Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret.
Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, trafikken går i stå og fryseren stopper med at køle. Ude på arbejdspladserne låser dørene så ingen kan komme ind eller ud, og hospitaler, fabrikker, landbrug og kraftværker går i sort. Sådan en dag oplevede befolkningen mange steder i Spanien, Portual og Frankrig mandag den 28. april.
Skulle et tilsvarende omfattende strømnedbrud ske i Danmark, mener man hos Danske Beredskaber, at vi også som borgere og samfund vil blive mødt af meget store udfordringer, for vi har i Danmark ikke samlet ansvaret ét sted, hvis en kaskade af uheldige hændelser finder sted, og der er absolut potentiale for en bedre kriseplanlægning for en tilsvarende hændelse i Danmark, lyder det fra sekretariatschef Bjarne Nigaard hos Danske Beredskaber.
-Vi har i Danmark det såkaldte sektoransvar, der betyder, at den samme enhed, som har opgaven i normalsituationen, også skal løse den i en krise. Men der er bare ingen der rigtig ved hvordan og hvor hurtigt det kan ske, for det er der ikke udstukket fælles regler om på tværs af alle sektorer. Og så ved vi heller ikke, om andre sektorer, der er afhængige af den kriseramte sektor, er parate til at klare sig selv i den nødvendige tid, for det har vi ikke tjekket op på, om de kan, lyder den dystre status fra Bjarne Nigaard oven på det massive strømnedbryd på og nær den Iberiske halvø.
Så tror du, at sættes en sektor ud af spillet, så tager andre helt automatisk over, så må du tro om.
-Når hændelsen begynder at blive så omfattende i tid, at den får afsmittende virkning på andre sektorer, så vil vi for alvor se en dominoeffekt, siger Bjarne Nigaard og henviser til, at der i de tre berørte lande mandag den 28. april er oplevet, at eksempelvis vandforsyning og brændstofforsyning på grund af manglende strøm til pumper sætter ud og at telefonien har været på kritisk niveau fordi nødstrømmen til telemasterne løber tør, hvilket fik politiet til at sende i tusindvis af folk på gaderne.
Læg dertil at stort set al transport ophører, og at de næste problemer tårner sig op, når den næste bølge rammer de svageste i samfundet, fordi det bliver kritisk for sundhedsvæsenet at opretholde drift.
Bjarne Nigaard peger på, at vi allerede har set mindre hændelser i Danmark, der bekræfter disse problemer. Det skete eksempelvis under et længerevarende strømnedbrud på Bornholm i februar 2022, og da mange danskere i november 2024 blev ramt af et større telenedbrud, der betød at det kommunale beredskab, ambulancetjenesten og politiet udstationerede køretøjer på gaderne.
Men samfundet behøver ikke nødvendigvis blive sat fuldstændig i stå, for er samfundssikkerheden og beredskabet gearet til opgaven, så findes der næsten ikke den krise, vi som samfund ikke kan modstå.
-Vi har i Danmark behov for at skærpe vores beredskabsplanlægning, hvis vi skal være optimalt forberedt på et tilsvarende scenarie som i Sydeuropa. Og det bør vi gøre med at fastsætte fælles minimumsregler for alle sektorer, så der er krav til hvor længe de i en krise skal kunne klare sig selv, og så bør vi følge op med at efterprøve og øve, at de enkelte sektorers planer rent faktisk passer sammen i en krisesituation. Indtil da, er vi kun så klar, som den svageste sektor i krisekæden gætter på er nok, slutter Bjarne Nigaard.
