Danske Beredskaber efterspørger national katastrofepulje
De kommunale redningsberedskaber, samlet i Danske Beredskaber, opfordrer til, at man én gang for alle får skabt økonomisk sikkerhed for, at beredskaberne kan følge med de stadigt hyppigere klimahændelser samtidig med at brandstationernes klimamateriel kan blive opgraderet i forhold til de lokale behov. Baggrunden for at opfordringen fremføres nu, er, at data peger på ret entydige mønstre i de fremtidige hyppigere, klimahændelser, hvilket allerede har fået betydning for det antal pumper og mobile dæmninger, der skal til, for at byer, infrastruktur og andre værdier kan sikres hurtigt og effektivt.
Som reglerne er i dag, kan husejere med en ansøgning til stormflodspuljen få hjælp til at håndtere skader efter stormflod, og på lignende vis efterspørger man hos Danske Beredskaber en national katastrofepulje, der kan gå ind og hjælpe de hårdest belastede kommunale redningsberedskaber og lokalområder, der må trække ekstraordinært på sine ressourcer i en situation, hvor man lokalt skal håndtere et klima ude af kontrol.
For det er ifølge Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, ikke en opgave, der alene bør løses af den enkelte kommune, hvor det lokale beredskab har hjemme. I Danske Beredskaber opfordrer man derfor til, at engangsinvesteringer i klima-relateret materiel og knowhow suppleres af en centralt finansieret national katastrofepulje.
-Når der fremtidigt opstår et ekstraordinært behov for at retablere og genanskaffe materiel – eller for at afvikle overarbejdspukler efter en lang og sej indsats, belastes det enkelte kommunale redningsberedskab på denne måde ikke på sine egne sparsomme ressourcer, men dækkes ind af katastrofepuljen, så det enkelte beredskab kan fortsætte den almindelige drift på normalt niveau og sørge for fortsat sikkerhed og tryghed tæt på borgerne. Og nok så vigtigt; de øvrige kommunale og nære velfærdsgoder berøres heller ikke, for alternativt er det fra den kommunale pengekasse man skal hente pengene til det kommunale beredskabs eventuelle efterslæb, siger Jarl Vagn Hansen.
En national katastrofepulje vil ifølge Danske Beredskaber sikre, at man på den ene side ikke dimensionerer samtlige beredskaber efter det værst tænkelige og statistisk ikke så ofte forekommende, men på den anden side heller ikke skaber ulighed og utryghed de steder, hvor en ekstraordinær hændelse rammer ekstra hårdt.
Vildere vejr
DMI har siden 1873 lavet landsdækkende målinger på en række vejrparametre som eksempelvis temperatur, nedbør og sol, og en ny vejr-rekord-opgørelse fra DMI fra marts 2024 viser, at vejret er blevet stadig vildere i løbet af de seneste 150 år. Og det er specielt de seneste år, at rekorderne er slået gang på gang, for der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut ”markant” flere varme-rekorder i perioden fra 1990’erne og frem til i dag end tidligere set.
Og når det gælder mængden af nedbør, så har vi i Danmark siden 1980 på landsplan haft de ti vådeste år siden målingerne af nedbøren nationalt blev moniteret for første gang, og det med afstand vådeste år var 2023 med 976,7 millimeter nedbør og den seneste rekord faldt den 2. april, som blev den vådeste aprildag målt siden 1873. Og specielt det vådere vejre, lægger pres på de kommunale beredskaber.
Ifølge DMI vil nedbøren i fremtiden falde mere opdelt, så når det regner, vil det regne kraftigere lokalt, og perioderne med tørt vejr vil blive længere. En forudsigelse, der bakkes op af DMI’s data, hvoraf det fremgår, at den seneste måneds-minimumsrekord for nedbør blev sat i 2022, og ligeledes fremgår det, at den seneste måneds-maksimumrekord for nedbør blev sat i 2023.
For at kunne sikre at de kommunale beredskaber kan være godt beredt til at kunne klare de klimamæssige udfordringer, opfordrer man hos Danske Beredskaber til at beredskabet opjusteres tæt på borgerne; hos de kommunale redningsberedskaber.
-Det er ikke tilstrækkeligt at placere et nyt lager af mobile dæmninger og pumper et centralt eller regionalt sted hos eksempelvis det statslige regionale redningsberedskab. De skal være til rådighed lokalt, så der er mulighed for at have noget at stå imod med i uventede situationer, ligesom de kommunale redningsberedskaber skal have økonomi til at bistå med analyser og konsekvensberegninger for de områder, de skal passe på, siger Jarl Vagn Hansen.
Uden tilførslen af yderligere ressourcer til at håndtere beredskabsmæssige klimaindsatser, i enten kommunalt eller statsligt regi, vurderer man hos Danske Beredskaber, at beredskabet ikke vil være på omgangshøjde med de forventede fremtidige klima-hændelser.
-Det er nødvendigt at opgradere klima-beredskabet over hele landet, da enkeltstående lokale initiativer ikke gør det alene. Derfor mener vi i Danske Beredskaber, at det er nødvendigt, at de kommunale redningsberedskaber én gang for alle får opgraderet sit klimamateriel i forhold til de lokale behov, men den økonomiske sikkerhed skal ligeledes oprustes hvis beredskabet skal kunne udføre og fortsætte med store, ressourcekrævende indsatser, lyder det fra Jarl Vagn Hansen.
Skulle det ske, at rekordhændelserne springer et år over, vil restbeløbet i en national katastrofepulje ifølge Danske Beredskaber kunne overføres til år, hvor der er behov for at aktivere det fulde beløb.
Hos Danske Beredskaber vurderer man, at man på nationalt plan beredskabsmæssigt vil kunne sikre borgerne den fortsatte indsats mod hyppigere klimahændelser og andre utilsigtede situationer med en national katastrofepulje svarende til 10 procent af de samlede omkostninger til det kommunale beredskab.
Pressemeddelelsen må frit benyttes til publicering i andre medier.
