Bedre redningsberedskab i fremtiden er ikke et valg

6. januar 2025

Hvis vi skal sikre borgernes tryghed i fremtiden, så er en opgradering af primærberedskabet ikke ”nice to have” – det er ”need to have”.

Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber (Artiklen har i forkortet form været bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 5. januar)

Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark hos Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab. Det skal de fordi en ventet beredskabsaftale, der er en udmøntning af dele af forsvarsforliget, ikke kom i mål før jul.

Da den næste hændelse i form af voldsomt vejr, større ulykke eller hybridt angreb næppe afventer sin ankomst efter hvornår der er politisk enighed på området (måske endda tvært imod), så håber vi hos Danske Beredskaber, at der snart bliver fundet en politisk løsning, der forhåbentlig kan vise vejen frem mod et mere robust og sikkert Danmark, og skabe fremtidig tryghed og sikkerhed tæt på alle borgere.

For at kunne sikre netop det formål, og dermed sikre den enkelte borger i hele landet, er det afgørende, at beredskabsaftalen kommer til at tage hensyn til hele redningsberedskabets reelle faglige behov. Som vi har set det med forsvarsforliget.

Redningsberedskabet passer på danskerne
Der har længe været, og er fortsat, ret bred politisk enighed om, at Forsvaret skal styrkes, af hensyn til en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor udviklingen stiller nye krav. Det har man også fået en række eksperter til at belyse, så investeringer i Forsvaret sker på et fagligt grundlag, og forsvarsforliget hviler på disse vurderinger.

Forsvaret skal passe på Danmark. Men det er redningsberedskabet, der skal passe på danskerne. Og også den virkelighed og de trusler, redningsberedskabet står overfor, er i kraftig udvikling. Allerede af den grund, er det en nødvendighed at opgradere hele redningsberedskabet. Ikke kun det statslige beredskab.

Ministeren har imidlertid i forbindelse med optakten til en ny beredskabsaftale flere gange i medierne stået fast på, at der ikke vil blive tilført flere midler til det kommunale primærberedskab i en kommende beredskabsaftale. Modsat fremgår det af den seneste aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2025, at der er enighed om, at det samlede redningsberedskab skal styrkes.

Vigtigste aktør

Den absolut væsentligste aktør i redningsberedskabet i Danmark, er det kommunale primære redningsberedskab. 40.000 gange om året rykker vi ud, hurtigt og med dedikerede og uddannede brandfolk, for at gøre en ofte afgørende forskel – for at redde liv og værdier. Det kan være i forbindelse med brand, større ulykker, oversvømmelser, sammenstyrtninger, trafikuheld. Vi er tæt på borgerne, med kort responstid, og oftest hurtigste myndighed på et skadested. Jf. beredskabsloven er det det kommunale primærberedskabs ansvar at håndtere alle disse beredskabsopgaver, inkl. terror og krig.

Det er også det kommunale primærberedskab, der går op mod 30.000 årlige lovpligtige brandsyn. Vi sikrer, at børnenes skoler og daginstitutioner, at plejehjemmene og sygehusene har ordentlig brandsikkerhed.

Engang imellem, cirka 300 gange i de 40.000 hændelser om året, så beslutter en af de 29 kommunale primærberedskaber at indsætte assistance fra de unge værnepligtige, der er under uddannelse i statens redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen. Men endnu flere gange så får det lokale brandvæsen hurtig og effektiv hjælp af færdiguddannede brandfolk fra sine nabostationer eller naboberedskaber, og sørger dermed for, at trygheden altid er tæt på hos borgerne i Danmark.

Med al respekt for Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab, som selvsagt også skal behørigt opdateres, så får Danmark ikke en bedre krisestyring, en bedre civilbeskyttelse og en større tryghed for den enkelte borger, ved alene at investere ressourcer i flere værnepligtige til løbende ni måneders uddannelse, og mere centralt oplagret standardmateriel til det statslige beredskab.

