Familien hørte et knald inde fra stuen – så brændte huset ned

15. april 2026

Et cykelbatteri startede den 7. april en boligbrand, hvor et hus og en hund gik til grunde, mens familien nåede ud. For brandvæsenet er batterier i hjemmet et stigende problem.   

Batteribrande i hjemmet er i stigende grad en udfordring, der møder brandfolk over hele landet, og batterier til elcykler er det enkeltprodukt med mindre lithium-ionbatterier, hvor der hyppigst udbryder brande, som redningsberedskabet alarmeres til. I 2024 skete det 25 gange, og i alt var mindre batterier i 2024 årsag til 143 brande, som beredskabet måtte tage hånd om.

-Man vil rigtig gerne gøre en forskel, men det lykkedes ikke altid. Det er ikke fordi noget gøres forkert – det skyldes omstændighederne; er branden meget voldsom, kan man ikke altid gøre så meget, siger Thomas Halskov, beredskabsinspektør og indsatsleder ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning efter en brand natten til den 7. april, hvor han sammen med 17 andre brandfolk forgæves kæmpede for at redde et rækkehus i den sjællandske by Køng.

Branden opstod i et cykelbatteri, der lå til opladning i stuen hos en familie bestående af to voksne, en ung beboer og en hund. Fra politiet har indsatslederen fra Næstved fået fortalt, at familien lå og så fjernsyn, da der lidt efter midnat lød et knald inde fra stuen. Efter at have konstateret, at et cykelbatteri under opladning er brudt i brand, prøver herren i huset at rulle batteriet ind i et tæppe, så han kan få det udenfor. Det lykkedes ikke.

Han får i stedet hurtigt familien gennet ud på gaden. Hunden stikker af, løber ind i huset igen og gemmer sig, og familien kan ikke følge efter – det brænder allerede her voldsomt. Så ringer familien 1-1-2, og kort efter bipper pageren ved sengen hos indsatsleder Thomas Halskov fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

To minutter fra søvn til udrykning

-Jeg får en melding om en bygningsbrand i et rækkehus – jeg får at vide, det er et cykelbatteri, der brænder, fortæller Thomas Halskov, der bliver vækket af sin pager i hjemmet klokken 0.37, og så starter rutinen for indsatslederen gennem 15 år.

Bukser, trøje og strømper ligger klar ved sengen, så brandmanden kvitterer straks for opkaldet, tager underbeklædningen og indsatsledertøjet på og iler ud til indsatslederbilen, der står klar til udrykning. Først ude i bilen får Thomas Halskov adressen og yderligere informationer om den indsats, han er på vej ud til: brand i et rækkehus i Køng.

For Thomas vedkommende går der et par minutter fra dyb søvn til de blå blink tændes – vanskeligere er det for det første hold deltidsbrandfolk, der er kaldt ud til branden. Inden for fem minutter efter deres pager giver alarm på natbordet skal brandsprøjtens besætning have afgang fra brandstationen i Næstved, hvor de hopper i branddragten og op i bilen – og først når der meldes klar til afgang over radioen får de nu lysvågne brandfolk adressen for indsatsen.

-Under fremkørsel får vi at vide fra alarmcentralen i Næstved, at familien er kommet ud – to voksne og en ung. Vi får også at vide, at det er et batteri til en cykel der har startet branden, og at alle er ude. Det brænder voldsomt, fortæller Thomas Halskov om alarmeringen.

I bilen forbereder indsatslederen sig nu på, hvordan brandfolkene skal få et spruttende batteri ud af en stue, så han bliver overrasket, da han klokken 00.54 ankommer og ser et overtændt rækkehus. Batteribranden har udviklet sig kraftigt – alt brænder.

Fra alarmen lyder klokken 0.37.35 går der 18 minutter før brandsprøjten er fremme klokken 00.54 – der er en køretid på 12 minutter plus fem minutters responstid. Thomas Halskov er fremme ti sekunder senere. Her møder ham og resten af brandfolkene et overtændt hus, hvor flammerne står ud vinduerne og op gennem taget – og der er kraftig røgudvikling.

Indsatslederen fra politiet er fremme cirka fem minutter før brandfolkene, og har konstateret, at alle beboere er kommet ud – på nær familiens hund. Der er også en ambulance, hvor husets beboere bliver tilset, og politiet fortæller, at der er en hund i lejligheden. Nabohuset står heldigvis tomt.

