I dag er det forsvarsordfører for Venstre, Peter Juel Jensen, der svarer på spørgsmål.
Med tanke på det kommunale beredskab, hvad er så vigtigt for jer at få med i det kommende beredskabsforlig?
Vi vil gerne sikre, at man, med en ny aftale, kommer ud med nogle kommunale beredskaber, der kan løse opgaverne. Jeg har et indtryk af, at det går fint, som det er nu, så jeg ser primært, at de kommende beredskabsforhandlinger kommer til at handle om, hvad vi skal gøre med de statslige centre for at sikre, at de har de nødvendige ressourcer til at kunne bakke de kommunale beredskaber op. Og så tror jeg faktisk, at alle beredskabsordførere og forsvarsordførere savner at få at vide, hvor langt man er kommet på det kommunale, og hvad har man af udfordringer på det kommunale område, og det er jo også noget af det, der er til forhandling. Jeg har indtrykket af, at de styrkede kommunale fællesskaber, som ifølge aftalen (det tidligere beredskabsforlig, red.) skulle indgås, er indgået, men der er da stadig udfordringer nogen steder, og dem må vi se på.
Der er lagt op til, at der skal spares i alt 175 millioner kroner på det kommunale beredskab. Hvad er jeres holdning til den besparelse?
Det er jo en aftale, som KL har med den daværende regering, og pengene er brugt – jeg ved ikke, hvor mange friske penge, der er, men jeg tror ikke, det er mange. Så det er en aftale, som kommunerne har indgået med den daværende regering, og den går jeg ud fra stadig holder. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet.
Taget i betragtning af de klimaudfordringer og samfundstrusler, vi står over for i øjeblikket, er det kommunale beredskab så det rigtige sted at spare penge?
Jeg går ud fra, at når den daværende regering og kommunerne laver en aftale, så er det rimeligt. Men det viser jo også tilbage til det samlede overblik over, hvad der er sket med det styrkede kommunale beredskab, og hvordan udviklingen er der. Om det er muligt at hive en besparelse hjem på det område, det har jeg ikke overblik over. Der er ingen tvivl om, at det kommunale beredskab skal komplementeres af det statslige beredskab, og det vil helt klart være noget af det, vi vil tage en snak om som det allerførste: Hvordan går det med de kommunale beredskaber, hvor langt er man nået, hvilke udfordringer er der og så videre.
Den seneste dimensionering, der er lavet af beredskabet, er fra 2008, og risikobilledet har ændret sig markant siden. Hvordan ser I på muligheden for at lave en ny dimensionering?
Det er også noget af det, vi skal tale om, altså hvad ser vi af nye trusler, og hvor aktuelt er det forhenværende trusselsbillede. Som jeg ser det, hænger det gamle trusselsbillede stadigvæk ved, men der er ingen tvivl om, at det, vi skal prøve på, er at skabe større sammenhæng mellem det kommunale og statslige beredskab, således vi får nogle beredskaber, der komplementerer hinanden på bedst mulig vis.
Hvad vil I særligt have fokus på i forbindelse med en eventuel ny dimensionering af beredskabet?
Vi skal finde ud af, hvad der er opstået af nye former for udfordringer inden for beredskabet, og der kan godt være rykket nogle ting, som vi så skal have vores øjne på. Det er Venstres klare fokus, at vi får nogle beredskaber, som både virker i de store og små kommuner. Det er virkelig vigtigt. Og så synes jeg også, det er vigtigt at sikre, at der både inden for Beredskabsstyrelsen og inden for de kommunale beredskaber er nogle attraktive jobs, for vi kan se, at det godt kan blive en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Derfor er vi nødt til at sørge for at have nogle attraktive jobs, så vi sikrer os, at vi hele tiden har det mandskab, der skal til, for at løse både de kommunale og statslige beredskabsopgaver.