Hjælp tæt på borgerne
Det er altid og i alle beredskabshændelser det kommunale primærberedskab, der står med opgaverne, indsatsledelsen og ansvaret, og som skal kunne håndtere fremtidens beredskabsopgaver – hurtigt, effektivt og tæt på borgerne. At kunne kalde på lidt flere unge værnepligtige under uddannelse, der kan være fremme efter nogle timer, med lidt mere standardmateriel end nu, kommer ikke til at gøre en forskel for danskernes sikkerhed og tryghed i hverken hverdagen eller den ultimative hændelse.

Det er tvært imod nødvendigt, at vi holder livsvigtig hjælp tæt på borgerne, og at vi ser fremad mod de krav, der venter. For nye typer af komplekse opgaver venter beredskabet, og de skal håndteres på en helt ny og anderledes måde, end de eksisterende opgaver.

Det handler fx om Power-to-X-anlæg, solceller, brint og ammoniak på kryds og tværs af Danmark, elbiler med tilhørende ny ladeinfrastruktur – alt sammen nye og større risici, som ved ulykker vil betyde en væsentlig anderledes risiko for brandfolk og lokalbefolkning, end vi kender i dag, og som kræver viden om ny indsatstaktik, kræver opdateret materiel til anderledes opgaveløsning, og kræver uddannelse og analysekapacitet, for at beredskabet løbende kan følge med den grønne omstilling. Der er om få år elbiler på alle lokale kommuneveje, og i alle lokale parkeringskældre. Det vil ikke være muligt ved en ulykke at vente i timevis på noget centraliseret udstyr til en indsats, der gælder liv eller død.

Vi ved også, at klimaet forandrer sig til det mere ekstreme i disse år, med større og vildere hændelser. Oversvømmelser kommer oftere, og de bliver voldsommere, end vi har været vant til før. Tørkeperioder skaber pres på beredskabet i længere tid og med mange naturbrande. I det hele taget skal beredskabet kunne håndtere klimahændelser for fremtiden, og det er derfor også på dette område vigtigt med opdateret viden, ny indsatstaktik, bedre og mere fremtidssikret materiel, som kan benyttes hurtigt og lokalt, når det uventede skybrud, eller den store naturbrand med hurtig ildspredning i knastør natur, rammer.

Endelig er Verden og situationen omkring os mere anspændt, end for bare få år siden. Vi risikerer, at vores højt digitaliserede samfund måske bliver kortsluttet. Risici for hybride angreb og svigt af vigtige forsyningskæder (el, vand, varme, mad) for borgerne er i dag en reel trussel, som vi for længst har pakket alle former for beredskabsplanlægning væk for. Evnen til at forudse en sådan trussels indvirken på vores samfund, blev sparet væk umiddelbart efter den kolde krig. Fornuftigt dengang, da truslen svandt – men lige så nødvendigt nu at retablere, fordi truslen er genopstået i moderne form.

Beredskabet skal op i gear
Hvis beredskabet skal være klar til den nye fremtid, der allerede er på trapperne, og delvist på vej ind i entréen, så skal vores materiel, vores uddannelse, og vores evne til hurtigt og tæt på borgerne at kunne forudse og analysere hændelser og scenarier, følge med de nye opgaver op i gear. Ellers kommer vi til at svigte, selvom det er det absolut sidste vi vil.

Danske Beredskaber håber stadig, at man fra politisk hold vil sikre sig, at der investeres i hele redningsberedskabet ud fra en faglig analyse af fremtidens krav til beredskabet.

I den henseende er det afgørende, at politikerne husker det kommunale primærberedskab i en kommende beredskabsaftale.

Hvis ikke en aftale favner hele redningsberedskabet, så kan vi ikke fremover passe på hele Danmark.

