Der skal sættes en ny politisk ramme for, hvordan vi skal arbejde med vores beredskab, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under høring om beredskabet den 15. maj.

Folketingets forsvarsudvalg sad bænket på første række i Landstingssalen til høring om beredskabet den 15. maj, og sammen med resten af deltagerne til høringen blev de opdateret med nyeste viden fra stærke aktører som Forsvarsakademiet, Myndigheten för Samhällsskydd og Beredskap (MSB), DMI, Forsikring og Pension, Københavns Professionshøjskole, KL, Hovedstadens Beredskab, DTU, John M. Foley, DMI, Beredskabsstyrelsen – og ikke mindst forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Michael Zilmer-Johns, udpeget leder af den sikkerhedspolitiske analysegruppe bag analyserapporten  Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035.

Høringen i Folketinget var blevet til efter bestyrelsen i Danske Beredskaber den 1. februar havde foretræde for forsvarsudvalget, fordi man i beredskabet har et stærkt ønske om, at der fra politisk hold tages stilling til, hvad der skal ske med beredskabet i Danmark. Der er ifølge Danske Beredskaber behov for en forventningsafstemning i forhold til, hvad beredskabet skal kunne i forhold til at sikre samfundssikkerheden i krig og krise nu og i fremtiden.

Lige nu oplever man nemlig i de 29 kommunale beredskabskredse, der dagligt sikrer den nære samfundssikkerhed for borgerne, at kompetencegabet vokser, og at der kræves politisk handling og en økonomisk indsprøjtning, hvis gabet skal lukkes igen.

Tre aktuelle udfordringer

Rasmus Jarlov (KF) formand for Forsvarsudvalget bød salen velkommen og takkede beredskabet for at have kontaktet forsvarsudvalget for at få høringen i stand, selvom det var på en dyster baggrund.

-Danske Beredskaber tog initiativ til høringen, fordi de ikke mener, at vi har et tilstrækkeligt beredskab, lød det kontant fra Rasmus Jarlov (KF) før formanden i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, fra talerstolen uddybede hvorfor beredskabet presser på for større politisk opmærksomhed omkring beredskabets rolle som dem, der sikrer samfundssikkerheden i Danmark.

– Vi har tre aktuelle udfordringer i beredskabet: civilbeskyttelse, rekruttering og samfundsudviklingen, forklarede Jarl Vagn Hansen som mener, at der i forhold til civilbeskyttelsen blandt andet er behov for at styrke mulighederne for at gennemføre krisestyringsøvelser, krisestyring og beredskabsplanlægning.

Noget af det, der besværliggør en holdbar planlægning i beredskabet rundt i Danmark, er manglende tilgang af frivillige og deltidsansatte brandfolk, specielt uden for de større byer, og på samme tid er der behov for et kompetenceløft på brandstationerne, fordi virksomheder og byer udvikler sig hastigt.

-En stor del af landet er dækket af deltidsansatte, og grundlaget for at bemande brandstationerne er under pres, men samfundsudviklingen dækker over en omlægning af mange ting i samfundet. Det handler om nye energiformer, Power-to-X, batterier i husene og flere el-køretøjer. Det betyder nye risici for beredskabet, sagde Jarl Vagn Hansen i sine indledende bemærkninger, og uddybede, at vi bygger højere, større og i nye materialer, og det medfører nye udfordringer, beredskabet skal geares til at håndtere.

Også klimaforandringerne er ifølge Jarl Vagn Hansen i ”fuldt flor” med øgede forekomster af storm, vand og tørke – og det udfordrer beredskabet – både i Danmark og i resten af verden. Og det er ikke noget, der kan løses nu og her, men noget kan man gøre – ikke mindst på den korte bane.

-Det kommer til at kræve flere ressourcer, anderledes kan jeg ikke se på det, sagde Jarl Vagn Hansen.

Øget politisk opmærksomhed

Beredskabet hører i dag til under Forsvarsministeriets ressortområde, og Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde forud for høringen blandt andet været på besøg hos Nordvestjyllands Brandvæsen for at høre om de udfordringer, der rører sig ude i landet. Langt fra medieopmærksomheden omkring branden på Børsen i København.

Troels Lund Poulsen sagde klart, at beredskabet er et område, der fortjener større politisk opmærksomhed, og han har selv lagt sig i selen for at der kan skabes en ny politisk ramme for, hvordan vi skal arbejde med vores beredskab i Danmark. Ministeren bedyrede til høringen, at der nu skal arbejdes på at lave en beredskabsaftale, men ikke på samme vilkår, som der arbejdes med i forbindelse med forsvarsaftalen, hvor planerne rækker mange år ud i fremtiden.

-Man skal passe på ikke at lave en meget lang aftale, men gerne over færre år, så man kan vende tilbage. Mange ting ændrer sig i disse år. Redningsberedskabet er en del af samfundsberedskabet, der sikrer både borgere og virksomheder, sagde Troels Lund Poulsen.

Ministeren uddybede, at han og regeringen forudser, at vi kommer til at opleve flere og større kriser end tidligere, og derfor skal vi løbende tage ved lære af egne og andres erfaringer. Her påpegede ministeren, at han gerne ser, at vi i Danmark laver et ’nabotjek” i forhold til håndteringen af beredskabet i f.eks. Sverige, hvor man har lavet store ændringer i sammensætningen af samfundsberedskabet ovenpå Ruslands annektering af Krim, og invasionen i Ukraine.

