Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold.

Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers vagt på brandstationen i Roskilde, da pageren hyler. Meldingen lyder på ild i en lejlighed med tre beboere fanget på anden sal.

-Så vågner man altså, fortæller Sune Nikolajsen, der sammen med resten af minutsprøjtens besætning bestående af fire mand på døgnvagt kører afsted mod branden kort efter alarmkaldet klokken syv minutter over to om natten.

Indsatslederen Kim Roger Petersen ankommer som den første brandmand foran opgangen, og allerede på vejen derhen har han ud af sin forrude set røgen vælte ud af en lejlighed på anden sal gennem et åbent vindue. Natteluften er kold og fyldt med sorte røgsøjler, og det knitrer og buldrer fra etageejendommens indre, da han når frem til opgangen i etagebyggeriet.

Forvirringen er stor i den lille gruppe af beboere og naboer Kim Roger Petersen møder udenfor opgangsdøren, og da minutsprøjten med brandfolkene ankommer efter en lille omvej, giver indsatslederen straks ordre til, at hele opgangen skal eftersøges.

-Jeg har ikke fået bekræftet, at alle er ude, så jeg vil have to røgdykkere ind for at tjekke lejligheden og også 3. salen i opgangen, siger Kim Roger Petersen.

På dette tidspunkt får indsatslederen på gaden vished for, at fire personer på egen hånd er kommet ud af den brændende lejlighed på 2. sal, og at de har været udsat for meget røg, men det er fortsat uklart, om der stadig befinder sig flere personer i opgangens lejligheder.

Sune Nikolajsen og hans makker Jan Christian Bengtson trækker hurtigt en brandslange med sig op til 2. sal, hvor mørk røg vælter ud fra én af dørene på reposen. Der er fint udsyn i opgangen, men lejligheden er sort af røg, og det er kun muligt at se noget fra gulvet og 40 centimeter op. Sune Nikolajsen anlægger luft fra røgdykkerflasken på ryggen oppe ved døren, og så må røgdykkeren og hans makker ned på knæ.

-Vi maser os derindad – rum for rum, lyder det fra Sune Nikolajsen, der som noget af det første åbner et vindue i første rum på venstre hånd, da han er kravlet ind i fordelingsgangen. Dragterne bliver lune – og der er damp i luften, som gør at viseret bliver fyldt med sodpartikler, og han bøvler lidt med det termiske kamera, som er helt nødvendigt, for de to røgdykkere kan intet se i lejligheden uden det.

Ruderne sprænger
Makkerparret fortsætter til det næste lokale, køkkenet, hvor vinduet allerede står åbent. Der er rigtig varmt i lejligheden og der er knaldsort af røg alle steder. Det buldrer og brager i et rum til højre for Sune Nikolajsen, men før han fokuserer på, hvor de høje lyde indikerer, at flammerne raser, arbejder han sig ind i det næste rum, som viser sig at være soveværelset, og ser det igennem. Røgdykkerne melder til indsatslederen udenfor via radioen, at ilden har godt fat i stuen i lejligheden på anden etage.

På samme tid lyder meldingen fra indsatslederen i højtaleren i Sunes brandhjelm, at alle personer er kommet ud af bygningen. Men lejligheden skal stadig tjekkes og kilden til branden stadig findes.

-Vi kan høre ting vælte ned og at ruder sprænger i et andet rum. Der er åbent ind til rummet, og jeg åbner strålerøret to gange for lige at køle lidt ned.

Imens Sune Nikolajsen venter på det det termiske kamera fra makkeren Jan, sidder han på hug i døren ind til stuen – og her er meget varmt. Da han får det termiske kamera over, kan han gennem røgen se, hvor det varmeste område befinder sig, og peger straks strålerøret i retning af kilden til varmen.

Indsatsen virker og ilden slukkes hurtigt. Så trænger de to røgdykkere helt ind i stuen, hvor sigtbarheden er rigtig dårlig. Mens de sidder med det termiske kamera og holder øje med det, de formoder er arnestedet gennem røgen, ser de, at der er noget, der bliver ved med at tænde, og det flammer op tre-fire gange, hvorefter de på ny angriber med vandstrålen. Til sidst dør flammen helt.

Hund i bamseskjul
Det er lunt i stuen, men der er ikke længere ild, så Sune Nikolajsen går tilbage for at gennemsøge soveværelset igen. Der er bamser over det hele langs væggen, og en af dem trækker vejret tungt. Det er dog ikke en livagtig bamse, men den ene af familiens to små hunde som har søgt tryghed mellem bamserne på gulvet, og røgdykkeren løfter den forskræmte hund op i sine handsker.

