Hos de 29 kommunale beredskabsenheder rundt omkring i Danmark står 1.700 fuldtidsansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige klar til at rykke ud. Som danskernes værn mod brand, trafikuheld, stormflod, hybridkrig, krig og terror; til at tage hånd om samfundssikkerheden. Men skal de kommunale beredskaber kunne udføre den opgave ansvarligt i fremtiden, så kræves der ifølge Danske Beredskaber politisk handling.

Formandskabet fra Danske Beredskaber var derfor den 1. februar 2024 på Christiansborg for ved et foretræde i Forsvarsudvalget at hente politisk opbakning til en høring i Folketinget, der kan gøre det klart, hvilke store udfordringer, der ligger foran beredskabet i forhold til at kunne sikre civilbeskyttelsen og opretholde samfundssikkerheden i forbindelse med krig og katastrofer i årene fremover. For ifølge Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, oplever brandfolkene væsentligt ændrede arbejdsforhold.

-Vi ser ind i ekstreme udsving af opgaver, som belaster beredskabet, fx i form af voldsommere klimahændelser, nye risici med nye energiformer, forsyningsusikkerhed, hybride trusler og krig i Europa. Når pendulet svinger længere og længere ud til det ekstreme, belaster det beredskabet yderligere. Min bekymring går på, at krav og forventninger til beredskabet i fremtiden bliver væsentligt større på grund af den meget hastige samfundsudvikling og den sikkerhedspolitiske situation, siger Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber.

Forventningerne skal afstemmes
Det er de kommunale beredskaber, der rykker ud, når der tastes 112 på telefonen, hvis der er sket en ulykke på motorvejen, når huse er i brand eller når der i forbindelse med voldsomt vejr skal pumpes vand væk fra kritisk infrastruktur. Det var også brandfolk i skudsikre dragter, der sammen med politiet gik først ind og reddede folk ud, da en bevæbnet mand skød og dræbte tre personer i Fields i 2022.

Opgaverne er mange, og flere kommer hele tiden til. Senest er truslen fra aggressoren Rusland blevet meget nærværende, når tastaturkrigere har haft sigtekornet rettet mod danske hjemmesider og infrastruktur.  Vi har i Danmark i flere årtier levet i relativ fred og fordragelighed med vores omverden, men nu mener man i Danske Beredskaber, at det er rettidig omhu at ruste beredskabet til at kunne løse sin lovfæstede opgave med at sikre civilbeskyttelsen, hvis Danmark er under angreb.

-Jeg oplever, at vi ikke er godt nok rustet til det, vi står i nu. Nye opgaver kræver nye teknikker – og der er hele tiden nye risici, som de kommunale beredskaber skal forholde sig til. Det gør, at vi mangler nye ting i værktøjskassen, og på samme tid er vores muskler til civilbeskyttelse skåret væk, fortæller Jarl Vagn Hansen fra Danske Beredskaber.

I lighed med hvad der er sket på forsvarsområdet, ser Jarl Vagn Hansen gerne, at man sætter et arbejde i gang, der peger fremad. Det kunne være etableringen af en sikkerhedspolitisk analysegruppe som pendant til Michael Zilmer-Johns-rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, for selvom formanden for Danske Beredskaber er tilfreds med, at både oppositionen og forsvarsministeren har udtrykt klare ønsker om at der i 2024 skal indgås et beredskabsforlig, så er det vigtigt for beredskabet, at der forinden er enighed om det faglige grundlag.

