Roskilde Brandvæsen vil være byens brandvæsen

21. januar 2020

Med et dækningsområde på 212 km2 og godt 87.500 indbyggere er Roskilde Brandvæsen et af landets mindre beredskaber. Men det betyder bestemt ikke, at ambitionerne også er små. Snarere tværtimod.

I øjeblikket er beredskabet i gang med at udskifte meget af det nuværende materiel, der er gammelt og slidt. Det betyder, at fem nye brandbiler er bestilt, en ny redningsstige netop er ankommet, og mandskabet har fået nye branddragter, der lever op til de forventede krav fra Arbejdstilsynet til Ren Brandmand.

”Det kan godt være, vi kun er tre uger inde i det nye år og dermed også det nye Roskilde Brandvæsen, men byggestenene til det nye beredskab blev allerede lagt i efteråret. Derfor er vi kommet rimelig flyvende fra start, forstået på den måde, at vi har fået gjort os rigtig mange tanker allerede i 2019,” siger Lars Robetjé, der er beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen.

Fokus på kerneopgaver

Roskilde Brandvæsen råder over 150 medarbejdere, som fordeler sig ligeligt mellem tre fagområder; administration, forebyggelse og operativ.

Det er estimeret, at Roskilde Brandvæsen vil have cirka 600 udrykninger om året fordelt på to brandstationer i henholdsvis Roskilde og Jyllinge. I kølvandet på etableringen af det nye beredskab har der været behov for en tilpasning af organisationen til det nye opgavesæt. Efter aftale med Roskilde Kommune overdrager beredskabet en række serviceopgaver som for eksempel nødkald, løft, rundering på skoler og hjælpemiddeldepot.

”Vi kiggede på hver enkelt opgave for at finde ud af, hvor den opgave ville blive løst bedst for den enkelte borger. Og derfor er der blandt andet flere opgaver, der er overgivet til hjemmeplejen, som jo er sundhedsfagligt personale og i langt højere grad kan honorere eksempelvis en ældre borger, der er faldet. Tidligere havde vi ambulancefolk til at løse disse opgaver, men nu er det brandfolk, der ville skulle varetage dem, og de har bare ikke den samme sundhedsfaglige baggrund,” siger Lars Robetjé.

I stedet er brandfolkene nu på døgnvagt og bruger tiden mellem udrykningerne til uddannelse, der skal opkvalificere dem og skabe endnu større faglighed i organisationen.

”Nu har vi fuldt fokus på kerneopgaverne. Den eneste serviceopgave, der er tilbage, er brandhaneeftersyn, og det er en opgave, der giver rigtig god mening for os, fordi den tvinger vores brandbiler ud i hjørnerne af kommunen,” siger han.

Veteraner og brandkadetter fortsætter

Foruden at varetage de operative opgaver vil Roskilde Brandvæsen også videreføre nogle af de projekter, der blev igangsat i det tidligere Østsjællands Beredskab.

Et af projekterne er det såkaldte veteranprojekt, hvor tidligere krigsveteraner uddannes til brandfolk. I øjeblikket arbejdes der på at finde en måde at inkludere veteranerne på i det etablerede beredskab efter endt uddannelse.

”Mange af dem kommer fra andre steder i landet og har derfor ikke en naturlig tilknytning til Roskilde. Derfor arbejder vi på at få en mere naturlig overgang fra uddannelse til beredskabet, således de kan bruge deres uddannelse det sted i landet, de bor, når de er færdiguddannede,” siger Lars Robetjé.

Også brandkadetprojektet fortsætter i Roskilde Brandvæsen. Det samme gør uddannelsen til ledelses- og logistikassistent, som blev søsat tilbage i 2017 og har til formål at uddanne frivillige til at kunne levere kommunikation- og logistikassistance til indsatslederen under sværere opgaver.

”Vi går skridtet videre og indtænker ledelses- og logistikstøtten i den stående organisation, så vi kan levere den assistance til indsatslederen, uanset hvornår der er behov for det,” siger han.

Tæt på borgerne

I visionspapiret for Roskilde Brandvæsen fremgår det, at beredskabet ønsker at kunne understøtte civilsamfundet og erhvervslivet i kommunen.

Konkret har det blandt andet betydet, at beredskabskommissionen ikke alene består af kommunalpolitikere, men også af repræsentanter fra Erhvervsforum, handelsstandsforeningen og boligselskabet.

”Når vi nu er kommet tilbage til at være et kommunalt brandvæsen, der er rykket ind i byen, vil vi også gerne fremstå som byens brandvæsen. Det har vi blandt andet gjort ved at invitere civile aktører med i beredskabskommissionen og ved at synliggøre byen i vores stafferinger og logo, hvor byens skyline er i. Vi forsøger at rykke tættere på de brugere, vi har,” siger Lars Robetjé.

Han håber, at de civile aktører i beredskabskommissionen kan blive et vigtigt bindeled mellem beredskabet og borgerne.

”Vi prøver at favne brugerne af beredskabet, uanset om det er på det forebyggende eller afhjælpende område. Vi vil gerne skabe en forbindelse mellem beredskabet og det omkringliggende samfund og rykke tættere på byens borgere og brugere.”