-Vi skal altså ikke bare slukke og hindre brandspredning, vi skal eftersøge og forsøge at redde hunden ud. Jeg indsætter holdlederen, og der er to røgdykkerhold; et hold er indsat for at slukke ned og et andet røgdykkerhold indsættes efter de har lagt brandslanger ud. Det bliver opstarten på slukningen – og så tilkalder jeg assistance fra stationen i Vordingborg.

Den kraftige overtænding i rækkehuset gør, at det ikke lykkes at dæmpe branden gennem adgangsvejen, altså hoveddøren – og det betyder, at brandfolkene ikke kan komme ind i bygningen. Taget begynder nu at falde ned, og det bliver for farligt for røgdykkerne at forsøge at nå ind til hunden. Herfra handler det om at påbegynde slukning og hindre brandspredningen.

30 minutter efter den første ankommer endnu en brandsprøjte med en holdleder plus fem brandfolk fra Vordingborg, og der kommer også fire deltidsbrandfolk i en tankvogn ilende til fra Næstved. I alt er to holdledere og 16 brandfolk nu i gang med at håndtere batteribranden.

Masser af vand og hårdt arbejde

Taget er nu delvist sammenstyrtet inde i rækkehuset og gavlene er fritstående – det bliver en udvendig slukning, hvilket kræver masser af vand og hårdt arbejde.

-I første omgang er vi forsinkede i indsatsen på branden, fordi vi forsøger at redde hunden. Det går efter bogen – men det er ikke sjovt at måtte opgive at redde hunden – det er en ærgerlig situation at stå i, men det handler også om egen sikkerhed – det er den prioritering, jeg må tage, siger Thomas Halskov, som beskriver, at opgaven ikke har været en ”yes-oplevelse”.

-Man vil rigtig gerne gøre en forskel, men det lykkedes ikke altid. Er branden meget voldsom, kan man ikke altid gøre så meget, fortæller Thomas Halskov.

Da Thomas Halskov forlader brandtomten klokken 7.00 som en af de sidste har også frivilligstyrken været på en fysisk krævende efterslukningsopgave. Hele indsatsen er langvarig, fordi taget er styrtet ned og har gemt på ildlommer. Kun de blottede gavle står tilbage.

-Vi gjorde det, vi kunne, og vi gjorde det rigtige – og jeg er bare lykkelig over, at familien vågnede, fortæller Thomas Halskov som stadig oftere oplever, at brandvæsenet i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning skal slukke brande startet af batterier i hjemmet.

-Det er hyppigere nu end for ti år siden, og jeg synes det er en udfordring, at det nærmest er som fyrværkeri; det er en eksplosiv antændelse. Fragmenterne kan eksplodere, og det kan give en flammeudkastning. Jo større batteri, desto værre kan det gå, siger indsatslederen.

Oplad ikke ved flugtveje

Både for beboerne i de huse og lejligheder, der rammes af batteribrand og for de brandfolk, der skal håndtere branden, er brande i batterier forbundet med flere farer end vanlige husbrande, hvor elinstallationer med 385 brande var den hyppigste årsag til brand i privat beboelse i 2024 – fulgt af 235 skorstensbrande og madlavning med 176 brande.

-Kombinationen af at oplade om natten og at lægge batterier til opladning uhensigtsmæssige steder kan blive fatal. Den største fare for beboerne er, at man risikerer at brænde inde – det kan være en batteribrand om natten, man ikke når at reagere på, siger Thomas Halskov.

Under indsatsen i Køng lagde Thomas Halskov mærke til, at der var parkeret et el-løbehjul i indgangspartiet, lige i flugtvejen, og det er der i Danmark ingen regler om, at man ikke må. Sådanne regler har man indført i eksempelvis New York efter brandvæsenet her oplevede en kraftig stigning i antallet af dødsbrande, hvor cykler og løbehjul var årsag til brandene.

-Opstår der brand i løbehjulet ved indgangen, så kan familien ikke komme ud. Jeg har oplevet at et el-løbehjul gik i brand i en etageejendom, hvor det spærrede for flugtvejen. Heldigvis gik det ikke galt denne gang, siger Thomas Halskov.

Store batterier giver større risiko

Batterier er en fast del af vores liv og hverdag, og i brandvæsenet er man meget opmærksomme på risikoen, som især de større batterier kan medføre.