-Lad eksperter komme med et bud på, hvor beredskabet skal hen, og hvordan beredskabet bedst sørger for civilbeskyttelsen i forhold til det ønskede sikkerhedsniveau. På den måde kan vi give et kvalificeret bud på, hvad der skal til for at fremtidssikre beredskabet og dermed sikre, at beredskabets formåen står mål med krav og forventninger, både fra politikere og fra befolkningen, siger Jarl Vagn Hansen og fortsætter:

-Det vil være usagligt og uprofessionelt blot ukritisk at rive tilfældigt materiel ned fra hylderne på nuværende tidspunkt, hvis vi ikke ved, hvor vi skal hen, og hvilken grad af beskyttelse vi skal kunne yde. I Sverige har de eksempelvis stillet krav om, at Gotland skal kunne klare sig selv i minimum 90 dage. Hvilket krav skal vi leve op til på Bornholm, eller andre danske øer? Uden en faglig analyse risikerer vi at bruge skatteborgernes penge på fejlagtige kapaciteter og ikke relevant materiel.

Allerede nu kan man dog i Danske Beredskaber godt fortælle, at der er et stort behov for at øge kompetenceniveauet hos beredskabet med fokus på uddannelse, træning og øvelser, og særligt hos det fuldtidsansatte basispersonel bør fundamentet styrkes gennem krav om decideret erhvervsuddannelse, som man kender det fra politiet og ambulance-området.

-Der er brug for at ruste bedre til at møde den øgede kompleksitet, tilsikre det hele arbejdsliv og medvirke til at imødegå eventuelle rekrutteringsudfordringer – også på ledelsesniveau.

Politisk opbakning
Det er en politisk prioritering hvad beredskabet skal kunne og hvilket niveau af civilbeskyttelse der skal være, men som det er aktuelt, så er det danske redningsberedskab, ifølge Jarl Vagn Hansen, end ikke i stand til at varetage sin lovbestemte opgave der følger af beredskabsloven, nemlig “at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.”

-Kapacitet og ressourcer til en indsats ved krig eller krigslignende hændelser er for længst sparet væk hos beredskabet, men vi synes, at Danmarks katastrofesikring skal have fuld dækning – også i fremtiden, lyder det fra Jarl Vagn Hansen.

Og derfor er man hos Danske Beredskaber glade for, at flere og flere politikere de seneste uger har været i medierne med opbakning til, at der her og nu kommer øget fokus på en plan for samfundssikkerhed, og et nyt beredskabsforlig med fokus på hele beredskabet, inkl. Det kommunale borgernære beredskab. Første skridt på vejen bliver formentlig en høring på Christiansborg, som foreslået af Danske Beredskaber og bakket op af Forsvarsudvalget, og som Forsvarsministeren i et brev til Danske Beredskaber har bedyret, at der arbejdes på at få i stand i løbet af foråret 2024.

-Danske Beredskaber ønsker at en fremtidig justering af beredskabets kapacitet til civilbeskyttelse skal ske på et fagligt velfunderet og underbygget grundlag, og vi ser derfor frem til den lovede høring for Folketingets Forsvarsudvalg og Forsvarsministeren om beredskabets nuværende opgaver med civilbeskyttelse og vores evne til i fremtiden at udføre vores opgave, og vi håber, at Forsvarsministeren vil deltage, siger Jarl Vagn Hansen.

Støtteerklæringen fra Forsvarsudvalgets medlemmer efter Danske Beredskabers foretræde i begyndelsen af februar omfattede ikke blot opbakning til en høring om civilt beredskab, for også muligheden for at nedsætte en hurtigarbejde analysegruppe på beredskabsområdet blev drøftet.

Og hvor vidt og hvornår der eventuelt skal nedsættes en analysegruppe skal besluttes i beredskabsforligskredsen i samarbejde med forsvarsministeren, så hos Danske Beredskaber venter man nu i spænding på, at det politiske system tager det næste skridt.

-Vi har skrevet til Forsvarsministeriets ministersekretariat og spurgt dem, om vi kan tale nærmere med dem om, hvordan en høring, hvor vi kan få forsvarsministeren til at deltage, kan gribes an. Jeg har ikke hørt fra ministeriet endnu, lyder det fra Jarl Vagn Hansen den 29. februar.

Læs også: Hvem tager over, når sektorerne giver op?

Læs også: Brev fra Danske Beredskaber afsendt den 10. januar til Folketingets Forsvarsudvalg