Store opgaver forude

På trods af sin beskedne størrelse har Roskilde Brandvæsen en række store opgaver i de kommende år, som kaster rigeligt arbejde af sig, ikke mindst for beredskabets forebyggende afdeling.

De fem forebyggende medarbejdere i Roskilde Brandvæsen skal nemlig danne ramme om beredskabsplanlægningen af den årlige Roskilde Festival, og derudover kommer EM i fodbold til sommer, mens Tour de France lægger vejen forbi i 2021.

Derudover venter udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering, der skal til politisk godkendelse i slutningen af året.

”Vores hovedfokus i 2020 bliver to ting – dels at komme godt i mål med den risikobaserede dimensionering, og dels, at vi skal lande på vores ben og få tingene til at køre med alt fra uddannelse og indkøb af materiel til implementering af nye systemer og arbejdsgange,” siger Lars Robetjé.

Relaterede nyheder

Beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet for regeringen lød det den 23. februar fra beredskabsministeren, da KL præsenterede 10 forslag til et dansk totalberedskab. Fredag den 20. februar lancerede ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen et nyt koncept omkring totalberedskab i Danmark i erkendelse af at vi skal have det danske beredskab op […]

Det kræver mere end en akutpakke, hvis redningsberedskabet skal kunne håndtere det aktuelle trusselsbillede. Et totalberedskab risikerer at blive en tom skal hvis ikke man har fokus på kernen, der i Danmark udgøres af det kommunale beredskab, og selvom regeringen nu laver en akutpakke på 1,2 mia kroner til udmøntning i 2026 til sikring af […]

Regeringen har den 20. februar klokken 11.00 inviteret til pressemøde om totalberedskab i Danmark og om en akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Hos Danske Beredskaber ser formand Jarl Vagn Hansen frem til at høre hvad regeringen på pressemødet kan fortælle om det nye tiltag […]

Det samlede redningsberedskab skal base­res på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærk­ningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser. Et redningsberedskab, hvor det lokale og det nationale niveau støtter hinanden og ikke konkurrerer om kompetencer og kapaciteter. Kronik af Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber (Kronikken har været bragt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber vil etablere en toårig erhvervsrettet uddannelse for fuldtidsansatte på det manuelle niveau. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgavesæt som følge af bl.a. klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede samt den teknologiske udvikling i og krav til redningsberedskabets materiel stiller stadigt større kompetencekrav til redningsberedskabets personale, […]

Redningsberedskabet skal ifølge nye anbefalinger fra beredskabsministerens ekspertpanel rustes til at hånd­tere hændelser på hele krisespektret, og i de kommunale beredskaber er udviklingen i fuld gang. Den 4. februar præsenterede ministerens ekspertpanel 10 anbefalinger til vejen frem for det danske beredskab, og hos Danske Beredskaber ser sekretariatschef Bjarne Nigaard positivt på at hæve niveauet for […]

Årsmødet i Danske Beredskaber ændrer fra 2026 navn til Beredskabskonferencen, og det er ifølge Jesper Ingeman-Petersen, tovholder for konferencen, en konsekvens af, at der i samfundet er kommet stort fokus på beredskab. Danmarks største årlige samling af aktører indenfor redningsberedskabet mødes i år den 16. og 17. september 2026 under et nyt navn og koncept, […]

Hos Danske Beredskaber har man noteret sig ministerens udmelding om at en akutpakke på 1. mia. til samfundssikkerheds- og beredskabsområdet er på vej, og slår fast, at der er et stort behov for en styrkelse af det samlede redningsberedskab. Den 27. januar har Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, i et tv-interview på […]

19 procent af de danske hjem har en brændeovn, og med stigende gaspriser og faldende temperaturer opfordrer Danske Beredskaber til at fyre fornuftigt i dem, for traditionelt har brandvæsenet travlt med at slukke skorstensbrande i de kolde vintermåneder. Hvert femte hjem i Danmark har en brændeovn, og ifølge tal fra Danmarks Statistik er brændeovnen den […]

Brande i elbiler øger i Sydøstjyllands Brandvæsen kravene til udrykningens størrelse, til uddannelsen af brandfolk og til det materiel, der skal bruges for at løse opgaven.   Når Sydøstjyllands Brandvæsen sædvanligvis rykker ud for at slukke en brand i en bil, så er der tale om en simpel indsats der kræver fire mand og som er overstået på mindre end 30 minutter. Men med elbilernes […]

For at undgå at en sjov aften i byen kan ende i en brandfælde sætter Danske Beredskaber nu fokus på at højne sikkerheden på danske diskoteker, natklubber og barer. Danske Beredskabers registreringer viser, at brandsyn i nattelivet har resulteret i påbud på 60 procent af de besøgte steder.  På baggrund af den nylige tragiske hændelse […]