Klik her for at læse flere artikler med relation til et ventet beredskabsforlig 

Relaterede nyheder

VIDEO: Brandkadetter fra Midtjysk Brand & Redning spiller hovedrollerne i DR – DR Ultra serien MOD ILDEN der har premiere som streaming-serie den 11. maj. Tirsdag den 5. maj kunne Abbas, Bertil, Ronja og Melat til forpremieren se sig selv på det store lærred i Bio Silkeborg i forbindelse med den nationale beredskabsuge. MOD ILDEN […]

Uge 19 er for første gang i Danmark udnævnt til national beredskabsuge. Danske Beredskaber opfordrer alle danskere til at bruge muligheden til at gøre sig endnu bedre klar til krisen – for den kommer. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber. Kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, udnævnte beredskabsministeren den kommende uge 19 til national Beredskabsuge. […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke onsdag den 6. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. […]

En ny virkelighed kalder på et mere holistisk syn på beredskab og styrket samfundsrobusthed. Forsikring og Pension stod den 27. april på Christiansborg bag arrangementet ”Sammen skaber vi et robust og trygt samfund”, med paneldeltagere fra Røde Kors, PFA Pension, TrygFonden. Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen fra Venstre indledte med at fortælle, at Danmark står […]

De kommunale beredskabers aktiviteter i beredskabsugen Totalberedskabet skal medvirke til en ny og stærkere beredskabskultur, hvor alle dele af samfundet er bevidste om deres rolle i fællesskabet. Derfor lancerer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab en beredskabsuge, som afholdes i uge 19. Beredskabsugen har af den afgående minister fået overskriften: ”Vi er der for Danmark”, og […]

På Danske Beredskabers CO2-temadag var der gode læringspunkter for alle deltagerne – både hvad angår det forebyggende arbejde og det operative spor. DNV´s (Det Norske Veritas) undervisere gjorde et fint stykke arbejde under Danske Beredskabers CO2-temadag i Odense den 21. april, hvor der blev spurgt ind til de kommunale redningsberedskabers erfaringer og kendskab til CO2, […]

Et cykelbatteri startede den 7. april en boligbrand, hvor et hus og en hund gik til grunde, mens familien nåede ud. For brandvæsenet er batterier i hjemmet et stigende problem.    Batteribrande i hjemmet er i stigende grad en udfordring, der møder brandfolk over hele landet, og batterier til elcykler er det enkeltprodukt med mindre […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 456 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Det er en stigning på 26 procent på bare fem år. De høje tal vil Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber nu luge ud i. Den er effektiv til at fjerne ukrudt. Desværre er den også effektiv til at starte en brand. Hvert år rykker brandvæsenet […]

Skal du brænde ukrudt i påsken, så se med her Hvert år er brug af ukrudtsbrændere årsag til mere end 400 brande, som brandfolk over hele landet rykker ud for at slukke – og alt for ofte ender ukrudtsbrændingen med at der går ild i huse og skure. Men, det kan du undgå ved at […]

BeredskabSmart fra Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet tilbyder praksisnære workshops for ungdomsskoler og 9.-klasser med fokus på at styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser. _ Vil du være klar, hvis en krise rammer? _ Det spørgsmål stiller Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet lige nu til ungdomsskoler og 9.-klasser […]

Danske Beredskaber præsenterede på Forebyggelseskonferencen en ny fodboldtrøje, der er blevet lavet i forbindelse med med en indsamling på Fodboldtrøjefredag. Vi er i Danmark 6.571 brandfolk – heraf 1.553 heltidsansatte, 3.976 deltidsansatte og 1.042 frivillige brandfolk som står klar til at trække i branddragten for at sikre trygheden tæt på danskerne. Den 6. marts bytter […]

Ida Miranda Farsangi fra Brandforebyggelse i Beredskabsstyrelsen blev den 5. marts kåret til årets forebygger under Danske Beredskabers forebyggelseskonference. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgaver som følger af blandt andet klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede og den teknologiske udvikling stiller store krav til redningsberedskabets materiel – og stiller […]

Beredskabet er ikke – og bliver aldrig – kompenserende for manglende eller uklare regler. På Danske Beredskabers forebyggelseskonference den 5. marts var 160 af Danmarks brandforebyggere samlet i Vejle for at dele viden om forebyggelse, og som opstart på konferencen gav Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, en opdatering på den aktuelle beredskabspolitiske situation, hvor […]

