Risikoen for at en brand kan sprede sig er afhængig af bålets størrelse og af hvad man brænder af, og derfor har myndighederne lavet en vejledning til afbrændingsbekendtgørelsen, som præcis udlægger, hvilke regler der gælder for alt fra små bålfade til store sankthansbål. Se dem her.
Afstandskravene til bygninger og andet brandbart er forskellige fra små bålfade til store bål, og vil du kunne give svar på tiltale, hvis naboen beder dig om at flytte bålfadet lidt længere væk fra hækken, så kan du finde udpenslingen af reglerne her. Vidste du eksempelvis at du ikke må tænde bål med en diameter på over 120 centimeter nærmere end 30 meter fra huse, men at et bålfad på under 80 centimeter blot skal placeres i “forsvarlig afstand”?
Bliv meget klogere ved at følge vejledningen herunder.
Bålreglerne:
Sankthansbål med en diameter eller diagonal på over 120 cm:
Bygninger med hårdt tag: 30 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Bygninger med letantændeligt tag: 200 m
Oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer: 200 m
Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation: 200 m
Letantændelige markafgrøder: 60 m
Bål eller bålfade med en diameter eller diagonal på højst 80 cm
Bygninger med hårdt tag: Forsvarlig afstand
Bygninger med letantændeligt tag: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Letantændelige markafgrøder: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Bål og bålfade med en diameter eller diagonal på mellem 80 og 120 cm
Bygninger med hårdt tag: 10 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Bygninger med letantændeligt tag: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Letantændelige markafgrøder: 15 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Bål og bålfade med en diameter eller diagonal på over 120 cm
Bygninger med hårdt tag: 30 m Afstanden fordobles i jævn og frisk vind i vindens retning
Bygninger med letantændeligt tag: 200 m
Oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer: 200 m
Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation: 200 m
Letantændelige markafgrøder: 60 m
Se, om der er indført afbrændingsforbud, hvor du bor.
(Der er altid afbrændingsforbud på Anholt.)
