere, der måske ikke altid tænker på brandveje, når promillen bevæger sig opad.
”Alle har en interesse i, at det bliver en så god og brandsikker festival som overhovedet mulig. Derfor dunker vi heller ikke folk i hovedet, hvis de skærmer for en brandvej. Vi prøver i stedet at fortælle dem stille og roligt, hvorfor det er vigtigt, at der er fri passage ved brandvejene”, lyder det fra Bo Michael Hansen, der afbrydes af endnu en festivalgænger, der vil hilse på.
Hilsenen bliver gengældt. For humøret er højt, selvom bilen er varm indeni. Et godt humør der også kommer af, at brandfolkene på pladsen faktisk ikke har så travlt som tidligere.
De senere år er der nemlig kommet markant færre hændelser for brandvæsenet, der dog fastholder et højt beredskab på Roskilde Festival i tilfælde af, at uheldet skulle være ude, lyder det.
”Der er så mange mennesker på et så forholdsvist lille område, så derfor er vi nødt til at bevare et beredskab, der kan kapere store hændelser. Heldigvis hører hændelser til sjældenheder, så vores brandmænd i stedet kan tage en mere forebyggende kasket på”, afslutter Niels Rasmussen.