Søg
Close this search box.

Succesfuld engelsk forebyggelsesplan gav færre nytårsbrande

6. januar 2017

Af Andreas Schuldt Jørgensen, katastrofe- og risikomanagerstuderende ved Metropol, frivillig redningsspecialist hos Beredskabsstyrelsen og studentermedarbejder hos Danske Beredskaber

Det var som led i min uddannelse, at jeg fik mulighed for at komme i praktik i England. I løbet af de seneste måneder har jeg tilbragt tid hos tre forskellige beredskaber i West Midland og deltaget i alt fra risikobesøg hos borgere til slukningsarbejde.

p1060158Allerede fra start havde jeg takket ja til at være på vagt som observatør på selveste nytårsaften. Så efter en kort juleferie hos familien i Danmark fløj jeg tilbage til det engelske, hvor jeg med stor forventning så frem til at opleve en hektisk nytårsaften i Longton. Her ligger den normalt travleste brandstation i Staffordshire Fire and Rescues dækningsområde.

Vagten begyndte klokken 19.00 med en vagtparade, hvor alle hilste på hinanden og ønskede god vagt. Dernæst gennemgik vi udstyret, og jeg fik instruktion i, hvad der var på køretøjet. Procedurer og udstyr er mere eller mindre det samme som i Danmark, og jeg var jo et sæt ekstra hænder, som de sagde.

Timerne gik, og der var stille på stationen. Selv radioen på indsatslederens kontor var stille. Klokken nærmede sig midnat, og mens 2017 stod for døren, var halvdelen af brandfolkene gået i seng. De ville ikke engang smage den medbragte danske kransekage, som blev serveret, mens de resterende brandfolk og jeg stod i vagtstuen og iagttog nytåret blive skudt ind over byen.

Efter en halv time blev der igen stille i området, og jeg besluttede mig for også at gå til ro. Men i det øjeblik, mit hoved ramte puden, gik alarmen. I skæret af den røde, roterende lampe og den hylende tone kom brandfolkene til syne. Alle søvndrukne, men klar.

Det første udkald i 2017 viste sig at være ild i en skraldespand. Den stod midt på en græsplæne uden risiko for at antænde noget andet, så den fik en sjat vand, og så kørte vi retur til stationen igen.

Da vagten sluttede klokken 08:00, var skraldespandsbranden det eneste udkald, vi havde haft i løbet af nytårsaften og -nat. Det var overraskende for mig – ikke mindst, når man tænker på, at man i hele Danmark kørte flere end 500 gange på nytårsaften og -nat.

Ifølge Ed Case, der er stationsleder i Staffodshire Fire and Rescue, er det dog slet ikke så underligt, at nytårsaften ikke blev travl for beredskabet.

”Det er den proaktive tilgang til forebyggelse, som har gjort, at vi ikke ser ret mange brande længere. Hvis man blot går 10 år tilbage, så vi langt flere brande på nytårsaften,” siger han.

 checkI England har man arbejdet med en national forebyggelsesplan siden år 2000. Her er fokus primært på unge mennesker, der bliver inddelt i fire kategorier og undervist i hver aldersgruppe i forskellige ting. De fire til syvårige lærer om basal brandsikkerhed, de syv til 10-årige lærer om flugtplaner, og hvordan en brand udvikler sig. Børn i aldersgruppen 10 til 13 år, der begynder at få kemi og fysik i skolen, lærer om kemien bag ild og brand. De 13 til 18-årige lærer om trafiksikkerhed, spirituskørsel, narkotika og andre ting, der kan påvirke deres kørsel.

Ed Case fortæller, at succesen bag denne nedgang i antallet af brande skyldes, at beredskabet har haft fokus på tre nøgleord i arbejdet med børn og unge mennesker.

”Det kan koges ned til afledning, indgriben og uddannelse af unge mennesker. Det har vist sig at være nøglen til en succesfuld forebyggelse af brand,” siger han.

Han tilføjer, at succesen også skyldes et stort samarbejde mellem kommune, politi, skole, beredskab og mange flere aktører i en indsats rettet mod alle aldersgrupper.

 

Relaterede nyheder

Den 18. juni skal en delegation fra Danske Beredskabers bestyrelse have foretræde for Folketingets forsvarsudvalg for sammen med udvalgets medlemmer at afklare, hvad konsekvenserne vil blive af afskaffe den danske deltidsmodel. Debatten omkring afgangstider – og omkring deltidsmodellen – er opstået efter løsgængeren Mike Fonseca i Folketingssalen har hentet opbakning til, at der politisk arbejdes […]

Den 12. og 13. juni afholder Danske Beredskaber netværksmøde omkring operative forhold. På førstedagen fortalte delegerede fra Hovedstadens Beredskab omkring kompleksiteten i nutidens byggerier og de udfordringer som Beredskabet møder i forbindelse med indsatser i bygninger, der ofte har helt sin egen risikoprofil. Oplægget følges torsdag op af et oplæg omkring fremtidens byggematerialer fra DTU. […]

Danske Beredskaber sætter på Folkemødet 2024 i et planspil sammen med DMI fokus på fremtidens vejr, og de udfordringer et vildere vejr medfører for beredskabets arbejde. Rasmus Dalberg fra Forsvarsakademiet kontrollerer spillet og deltagerne alt imens vejret udvikler sig på planspilstavlen. Klimahændelser kan til tider kræve, at der bliver indsat måske 100 mand, og det […]

Få nyhedsbrev i indbakken