På et møde i dag har Danske Beredskaber, sammenslutningen af de fælleskommunale brandvæsner og beredskaber, der årligt rykker ud for at yde assistance i næsten 40.000 tilfælde over hele landet, overdraget et fagligt beredskabsindspil til Forsvarsminister Peter Christensen.
”Vi skal formentlig i meget nær fremtid have et nyt beredskabsforlig på plads i Danmark, og vores indspil er tænkt som vores faglige vurdering af de behov, der er for at finde en balanceret løsning, der i sidste ende skal sikre hver eneste borger tryghed tæt på”, forklarer sekretariatschef Bjarne Nigaard, Danske Beredskaber.
”Vi glæder os over ministerens seneste signaler om, at visse påtænkte besparelser måske kan rulles tilbage. Men vi må desværre samtidig minde om, at det langt fra bringer det samlede danske beredskab i balance. Min organisation repræsenterer langt den største del af det samlede beredskab, og de påtænkte besparelser indenfor vores felt betyder, at der er ting vi kan blive nervøse for kvaliteten af samlet set.”
Behov for risikobaseret dimensionering
I oplægget ”Et beredskab i balance” peger Danske Beredskaber bl.a. på, at der er behov for en opdateret national risikobaseret dimensionering.
”Det handler helt banalt om hvilke mål der fra politisk side er for vores indsatser. Hvor meget vand skal vi fx kunne pumpe væk?” spørger Bjarne Nigaard.
Oplægget tager også konkret fat på værnepligten, der aktuelt ikke foregår lokalt, men kun i centrale centre. Her foreslår Danske Beredskaber en praktikperiode, hvor den værnepligtige bidrager til sin hjemkommunes beredskab. Danske Beredskaber foreslår også, at der sker en adskillelse organisatorisk mellem det statslige myndighedsniveau og den statslige operative del. Begge dele ligger nu samlet under Beredskabsstyrelsen.
”Og så er det vigtigt, at vi tager hul på en faglig dialog om, hvilket udstyr der skal stå på hvilke stationer, og hvor stationerne skal ligge”, peger Bjarne Nigaard på.
”Jeg tror ikke borgerne interesserer sig for farven på uniformen hos den, der skal pumpe vandet væk, men snarere at vedkommende kommer hurtigt og er placeret tæt på. Her har vi forsømt at se fordomsfrit på den nuværende struktur. Skulle man i dag opbygge et dansk beredskab fra ingenting, så er det temmelig tvivlsomt, at man fagligt ville nå frem til en struktur med seks ensartede statslige centre, der i et vist omfang overlapper med de fælleskommunale kompetencer. Vi foreslår, at vi sætter os op i helikopteren og betragter det hele fra oven. For ellers får vi ikke balance og faglighed. Og har vi ikke det, så oplever borgerne ikke, at de har tryghed tæt på og får mest beredskab for pengene.”
”Et beredskab i balance” nævner også nogle konkrete forslag til hjemmelsforbedringer, muligheder for mere ensartet indsatspraksis, og så behovet for en særlig løsning for Bornholm, der grundet sin geografiske placering har nogle helt særlige forhold.
”Nu har ministeren fået oplægget, og jeg er glad for at dialogen dermed har taget sin begyndelse. På mødet var der en god og konstruktiv snak om tingene, og jeg glæder mig bestemt til, at vi i fællesskab forhåbentlig når frem til det bedst mulige samlede beredskab for hele Danmark”, slutter Bjarne Nigaard.
Fakta
Danske Beredskaber er interesseorganisation for de 24 fælleskommunale beredskaber og brandvæsner, der dækker hele Danmark.
Det kommunale beredskabs godt 1.700 fastansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige er fordelt på 241 lokale brandstationer, og rykker årligt ud ca. 40.000 gange med sine i alt over 1.700 køretøjer, og gennemfører over 36.000 brandeftersyn (tal fra 2014). Kilde: www.brs.dk “Redningsberedskabets Statistik 2015”
For yderligere kommentarer, kontakt:
Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber, tlf. 31 37 88 05