-En iPad kan også brænde, men min fornemmelse er, at når vi kommer op i større batterier til cykler, løbehjul og solceller så bliver det en voldsommere brand. En telefon og en iPad kan man smide i en spand vand eller ud ad vinduet. Med større batterier handler det om at undgå opladningen indendørs, og måske lade op i et skur eller i et rum, der ikke er et opholdsrum, så man kan lukke af, og så det ikke er en flugtvej, lyder de gode råd fra indsatslederen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning som påpeger, at risikoen for batteribrande stiger, hvis der benyttes uoriginale ladere eller hvis der er skader på udstyret.

Batterier ændrer risikoprofilen

Hos Danske Beredskaber er sekretariatschef Bjarne Nigaard opmærksom på tendensen i brandbilledet, hvor husholdningsudstyr som robotstøvsugere, telefoner, elcykler og el-løbehjul i stigende omfang er årsag til udrykninger, der desværre ofte ender med udbrændte boliger

-Hvis man for sig selv laver en optælling af det antal små og mellemstore batterier, man har i sit hjem, så vil de fleste nå frem til et pænt stort antal. Når man så tilføjer, at batteribrandene ofte udvikler sig voldsomt og hurtigt, så bliver det tydeligt, at en almindelig beboelse nu har en helt anden risikoprofil for brand, end den havde for bare fem – ti år siden, siger Bjarne Nigaard.

Det er for Danske Beredskaber blevet meget mere afgørende, at man får de rette informationer om god ladeadfærd og rigtig brug og opbevaring af batterier ud til alle danskere, for den forebyggende indsats er vigtig. Som branden i Køng viser, så kan batteribrande i hjemmet have et næsten eksplosivt brandmønster.

-Vi skal i højere grad appellere til danskernes hverdagsadfærd. Batterier bør eksempelvis placeres i et selvstændigt rum, hvor der er mindre risiko, hvis der opstår brand, og hvor de ikke spærrer for hurtig flugt. Der sker heldigvis en løbende udvikling på batterier, der gør dem mere sikre, men i dag er der fortsat behov for omtanke, lyder det fra Bjarne Nigaard.

Batterier kan ud over den hurtige brandspredning også udvikle giftige kemiske gasser, og det er en yderligere risiko, der for både borgere og beredskabet er svær at håndtere.

-Vi har behov for mere viden om batteriernes brandmønster. Mange gange kan et batteri ikke slukkes i første forsøg, men blusser op flere gange igen. Der er i det hele taget behov for at brandvæsenet får mere uddannelse og øvelse i forbindelse med slukning af batterirelaterede brande. Øvelser skaber en mere effektiv indsatstaktik, og dermed mere tryghed for alle.

I 2018-2024 fandt 34% af alle registrerede danske brande i mindre litiumionprodukter sted i forbindelse med opladning.

Thomas Halskov var indsatsleder ved batteribranden i Køng, hvor et batteri til en elcykel under opladning var årsag til at et rækkehus udbrændte. Foto: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning

 

Batteribranden i Køng, hvor et batteri til en elcykel under opladning var årsag til at et rækkehus udbrændte. Foto: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning

 

Batteribrandens hurtige udvikling betød, at rækkehuset i Køng udbrændte. Batteribrande er et stigende problem for de kommunale beredskaber. Foto: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning

 

Gode råd ved opladning af genopladelige batterier

  • Brug kun ubeskadigede, originale genopladelige batterier.
  • Brug altid opladere, der er beregnet til netop dit produkt – og kontrollér, at ledning og stik ikke har synlige skader.
  • Oplad dine batterier/produkter, så du kan reagere, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.
  • Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, der oplades i.
  • Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til – de kan overophede.
  • Oplad ikke på steder, hvor en eventuel brand kan spærre for flugtveje – som døre eller trapper.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Læs også: Brandfolk kæmpere oftere mod brande startet af batterier i hjemmet 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber (jti@danskeberedskaber.dk)

 

Kontakt i forbindelse med artiklen: 

Bjarne Nigaard, sekretariatschef Danske Beredskaber tlf: 31 37 88 05 Mail: bni@danskeberedskaber.dk