Mere velfærd, et renere miljø eller et stærkt totalberedskab? De politiske mærkesager er mange, og først når en ny regering træder sammen efter valgdagen den 24. marts ved vi, om det nye folketing vil prioritere beredskabet frem for mange andre samfundsgoder. I Danske Beredskaber mener vi, at uanset hvordan valget falder ud, så skal der […]

Børn og unge lever i en tid præget af global uro, misinformation, klimaforandringer og hændelser, der skaber bekymring og afmagt. Et nyt projekt skal give handlekraft og håb. Hos Unge i Beredskabet venter et spændende 2026, hvor ildsjælene bag Danmarks 42 brandkadetkorps skal medvirke til at styrke handlekraft og robusthed hos landets øvrige unge. Der […]

Beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet for regeringen lød det den 23. februar fra beredskabsministeren, da KL præsenterede 10 forslag til et dansk totalberedskab. Fredag den 20. februar lancerede ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen et nyt koncept omkring totalberedskab i Danmark i erkendelse af at vi skal have det danske beredskab op […]

Det kræver mere end en akutpakke, hvis redningsberedskabet skal kunne håndtere det aktuelle trusselsbillede. Et totalberedskab risikerer at blive en tom skal hvis ikke man har fokus på kernen, der i Danmark udgøres af det kommunale beredskab, og selvom regeringen nu laver en akutpakke på 1,2 mia kroner til udmøntning i 2026 til sikring af […]

Regeringen har den 20. februar klokken 11.00 inviteret til pressemøde om totalberedskab i Danmark og om en akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Hos Danske Beredskaber ser formand Jarl Vagn Hansen frem til at høre hvad regeringen på pressemødet kan fortælle om det nye tiltag […]

Det samlede redningsberedskab skal base­res på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærk­ningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser. Et redningsberedskab, hvor det lokale og det nationale niveau støtter hinanden og ikke konkurrerer om kompetencer og kapaciteter. Kronik af Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber (Kronikken har været bragt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber vil etablere en toårig erhvervsrettet uddannelse for fuldtidsansatte på det manuelle niveau. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgavesæt som følge af bl.a. klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede samt den teknologiske udvikling i og krav til redningsberedskabets materiel stiller stadigt større kompetencekrav til redningsberedskabets personale, […]

Redningsberedskabet skal ifølge nye anbefalinger fra beredskabsministerens ekspertpanel rustes til at hånd­tere hændelser på hele krisespektret, og i de kommunale beredskaber er udviklingen i fuld gang. Den 4. februar præsenterede ministerens ekspertpanel 10 anbefalinger til vejen frem for det danske beredskab, og hos Danske Beredskaber ser sekretariatschef Bjarne Nigaard positivt på at hæve niveauet for […]

Årsmødet i Danske Beredskaber ændrer fra 2026 navn til Beredskabskonferencen, og det er ifølge Jesper Ingeman-Petersen, tovholder for konferencen, en konsekvens af, at der i samfundet er kommet stort fokus på beredskab. Danmarks største årlige samling af aktører indenfor redningsberedskabet mødes i år den 16. og 17. september 2026 under et nyt navn og koncept, […]

Hos Danske Beredskaber har man noteret sig ministerens udmelding om at en akutpakke på 1. mia. til samfundssikkerheds- og beredskabsområdet er på vej, og slår fast, at der er et stort behov for en styrkelse af det samlede redningsberedskab. Den 27. januar har Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, i et tv-interview på […]

19 procent af de danske hjem har en brændeovn, og med stigende gaspriser og faldende temperaturer opfordrer Danske Beredskaber til at fyre fornuftigt i dem, for traditionelt har brandvæsenet travlt med at slukke skorstensbrande i de kolde vintermåneder. Hvert femte hjem i Danmark har en brændeovn, og ifølge tal fra Danmarks Statistik er brændeovnen den […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber