Beredskabsministeren skal tage sektoransvaret på sig

15. november 2024

I Danmark er vores krisestyringssystem bygget op om særligt ét væsentligt princip; sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for den samme opgave i en krisesituation. Altså at alle myndigheder har ansvaret for kriseberedskabet i deres egen sektor.

Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet. For at det kommunale beredskab kan leve op til det store ansvar, er det ifølge Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, vigtigt, at de myndigheder, som har ansvaret for samfundets kritiske infrastruktur, arbejder fokuseret og systematisk med kriseberedskab og krisehåndtering.

-Det er fx veje, jernbaner, data- og telekommunikation, sundhedsvæsen, forsyning af el, vand og varme, og andre anlæg og funktioner, som er nødvendige for, at samfundet også i en krisesituation fortsat kan fungere. Myndighederne skal ud fra sektoransvarsprincippet planlægge for at kunne varetage krisestyringen og opretholde driften under kriser inden for eget ansvarsområde, men også kunne bistå andre myndigheder under større kriser, der involverer flere sektorer, og kunne indgå i nødvendig tværgående krisestyring, siger Jarl Vagn Hansen.

Så langt, så godt. Ud fra det skrevne sektoransvarsprincip er det simpelt at forholde sig til, hvem der har ansvaret, fordi den juridisk teoretiske ansvarsfordeling nu er på plads.

Men hvad sker der mon ude i virkelighedens Verden, hvis den, der entydigt juridisk teoretisk har ansvaret, alligevel ikke kan løse opgaven i praksis? Hvad sker der, når den sektor, der har ansvaret for, at en vital funktion kan fortsætte, alligevel ikke kan leve op til det, og funktionen falder ud af ligningen? Hvordan sikrer vi så, at samfundet alligevel kan fungere?

-Hos Danske Beredskaber savner vi svar på lige netop denne problematik. For det er jo både teoretisk klart og belejligt bare at pege på, at det må den enkelte sektor selv fikse. Men i en krisesituation, så forekommer det ikke særligt betryggende eller løsningsorienteret overfor en befolkning fx uden el og varme, at forsikre om, at det skal nok komme igen, når den ansvarlige sektor engang har fikset tingene. Der er behov for i en mellemliggende fase at kunne sætte noget andet i stedet. At sikre civilbefolkningens tryghed og sikkerhed, også når en sektor ikke kan leve op til sit forudsatte ansvar, konkluderer Jarl Vagn Hansen.

Og selv om sektoransvaret er teori, så er problemet med manglende leverance fra en ansvarlig sektor absolut faktuelt. Vi har i Danmark set flere eksempler på problemer, der opstår, når sektoransvaret giver fortabt.

Da strømmen fx forsvandt i ca. seks timer på Bornholm i februar 2022 på grund af et undersøisk kabelbrud, var der kun nødstrøm på telemasterne på øen til de første to – tre timer – og dermed forsvandt muligheden for at kommunikere, arbejde, ringe efter ambulance eller brandvæsen, stadfæste nødstedtes placering mv. i en periode på næsten tre timer. Telekommunikationssektoren havde entydigt ansvaret for at sikre fortsat leverance af telekommunikation – men gjorde det ikke. I januar 2024 sad adskillige bilister fast i sneen på E45 hen over en frostkold nat. Vejsektoren havde entydigt ansvaret for at friholde vejen for sne og andre hindringer – men kunne ikke levere.

-I disse situationer er det et noget ligegyldigt argument at præsentere for de berørte, at sektoransvaret stadig gælder. Det kommer de ikke igennem til alarmcentralen af, og det kommer de ikke væk fra motorvejen af, siger Jarl Vagn Hansen.

Efter Danske Beredskabers opfattelse, er der behov for, at der på tværs af sektorerne med ansvar for kritisk infrastruktur, fra national side fastsættes krav til hvor lang tid og i hvor stort omfang, man sektor for sektor skal kunne håndtere en krise. Og på samme måde skal det fra national side kunne krydstjekkes, at hver sektor ikke har indregnet en anden sektors hjælp, hvis denne hjælp ikke med sandsynlighed kan leveres i det indregnede omfang eller til den indregnede tid. Hvis der er sådanne huller i kriseberedskabsplanen, så skal sektoren selv lappe dem. Altså sørge for at kunne leve op til sit sektoransvar hele vejen til målstregen af en krise.