Relaterede nyheder

Et cykelbatteri startede den 7. april en boligbrand, hvor et hus og en hund gik til grunde, mens familien nåede ud. For brandvæsenet er batterier i hjemmet et stigende problem.    Batteribrande i hjemmet er i stigende grad en udfordring, der møder brandfolk over hele landet, og batterier til elcykler er det enkeltprodukt med mindre […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 456 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Det er en stigning på 26 procent på bare fem år. De høje tal vil Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber nu luge ud i. Den er effektiv til at fjerne ukrudt. Desværre er den også effektiv til at starte en brand. Hvert år rykker brandvæsenet […]

Skal du brænde ukrudt i påsken, så se med her Hvert år er brug af ukrudtsbrændere årsag til mere end 400 brande, som brandfolk over hele landet rykker ud for at slukke – og alt for ofte ender ukrudtsbrændingen med at der går ild i huse og skure. Men, det kan du undgå ved at […]

BeredskabSmart fra Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet tilbyder praksisnære workshops for ungdomsskoler og 9.-klasser med fokus på at styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser. _ Vil du være klar, hvis en krise rammer? _ Det spørgsmål stiller Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet lige nu til ungdomsskoler og 9.-klasser […]

Danske Beredskaber præsenterede på Forebyggelseskonferencen en ny fodboldtrøje, der er blevet lavet i forbindelse med med en indsamling på Fodboldtrøjefredag. Vi er i Danmark 6.571 brandfolk – heraf 1.553 heltidsansatte, 3.976 deltidsansatte og 1.042 frivillige brandfolk som står klar til at trække i branddragten for at sikre trygheden tæt på danskerne. Den 6. marts bytter […]

Ida Miranda Farsangi fra Brandforebyggelse i Beredskabsstyrelsen blev den 5. marts kåret til årets forebygger under Danske Beredskabers forebyggelseskonference. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgaver som følger af blandt andet klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede og den teknologiske udvikling stiller store krav til redningsberedskabets materiel – og stiller […]

Beredskabet er ikke – og bliver aldrig – kompenserende for manglende eller uklare regler. På Danske Beredskabers forebyggelseskonference den 5. marts var 160 af Danmarks brandforebyggere samlet i Vejle for at dele viden om forebyggelse, og som opstart på konferencen gav Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, en opdatering på den aktuelle beredskabspolitiske situation, hvor […]

Mere velfærd, et renere miljø eller et stærkt totalberedskab? De politiske mærkesager er mange, og først når en ny regering træder sammen efter valgdagen den 24. marts ved vi, om det nye folketing vil prioritere beredskabet frem for mange andre samfundsgoder. I Danske Beredskaber mener vi, at uanset hvordan valget falder ud, så skal der […]

Børn og unge lever i en tid præget af global uro, misinformation, klimaforandringer og hændelser, der skaber bekymring og afmagt. Et nyt projekt skal give handlekraft og håb. Hos Unge i Beredskabet venter et spændende 2026, hvor ildsjælene bag Danmarks 42 brandkadetkorps skal medvirke til at styrke handlekraft og robusthed hos landets øvrige unge. Der […]

Beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet for regeringen lød det den 23. februar fra beredskabsministeren, da KL præsenterede 10 forslag til et dansk totalberedskab. Fredag den 20. februar lancerede ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen et nyt koncept omkring totalberedskab i Danmark i erkendelse af at vi skal have det danske beredskab op […]

Det kræver mere end en akutpakke, hvis redningsberedskabet skal kunne håndtere det aktuelle trusselsbillede. Et totalberedskab risikerer at blive en tom skal hvis ikke man har fokus på kernen, der i Danmark udgøres af det kommunale beredskab, og selvom regeringen nu laver en akutpakke på 1,2 mia kroner til udmøntning i 2026 til sikring af […]

Regeringen har den 20. februar klokken 11.00 inviteret til pressemøde om totalberedskab i Danmark og om en akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Hos Danske Beredskaber ser formand Jarl Vagn Hansen frem til at høre hvad regeringen på pressemødet kan fortælle om det nye tiltag […]

Det samlede redningsberedskab skal base­res på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærk­ningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser. Et redningsberedskab, hvor det lokale og det nationale niveau støtter hinanden og ikke konkurrerer om kompetencer og kapaciteter. Kronik af Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber (Kronikken har været bragt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber vil etablere en toårig erhvervsrettet uddannelse for fuldtidsansatte på det manuelle niveau. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgavesæt som følge af bl.a. klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede samt den teknologiske udvikling i og krav til redningsberedskabets materiel stiller stadigt større kompetencekrav til redningsberedskabets personale, […]