En stor ventilator er nu sat op foran døren til lejligheden, så røgen kan blive skubbet ud, og Sune går ned gennem trappeopgaven og overleverer hunden til politiet, før han går tilbage i lejligheden på 2. sal.

-Alle vinduer er smadret af flammernes varme – og det samme er vinduerne på altanen – og en billederamme er smeltet ned ved indgangen – det har været rigtig varmt, konstaterer Sune Nikolajsen.

Tilbage i stuen kan Sune Nikolajsen se skelettet af det, der engang har været en seng eller en sofa.

Det er her brandfolkene rettede vandstrålen imod. Her de formoder at årsagen til branden i lejligheden skal findes. Sune Nikolajsen og hans makker rejser resterne af møblet op på højkant, og nedenunder står en rund, smeltet ting.

-Vi aner ikke, hvad det er, men da der ikke er mere, der brænder, så vi går ned på gaden igen.

Et andet røgdykkerhold har eftersøgt hele tredjesalens tre lejligheder, og går så ned på anden sal, hvor de har set sig nødsaget til at sparke en dør ind for at være helt sikre på, at alle er ude.

Udenfor på vejen afgiver Sune Nikolajsen og hans makker rapport til politiet. Her fortæller de, at der var en lille rund ting, som stod og væsede i et hjørne inde i stuen. Politiet spørger, om det var en robotstøvsuger – og det passer fint med det, de to brandmænd fandt i den nu ubeboelige lejlighed, for under sofaen lå der nu blot en bunke afbrændt elektronik midt i en rund, smeltet plamage på gulvet

Det bliver senere bekræftet af brandteknikerne, at det var et litiumionbatteri i familiens robotstøvsuger, der var gået i brand, og havde sat ild til først sofaen og senere resten af lejligheden.

Med skadestedet sikret og både børn, voksne og hunde sendt til behandling kan indsatslederen Kim Roger Petersen klokken 4.33 melde indsatsen ”Fri” og han forlader som den sidste skadesstedet.

Batteribrande er et stigende problem
Brande opstået i batterier i private hjem er et stigende problem i Danmark, og selvom det er nemt og bekvemt at lægge sin mobil eller tablet til opladningen i sengen, eller at sætte robotstøvsugeren eller cykelbatteriet til opladning i et skab eller under en sofa, så er det nemme valg desværre ikke det sikre.

På de 242 danske brandstationer oplever man i stigende grad at blive kaldt ud til brande i litiumionbatterier, som er den type batterier, der i stigende grad gør sit indtog i de danske hjem. 143 gange blev brandvæsenet i 2024 kaldt ud til brande opstået i et mindre produkt med litiumionbatteri, og det er ifølge tal fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen fra 2024 en stigning på ni procent fra året før.

Sådan lader du sikkert

• Brug kun ubeskadigede, originale genopladelige batterier.
• Brug altid opladere, der er beregnet til netop dit produkt – og kontrollér, at ledning og stik ikke har synlige skader.
• Oplad dine batterier/produkter, så du kan reagere, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.
• Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, der oplades i.
• Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til
• Oplad ikke på steder, hvor en eventuel brand kan spærre for flugtveje – som døre eller trapper.

_
Læs mere hos Danske Beredskaber: https://danskeberedskaber.dk/batterier-og-opladning/

Fakta om batteribrande i hjemmet:

Mindre personlige transportmidler, som elløbehjul, segboards og elcykler, udgør den største produktgruppe, som redningsberedskabet alarmeres til, når batterier har sat ild til folks hjem. Ud af de i alt 143 brande i 2024, som redningsberedskabet blev kaldt ud til, vedrørte 58 brande mindre personlige transportmidler.

Elcykler er det enkeltprodukt blandt mindre litiumionprodukter, hvor der hyppigst udbryder brande som redningsberedskabet alarmeres til. I 2024 skete det 25 gange

35 procent af brandene i mindre litiumionprodukter er startet under opladning. 

Forebyg brande med gode opladningsvaner – og gør dit hjem mere sikkert.

Hvorfor er der risiko?
Litiumionbatterier kan i sjældne tilfælde løbe løbsk, hvilket gør brandene svære at kontrollere.

Problemer opstår især, når:

• Der bruges uoriginale opladere.
• Batteriet er beskadiget eller defekt – også usynlige skader efter slag/tab.
• Batteriet stresses under opladning.

Hvad viser undersøgelserne?

• Mange oplader om natten eller i sengen, hvilket øger risikoen.
• Halvdelen af danskerne bruger uoriginale opladere.
• 47 procent har benyttet en ødelagt oplader (f.eks. med knækket ledning).
• 49 procent har oplevet røg eller overophedning fra deres genstande.

–

Læs mere om statistikken omkring batteribrande for året 2024