-Vi skal se udover grænserne; lære af andres initiativer. Skal vi være bedre til at informere borgerne i forhold til det, jeg kalder hybrid krigsførelse? Skal staten udgive en ny folder? Jeg tror ikke nødvendigvis en ny folder kan gøre forskellen, men vi kommer til at kommunikere, så befolkningen er godt oplyst, lød det fra Troels Lund Poulsen.

Charlotte Petri Gornitzka, generaldirektør for Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB) fortalte i sit oplæg under høringen, at Sverige netop har lavet et nyt mål frem mod 2030 for udvikling af det civile og det militære forsvar, der betyder at 2,6 procent af BNP skal bruges til at styrke forsvaret og samfundssikkerheden – og der vil årligt blive tilført mindst yderligere 15 mia. svenske kroner til opgaven.

Herhjemme venter der ifølge Troels Lund Poulsen en spændende diskussion omkring det kommunale og statslige beredskab, for der skal samarbejdes om at løse de fremtidige større opgaver, og det gælder uanset om der skal gøres brug af værnepligtige i Beredskabsstyrelsen eller i de kommunale beredskaber, hvor det ikke er en selvfølge, at der også fremover vil være tilstrækkeligt med mandskab.

-Rekrutteringsudfordringen er en del af det billede, vi bliver nødt til at tage hensyn til, sagde Forsvarsministeren, som bedyrede, at et kommende beredskabsforlig skal komme samfundet bredt til gavn, og at politikerne allerede fra begyndelsen af juni tager fat på at lave en aftale for beredskabet, og ministeren fortalte videre, at man i regeringen ser på at lave en nyt ministerområde, måske et dansk ministerium for samfundssikkerhed med forbillede i Sverige, men han gjorde det også klart, at går man den vej, så skal et nyt ministerium sikres muskelkraft, så en minister kan sætte sig igennem politisk.

Beredskabet skal afspejle de risici, samfundet står overfor

Beredskabet er ifølge Laila Reenberg, direktør for Beredskabsstyrelsen en forsikring mod katastrofer og kriser, der kan ramme os, og det er vigtigt, at kapaciteten i beredskabet – både det kommunale og det statslige – kan afspejle de trusler og risici, vi står overfor.

-Samfundssikkerhed handler om hele samfundets evne til at håndtere ekstraordinære hændelser. Fra børnepleje til energiforsyning, fortalte Laila Reenberg i sit oplæg med fokus på beredskabets ventende udfordringer, og hun forklarede, at det er et bredt ansvar, der skal løftes på tværs af stat, kommuner, virksomheder og borgerne, og at det nuværende system har sine begrænsninger.

-Vores muligheder for at koordinere på tværs er reelt set ret begrænsede. Vi har ikke et konkret mandat, så vi kan kræve at beredskabsplanlægningen skal være på den ene eller den anden måde, forklarede Laila Reenberg, der ligesom ministeren og formanden for Danske Beredskaber sagde, at der hele tiden stilles nye krav til, hvad beredskabet skal kunne klare – både det kommunale og Beredskabsstyrelsen.

-Vi har et meget billigt samlet beredskab i Danmark sammenlignet med andre lande. Der er en stor gensidig afhængighed, og det fordrer et godt samarbejde for at opgaven kan løses godt. Vi har et redningsberedskab med en velfungerende struktur, men Danmark er presset, fortalte direktøren med henvisning til, at både klimaudfordringer og trusselsbilledet har ændret præmissen for at arbejde med samfundssikkerheden, og skal opgaverne løses fremadrettet, så kræver det, at der er en tværgående koordination i planlægnings- og krisestyringsfasen – for den opgave har sektorerne svært ved at løfte.

-Der er behov for at udvikle både det brede beredskab og redningsberedskabet, hvis vi skal håndtere de kriser, der rammer samfundet, lød det afslutningsvis fra Laila Reenberg.

Russernes onde øjne hviler på Danmark

Michael Zilmer-Johns, manden i spidsen for den af regeringen nedsatte arbejdsgruppe, der har analyseret hvad der kræves af det danske forsvar frem mod 2035, herunder også beredskabets rolle, havde i sit oplæg fokus på de trusler et fremtidigt dansk beredskab skal kunne håndtere, og det er et trusselsbillede, som bliver stadig mere markant. For nylig har Rusland, ifølge Michael Zilmer-Johns, stået bag sabotage af militære anlæg i Tyskland, og han mener, at Danmark i høj grad også er ondsindede magters sigtekorn.

-Rusland har helt åbenlyst erklæret hybridkrig mod Vesten. Vi ser en skærpelse af konflikter mellem stormagter, og de smitter også af på vores lille land; man vil skræmme os, skade os og splitte os. Jeg er bange for, at Danmark er særligt udsatte blandt de vestlige lande – vi har russernes onde øjne hvilende på os, sagde Michael Zilmer-Johns som uddybede, at det stigende trusselsbillede kræver, at vi laver en tilsvarende markant styrkelse af vores brede samfundssikkerhed.

-Vi har brug for at gennemgå hele vores utroligt komplekse samfundsmaskineri, så vi er tilstrækkeligt robuste mod det trusselsniveau, vi oplever. Vi skal have en strategi, hvor vi siger, det er det her niveau for samfundssikkerhed, vi stræber efter, lød det fra Michael Zilmer-Johns, som mener at den bedste vej frem, vil være at oprette et nyt ministerium med ansvar for sikring af samfundssikkerheden.

Klik her for at læse Del II fra høring om beredskabet: KL: Borgernær tryghed kommer ikke af sig selv

Af Jakob Tilma