De kommunale beredskaber rykkede ud med brandbilerne 409 gange i løbet af nytårsaften. Nytåret 2025/2026 blev derfor ”almindeligt” travlt for de 29 kommunale primærberedskaber, der rykker ud, når alarmen går. Under de 409 brandudrykninger var 114 indsatsledere og 1.047 brandfolk ifølge Danske Beredskabers egen optælling i arbejde nytårsnat, og indsatserne over hele landet omfattede blandt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber opfordrer til at rydde op omkring hjemmet før nytårsaften, da det kan hjælpe til at nedbringe antallet af udrykninger for brandvæsenet.    Brandvæsenet rykker i gennemsnit ud 401 gange i nytårsdøgnet, hvilket er knap fire gange så mange udrykninger som i et gennemsnitsdøgn. Særligt i tidsrummet fra kl. 20.00-03.00 topper udrykningerne. […]

Både Beredskab Fyn og DBI møder gennemgående udfordringer i deres arbejde: manglende dokumentation, svigtende passiv brandsikring og byggesager, hvor ændringer ikke bliver fulgt til dørs. Fejlene optræder i både nyt og ældre byggeri og kan have betydning for sikkerheden i hverdagen. Hos Beredskab Fyn går mange påbud fortsat på enkle forhold, der burde kunne undgås […]

Fra den 1. januar vil en ny national assistanceaftale mellem landets 98 kommuner gøre det muligt at forskyde brandvæsenets mandskab og materiel på tværs af landet i forbindelse med kriser. Både KL og Danske Beredskaber ser aftalen som en markant styrkelse af samfundssikkerheden.   Samtlige kommunale beredskaber i Danmark har kort før nytår indgået en […]

Redningsberedskabet i Zaporizjzja har den 11. december fået overdraget knap ét ton danske brandslanger til brug tæt på fronten, hvor enhver udrykning sker under stor risiko. Den 11. december modtog redningsberedskabet i Zaporizjzja en sending nødhjælp til arbejdet med at redde folk ud af bombede bygninger fra den velgørende organisation “YASHCHENKO” med støtte fra den […]

Kenneth Pedersen gjorde i Danske Beredskabers Netværk Ledelse den 10. december status på beredskabsaftalen og indgik i dialog omkring vejen frem for det civile beredskab. Danske Beredskabers Netværk Ledelse var den 10. december samlet på Odense Congress Center (OCC), hvor Kenneth Pedersen, direktør i Beredskabsstyrelsen gav status på Implementering af Aftale om beredskabsområdet 2025-206 samtidig […]

Et vandet juletræ holder juleglansen og mindsker brandfaren i julestuen markant. Det viser en ny brandtest af juletræer foretaget af Danske Beredskaber og DBI. Adventskranse, juletræer og levende lys kan være en brandfarlig december-cocktail, for statistikken viser, at brandvæsenet set over de seneste fem år i december måned er kørt ud for at slukke dobbelt […]

Røgalarmer kan redde liv. Tjek derfor dine røgalarmer på nordisk røgalarmdag den 1. december, så de er klar til julemåneden. Hvert år rykker brandvæsenet ud til ca. 2.750 brande i private hjem og i langt de fleste tilfælde er der ikke en fungerende røgalarm i hjemmet. Derfor opfordrer Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til, at vi […]

Rapporten ”Beredt til fremtidens byggeri”, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Beredskabsstyrelsen, kortlægger de 10 vigtigste udviklinger i opførslen og brugen af nutidens og fremtidens bygningsmasse i Danmark, som har betydning for redningsberedskabet. De stigende klimaforandringer driver en nødvendig grøn omstilling i Danmark, hvor nye teknologier og bæredygtige løsninger, som træbyggerier og solenergi, bliver en […]

I 2024 gav brandsynere fra de kommunale beredskaber 13.853 påbud i forbindelse med brandsyn på den del af de 47.000 danske brandsynsobjekter, der var udtaget til syn.  Vi har i Danmark næsten 47.000 brandsynsobjekter fordelt rundt i landet. Dette er steder eller bygninger hvor der gås brandsyn. Disse brandsynsobjekter bliver synet regelmæssigt, men med forskelligt […]

Ukraines redningsberedskab kæmper dagligt for at redde liv under ekstreme forhold – nu skal et samarbejde med Danske Beredskaber og Dansk Støtte til Ukraine give nogle af dem et afbræk fra krigen. Roman Prymush, Deputy Head of the State Emergency Service of Ukraine mødtes den 20. november med Danske Beredkaber og Dansk Støtte til Ukraine […]

Julen nærmer sig, og det er typisk i december måned, at brandvæsenet oplever flest boligbrande. I gennemsnit er der 25% flere boligbrande i december sammenlignet med en normal måned. Vær derfor ekstra opmærksom, når der hygges med levende lys og tilberedning af julemad. Mange brande i hjemmet starter ved brug af levende lys eller uforsigtighed […]

Robuste lokalsamfund og lokalt forankrede beredskaber var livlinen, da Stormen Éowyn i januar 2025 mørklagde 820.000 irske hjem.  CLICK HERE FOR ENGLISH VERSION Ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og voldsommere, og truslen fra hændelser som cyberangreb og sabotage er øget som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Det nye trusselsbillede førte til, at Beredskabsstyrelsen […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber