Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab.

Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde være brandfolk, fra et af landets 29 kommunale beredskaber, der kører ud og tager affære, hvis det er nødvendigt, og opgaven ikke oplagt passer til politi eller ambulance.

Hvis du rammes af strømsvigt, oversvømmelse, telefonnedbrud og der opstår behov for hjælp fra udefrakommende, så står også mange civile organisationer med rigtig mange hænder klar til at hjælpe dig tilbage på fode, men uden koordinering af indsatsen risikerer mange af de gode kræfter i en krise at strande, før de når ud til de mest udsatte; de ældre og svage, som har det største behov for hjælp.

De kommunale beredskaber og deres 241 brandstationer står som en lokal bastion midt i orkanens øje. Her vil der altid være hjælp at hente, når trygheden skal genetableres. Her forankres både den livreddende udrykning og reetableringen af infrastrukturen, og der er ressourcer som kan hjælpe, når verden går af lave.

-Ved akutte hændelser skal der træffes en række beslutninger, og det sker i de lokale beredskabsstabe og de kommunale krisestabe. Når alt går galt, hvor ringer man så hen? Det vil typisk være politiet og beredskabet, man vil ringe til – for en krise kan jo ske udenfor normal åbningstid – og hos os sidder der altid folk klar – 24 timer i døgnet, lyder det fra Lars Robetje, næstformand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen.

Civil samfundssikkerhed

Civilsamfundets rolle i samfundets beredskab var den 24. april emnet da minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen inviterede til konference i Eigtveds Pakhus, hvor en række aktører fra civilsamfundet var til stede og gav sit besyv med. Konferencen viste, at alles øjne nu er åbnet for, at der også uden for staten og kommunerne findes store kræfter, som kan og vil gøre en forskel, men det stod ligeledes klart, at der fortsat mangler en koordinering, et formelt bindeled, mellem redningsberedskaberne og civilsamfundets organisationer og frivillige, og at det er de borgernære samfundsorganisationer, som udgør det kritiske led.

-Enhver hændelse starter og slutter lokalt, i en kommune. Når der er en krise, hvor skal man så ringe hen? Man vil bruge de kommunikationskanaler, man kender – og typisk til brandvæsenet, for det er typisk os, som pilen peger på, os som sidder med koordinationen, når der opstår hændelser, siger Lars Robetje.

Lars Robetje var som repræsentant for Danske Beredskaber blandt de indbudte på mødet omkring de opgaver, som civilsamfundet kan tage på sig i tilfælde af en krise, og i Danske Beredskaber glæder man sig over, at kriseparatheden i samfundet er højt på dagsordenen.

-Flere og flere private og frivillige kræfter vil gerne påtage sig nye roller i relation til samfundssikkerhed og kriseberedskab, og heldigvis har mange – også politisk – fået øje på, at vi er mange aktører med mange frivillige og mange kompetente medarbejdere, som kan og vil arbejde for at skabe et mere robust og sikkert samfund i tilfælde af at kriser rammer Danmark, siger Lars Robetje.

Frivillighed har en pris

Når civilsamfundet mobiliserer sine kræfter, kan der komme rigtig mange frivillige hænder på arbejde.

Under Torsten Schack Pedersens civile topmøde kunne Røde Kors og Ældresagen berette, at de kunne byde ind med henholdsvis cirka 30.000 og 20.000 frivillige – til sammenligning findes der i redningsberedskabet omkring 9.000 personer, så de civile kræfter er mange, men der er ifølge Danske Beredskaber et behov for, at det bliver konkretiseret, hvilke opgaver de civile organisationer kan løse, og hvor udstyr og ledelse skal komme fra – for det er vitalt, at beredskabet også er driftsikkert.

-Det er store tal; det er rigtig mange frivillige kræfter ude i landet – men hvor mange frivillige kan reelt deltage og har samtidig rette evner på dagen, når behovet opstår? Det ved man ikke, og det har vi brug for at få belyst nærmere, siger Lars Robetje.

På førstedagen af Årsmødet i Danske Beredskaber den 3. juni er en række civile organisationer med borgerberedskab højt på dagsordenen inviteret med i en debat, hvor temaet er koordinationen af den private hjælp med de professionelles behov, ligesom også prisen på frivilligt arbejde skal behandles.

For med organiserede frivillige og spontanfrivillige, der skal tælles i titusinder af personer, følger også en stor koordinationsopgave, ligesom udstyr, kommunikation og kommandoveje er helt vitale parametre at have overblik over, når samfundssikkerheden bliver sat på prøve.

Læs mere om de faglige oplæg og debatter på Årsmødet i Danske Beredskaber