-Til denne koordinerende og tværgående krisestyring, er der behov for en national myndighed med kompetence til at beordre huller lappet hos de enkelte sektorer, og til at fastsætte niveauet for ansvaret – fx ved at bestemme det antal timer, der skal være nødstrøm. Fra Danske Beredskaber ser vi gerne, at dette ansvar bliver løftet i det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Forhåbentlig vil det kunne reducere antallet af gange, hvor en sektor må give fortabt på sit ansvar om at levere en samfundskritisk ydelse under en krise, siger Jarl Vagn Hansen.

Tryghed tæt på
Men i de situationer, hvor det alligevel går galt, gælder heldigvis et andet væsentligt princip i den danske krisestyring; nærhedsprincippet. Det betyder, at beredskabsopgaverne i krisen skal håndteres så tæt på borgerne eller det ramte område som muligt, og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Det betyder i praksis, at det bliver det lokale kommunale beredskab, med sine lokale brandstationer, sine brandbiler og sine lokale brandfolk, der får opgaven med at lappe de huller, som et sektoransvarssvigt efterlader.

-Det er det lokale beredskab, som befolkningen kontakter, når krisen ikke kan håndteres længere. Fordi beredskabet er tæt på, og er kendt og synligt i lokalområdet. Og dermed bliver der flere opgaver for det lokale kommunale beredskab at løse, for hver gang en sektor evt. må give fortabt. Det lokale kommunale beredskab skal i praksis være den enhed, der samler de tabte sektoransvar op, og forsøger at finde løsninger, der kan give befolkningen fortsat tryghed, og sørge for, at samfundet fortsat kan fungere gennem krisen, vurderer Jarl Vagn Hansen.

Og det gør beredskabet ifølge Danske Beredskabers formand efter bedste evne og uden at stille spørgsmålstegn ved, om det skal gøres. For borgerens sikkerhed er altafgørende for beredskabet.

-Som Verden har udviklet sig, og risiciene for, at en eller flere sektorer må give fortabt overfor fx en hybrid trussel, er sandsynligheden for det lokale kommunale beredskabs aktivering som bagstopper desværre ikke blevet mindre. Og dermed er de potentielle opgaver blevet flere og større. Men ressourcerne er desværre ikke fulgt med, siger Jarl Vagn Hansen.

Hos Danske Beredskaber må man beklageligvis bekende, at i en situation, hvor Danmark måtte blive udsat for en større kritisk hændelse, der i store dele af landet sætter sektoransvaret skakmat, vil der ikke have kapacitet og ressourcer til at hjælpe, i det omfang man gerne vil. De ressourcer, der var til den slags, forsvandt sammen med besparelserne i kølvandet på Berlinmurens fald.

-På den baggrund er det ekstra vigtigt, at vi får styr på, om der er huller i sektoransvaret, og i bekræftende fald kan beordre dem lappet.Og så er det vigtigt, at de huller, der fortsat måtte opstå på trods af alle gode viljer, reelt kan lappes af dem, der skal; nemlig af det kommunale beredskab, siger Jarl Vagn Hansen.

Derfor opfordrer man hos Danske Beredskaber til, at det nye ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab med beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i spidsen skal tage det koordinerende ansvar, og at ministeren skal have beføjelser til at fastsætte niveauet for krisestyringen på tværs, og så skal det lokale kommunale beredskab, der skal samle opgaven op, hvis og når noget alligevel falder igennem sprækkerne mellem kriseberedskabsplanerne, have tilført ressourcer, så beredskabet kan løse opgaven, der hvert år vokser i omfang.

-Det er ikke en realistisk mulighed nødtørftigt at reparere sektoransvaret med en ekstrabevilling til det statslige beredskab, for kun det kommunale beredskab har kapacitet og evne til at løfte den opgave, men vi er ved at have nået grænsen for vores formåen, så vil politikerne bag et kommende beredskabsforlig sikre danskernes tryghed, så kræver det handling nu, for hverken stormfloder eller blackouts venter på resultatet fra endnu en politisk nedsat kommission, siger Jarl Vagn Hansen.

Antal årlige indsatser for redningsberedskabet

År 2019 2020 2021 2022 2023
Det kommunale redningsberedskabs operative indsatser, antal* 39.751 37.467 37.557 40.157 39.921
Det kommunale redningsberedskabs operative indsatser, mandtimer 211.001 199.691 194.047 217.380 219.227
Det kommunale redningsberedskabs indsatsledelse over den tekniske/operative indsats, antal indsatser 39.751 37.467 37.557 40.157 39.921
Det kommunale redningsberedskabs gennemførte brandsyn, antal 25.272 23.173 24.510 27.584 29.148
Det statslige regionale og det statslige specialredningsberedskabs operative assistancer til det kommunale redningsberedskab 265 247 227 239 292
Det statslige redningsberedskabs indsatsledelse over den tekniske/operative indsats, antal indsatser 0 0 0 0 0
Det statslige redningsberedskabs gennemførte brandsyn, antal 0 0 0 0 0

*tal inkluderer kørsel til blinde alarmer, ABA, selvslukkede brande mv.

Kilde: Redningsberedskabet i tal 2023

Læs mere om beredskabsforliget

Relaterede nyheder

Et vandet juletræ holder juleglansen og mindsker brandfaren i julestuen markant. Det viser en ny brandtest af juletræer foretaget af Danske Beredskaber og DBI. Adventskranse, juletræer og levende lys kan være en brandfarlig december-cocktail, for statistikken viser, at brandvæsenet set over de seneste fem år i december måned er kørt ud for at slukke dobbelt […]

Røgalarmer kan redde liv. Tjek derfor dine røgalarmer på nordisk røgalarmdag den 1. december, så de er klar til julemåneden. Hvert år rykker brandvæsenet ud til ca. 2.750 brande i private hjem og i langt de fleste tilfælde er der ikke en fungerende røgalarm i hjemmet. Derfor opfordrer Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til, at vi […]

Rapporten ”Beredt til fremtidens byggeri”, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Beredskabsstyrelsen, kortlægger de 10 vigtigste udviklinger i opførslen og brugen af nutidens og fremtidens bygningsmasse i Danmark, som har betydning for redningsberedskabet. De stigende klimaforandringer driver en nødvendig grøn omstilling i Danmark, hvor nye teknologier og bæredygtige løsninger, som træbyggerier og solenergi, bliver en […]

I 2024 gav brandsynere fra de kommunale beredskaber 13.853 påbud i forbindelse med brandsyn på den del af de 47.000 danske brandsynsobjekter, der var udtaget til syn.  Vi har i Danmark næsten 47.000 brandsynsobjekter fordelt rundt i landet. Dette er steder eller bygninger hvor der gås brandsyn. Disse brandsynsobjekter bliver synet regelmæssigt, men med forskelligt […]

Ukraines redningsberedskab kæmper dagligt for at redde liv under ekstreme forhold – nu skal et samarbejde med Danske Beredskaber og Dansk Støtte til Ukraine give nogle af dem et afbræk fra krigen. Roman Prymush, Deputy Head of the State Emergency Service of Ukraine mødtes den 20. november med Danske Beredkaber og Dansk Støtte til Ukraine […]

Julen nærmer sig, og det er typisk i december måned, at brandvæsenet oplever flest boligbrande. I gennemsnit er der 25% flere boligbrande i december sammenlignet med en normal måned. Vær derfor ekstra opmærksom, når der hygges med levende lys og tilberedning af julemad. Mange brande i hjemmet starter ved brug af levende lys eller uforsigtighed […]

Robuste lokalsamfund og lokalt forankrede beredskaber var livlinen, da Stormen Éowyn i januar 2025 mørklagde 820.000 irske hjem.  CLICK HERE FOR ENGLISH VERSION Ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og voldsommere, og truslen fra hændelser som cyberangreb og sabotage er øget som følge af den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Det nye trusselsbillede førte til, at Beredskabsstyrelsen […]