Redningsberedskabet skal ifølge nye anbefalinger fra beredskabsministerens ekspertpanel rustes til at hånd­tere hændelser på hele krisespektret, og i de kommunale beredskaber er udviklingen i fuld gang. Den 4. februar præsenterede ministerens ekspertpanel 10 anbefalinger til vejen frem for det danske beredskab, og hos Danske Beredskaber ser sekretariatschef Bjarne Nigaard positivt på at hæve niveauet for […]

Årsmødet i Danske Beredskaber ændrer fra 2026 navn til Beredskabskonferencen, og det er ifølge Jesper Ingeman-Petersen, tovholder for konferencen, en konsekvens af, at der i samfundet er kommet stort fokus på beredskab. Danmarks største årlige samling af aktører indenfor redningsberedskabet mødes i år den 16. og 17. september 2026 under et nyt navn og koncept, […]

Hos Danske Beredskaber har man noteret sig ministerens udmelding om at en akutpakke på 1. mia. til samfundssikkerheds- og beredskabsområdet er på vej, og slår fast, at der er et stort behov for en styrkelse af det samlede redningsberedskab. Den 27. januar har Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, i et tv-interview på […]

19 procent af de danske hjem har en brændeovn, og med stigende gaspriser og faldende temperaturer opfordrer Danske Beredskaber til at fyre fornuftigt i dem, for traditionelt har brandvæsenet travlt med at slukke skorstensbrande i de kolde vintermåneder. Hvert femte hjem i Danmark har en brændeovn, og ifølge tal fra Danmarks Statistik er brændeovnen den […]

Brande i elbiler øger i Sydøstjyllands Brandvæsen kravene til udrykningens størrelse, til uddannelsen af brandfolk og til det materiel, der skal bruges for at løse opgaven.   Når Sydøstjyllands Brandvæsen sædvanligvis rykker ud for at slukke en brand i en bil, så er der tale om en simpel indsats der kræver fire mand og som er overstået på mindre end 30 minutter. Men med elbilernes […]

For at undgå at en sjov aften i byen kan ende i en brandfælde sætter Danske Beredskaber nu fokus på at højne sikkerheden på danske diskoteker, natklubber og barer. Danske Beredskabers registreringer viser, at brandsyn i nattelivet har resulteret i påbud på 60 procent af de besøgte steder.  På baggrund af den nylige tragiske hændelse […]

De kommunale beredskaber rykkede ud med brandbilerne 409 gange i løbet af nytårsaften. Nytåret 2025/2026 blev derfor ”almindeligt” travlt for de 29 kommunale primærberedskaber, der rykker ud, når alarmen går. Under de 409 brandudrykninger var 114 indsatsledere og 1.047 brandfolk ifølge Danske Beredskabers egen optælling i arbejde nytårsnat, og indsatserne over hele landet omfattede blandt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber opfordrer til at rydde op omkring hjemmet før nytårsaften, da det kan hjælpe til at nedbringe antallet af udrykninger for brandvæsenet.    Brandvæsenet rykker i gennemsnit ud 401 gange i nytårsdøgnet, hvilket er knap fire gange så mange udrykninger som i et gennemsnitsdøgn. Særligt i tidsrummet fra kl. 20.00-03.00 topper udrykningerne. […]

Både Beredskab Fyn og DBI møder gennemgående udfordringer i deres arbejde: manglende dokumentation, svigtende passiv brandsikring og byggesager, hvor ændringer ikke bliver fulgt til dørs. Fejlene optræder i både nyt og ældre byggeri og kan have betydning for sikkerheden i hverdagen. Hos Beredskab Fyn går mange påbud fortsat på enkle forhold, der burde kunne undgås […]

Fra den 1. januar vil en ny national assistanceaftale mellem landets 98 kommuner gøre det muligt at forskyde brandvæsenets mandskab og materiel på tværs af landet i forbindelse med kriser. Både KL og Danske Beredskaber ser aftalen som en markant styrkelse af samfundssikkerheden.   Samtlige kommunale beredskaber i Danmark har kort før nytår indgået en […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber