Kampagnen ”Kan penge gå op i røg?”, der tidligere er blevet beskrevet af Danske Beredskaber, skulle være med til at mindske antallet af blinde alarmer i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, men har desværre ikke vist en nedgang i antallet af blinde alarmer.
I Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings dækningsområde har der nemlig været 234 blinde alarmer i den første halvdel af 2018, hvilket ligger et stykke over samme periode i 2017.
Samtidig skete der også en udvikling i andet halvår af 2017, hvor der var et markant højere antal blinde alarmer anden halvdel af året, så hvis den udvikling også viser sig i 2018, forværres statistikken yderligere, forklarer Elias Samsø Larsen, der er beredskabsinspektør hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og som har været primus motor for kampagnen.
”Hvis vi ikke ser den samme udvikling som i andet halvår af 2017, så kan den endelige statistik naturligvis se anderledes positiv ud. Men som udgangspunkt må vi erkende, at vi ikke har formået at nedbringe antallet af blinde alarmer på nuværende tidspunkt”.
Værdifulde erfaringer
Baggrunden for kampagnen var, at det ikke blot er dyrt for beredskabet at rykke ud til de mange blinde alarmer, der fylder over 35 % i statistikkerne, men at det faktisk også er meget dyrt for anlægsejerne. Anlægsejerne bliver nemlig faktureret over 6.500 kroner, når brandvæsenet kører forgæves til en alarm på et ABA-anlæg.
Derfor var der også sat en meget ambitiøs målsætning om at nedbringe antallet af blinde alarmer med hele 20 procent. En formindskelse der skulle ske ved et tæt samarbejde mellem anlægsejere, brandvæsen og selve installatørerne af ABA-alarmerne.
Et tal, der altså ikke er opnået, men alligevel mener Elias Samsø Larsen dog ikke, at projektet har været en fiasko. De erfaringer Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har gjort sig under kampagnen, har nemlig skabt værdifuld viden.
”At vi har fået forbedret relationerne med både anlægsejere, driftsansvarlige og installatørerne betyder, at vi kan få et bedre samlet billede af situationen, ”fortæller Elias Samsø Larsen og lægger blandt andet vægt på et forbedret fremtidigt serviceniveau:
”Derfor har vi også ændret i nogle procedurer, så det giver bedre mening for alle parter. Eksempelvis er der nu en automatisk advisering om, at vi har været på besøg til en ABA-alarm – noget som der tidligere ikke har været en del af processen. Derfor har anlægsejeren måske ikke været vidende omkring alarmeringen, før vedkommende står med en faktura i hånden. Med automatiseringen oplever alle en bedre service”.
Kurven skal vendes
Selvom kampagnen desværre ikke gav det resultat, der var forhåbninger om, så har Elias Samsø Larsen dog fortsat forhåbninger om, at der i fremtiden kan skabes en formindskelse af de blinde alarmer.
”Jeg mener ikke, at man skal acceptere blinde brandalarmer – tallet er gennem de sidste år steget, og derfor må der simpelthen være en mulighed for at få vendt den udvikling”, siger Elias Samsø Larsen, der da også har et bud på, hvordan udviklingen skal vendes.
”Ud fra vores forløb kan vi se, at jo mere ressourcestærke og engagerede driftsansvarlige der er på et ABA-anlæg, desto bedre en håndtering opnås der med ABA-anlægget”, fortæller Elias Samsø Larsen og afslutter:
”Derfor tror jeg også, det bliver vigtigt, at der i fremtiden kommer ekstra fokus på netop disse, hvilket vi blandt andet vil gøre i forbindelse med opførelsen af nye ABA-anlæg. Desuden bør den teknologiske udvikling også kunne medvirke til at nedbringe antallet af blinde alarmer”.
Du kan se kampagnematerialet fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning lige her.