Samfundsudviklingen sker hurtigere end nogensinde før, og koblingen mellem den hastige teknologiske udvikling, innovative og uafprøvede løsninger og grøn omstilling med fokus på mere bæredygtigt byggeri, som har et stærkt politisk fokus, resulterer i en ny hverdag for de kommunale redningsberedskaber. I de 29 kommunale beredskaber oplever vi en øget forventning blandt aktørerne til redningsberedskabets […]

Joachim Torp Hoffmann-Petersen fik et indblik i de kommunale beredskabers kamp for at følge trop med samfundsudviklingen, da han den 10. november besøgte Beredskab Fyn. Joachim Torp Hoffmann-Petersen, Det Konservative Folkepartis Forsvarsordfører og næstformand for Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg, var den 10. november på besøg hos Beredskab Fyn. Under rundvisningen på brandstationen gav beredskabsdirektør Søren […]

Der blev både trykket hænder, udvekslet erfaringer og delt gode grin, da Kenneth Pedersen, direktør i Beredskabsstyrelsen, besøgte Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, på brandstationen i Kolding onsdag den 5. november. De to frontfigurer med en fælles opgave, men med forskellige perspektiver, mødtes for at drøfte det fortsatte samarbejde mellem det statslige og […]

Den danske samfundsudvikling bevæger sig med en hastighed, der for få år siden var utænkelig. Den grønne omstilling, digitalisering og nye byggemetoder skaber et samfund, hvor energi, teknologisk udvikling, transport og infrastruktur kobles sammen på tværs af sektorer. Det er en udvikling, der gavner samfundet som helhed – men som samtidig udfordrer et af vores […]

Kurset Leder i beredskabet udvikler handlekraftige brandmænd til gavn for både beredskabet og hovedarbejdsgiveren. I Helsingør Kommunes Beredskab har beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen i 2025 indtil nu haft tre ud af sine cirka 70 deltidsbrandfolk tilmeldt kurset Leder i beredskabet, og han selv har også været med på sidelinjen i pilotprojektet, der i slutningen af september […]

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet afsættes 500 mio. kroner årligt i årene 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Den 23. oktober har Regeringen og Det Konservative Folkeparti præsenteret en aftale om Finansloven for 2026, og her vil der ifølge aftaleteksten blive afsat penge, “så der […]

En dansk beredskabsuge efter svensk forbillede er målet i Danmark. Det var udmeldingen fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han deltog i Brandforebyggelsesugen på Kokkedal Skole i uge 40. Hos Danske Beredskaber medvirker man ifølge sekretariatschef Bjarne Nigaard gerne til at øge samfundets robusthed med udgangspunkt i erfaringerne fra Brandforebyggelsesugen, hvor […]

Netværk Forebyggelses efterårsmøde 2025 gav svar på hvordan den brandtekniske uddannelse kommer til at fungere, og så blev det tydeligt, at både den grønne omstilling og nye arrangementsregler også fremover kræver en stærk forebyggende indsats. Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse var den 7. og 8. oktober samlet i Middelfart, hvor Beredskabsstyrelsen gav deltagerne en opdatering på […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket er det laveste antal i fem år. Den faldende tendens skyldes formentligt flere faktorer, herunder at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Det går den rigtige vej i antallet af skorstensbrande. I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande. Det er næsten 40 procent […]

Afgangstidskravet er blevet afskaffet via en ændring i bekendtgørelsen. Det bebuder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse den 15. oktober.  Trygheden tæt på danskerne ydes af den lokale brandstation, der som første instans kan rykke ud med en sprøjte med fire mand – og det er ifølge ofte det første køretøj, der kører […]

Danmark og danskerne har i de sidste uger af september oplevet, hvordan hybridangreb på dansk infrastruktur har lammet danske lufthavne og ført til, at Den Nationale Operative Stab har været kaldt sammen for at finde svar på de forhold, der lægger pres på Danmark. Danske Beredskaber har den 26. september medvirket i en workshop med […]

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104