Det vækker stor glæde i de kommunale redningsberedskaber, at udrykningskorridorer bliver national praksis på motorvejene. Brandfolkene forventer hurtigere fremkørsel og øget sikkerhed for både udrykningschauffører og bilister.
Når trafikken går i stå på motorvejen, kan det være svært for udrykningskøretøjer at komme frem. Derfor skal bilister i hele landet fremover give plads på samme måde. En national praksis indføres i en tid med mere trafik og flere ulykker på motorvejene.
Og en af dem, der har set frem til at Danmark nu indfører udrykningskorridorer, er Søren Møller, Beredskabsinspektør i Østjyllands Brandvæsen.
-Vi glæder os rigtig meget til at køre i udrykningskorridorer, for de nuværende nødspor, der er på motorvejen, er ganske enkelt for små i forhold til vores køretøjer, der gennem årene er blevet større og større, og der er ikke plads til os derude; det går for langsomt, og vi kan få en meget mere glidende og sikker kørsel frem i en udrykningskorridor, lyder det fra Søren Møller.
Udrykningskorridorer bliver nu fælles national praksis på alle danske motorveje, og det betyder, at bilisterne skal trække til hver sin side af vejen, så snart trafikken bevæger sig under 10 km/t eller står helt stille, så der dannes en fri passage mellem vognbanerne.
Bag den fælles indsats står Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark, og ifølge Søren Møller vil udrykningskorridorerne medføre en række positive tiltag for alle trafikanter på motorvejene.
-Det betyder for det første, at vi kommer meget hurtigere frem end hvis vi kører inde i nødsporet, fordi der er så lidt plads og det går så langsomt, og det skaber også meget mere sikkerhed for os, men også for bilisterne, som bedre kan se os, når vi kommer i udrykningskorridorerne, siger Søren Møller.
Når Søren Møller og kollegerne i alle blå-blink-bilerne fra sin plads i førersædet nærmer sig langsomt kørende bilister på motorvejen bagfra, og man ser de blå blink i bakspejlet, så har den erfarne brandmand et par ønsker til sine medtrafikanter.
-Allerførst vil jeg gerne have, at man tænder sit katastrofeblink, for så har man markeret over for mig, at man har set, jeg kommer, og derefter er det vigtigt at de to eller tre vognbaner, som er på motorvejen, trækker ud til siden, så vi får skabt en udrykningskorridor, hvor alle udrykningskøretøjerne kan køre i, lyder ønsket til bilisterne fra Søren Møller.
Forbedret arbejdsmiljø for chaufførerne
Indførelsen af udrykningskorridorer på de danske motorveje bygger ovenpå flere forsøg foretaget rundtomkring i Danmark de seneste år, hvor erfaringerne viser, at tiltaget har en positiv effekt på trafikafviklingen.
Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i Trekant Brand har været med i styregruppen bag det nye initiativ, der har arbejdet med tiltaget i et par år, og han er ikke i tvivl om, at udrykningskorridorerne vil medvirke til at få materiel og mandskab hurtigt og sikkert frem til dem, der har behov for hjælp.
-Alle myndigheder var enige om, at det her var løsningen. Der var undersøgt og testet nok, og Vejdirektoratet har hentet oplysninger fra andre lande – derfor er det gået stærkt, siger Jarl Vagn Hansen, som kalder den nye praksis for vigtig for brandvæsenet.
For ud over at give en hurtigere fremkørsel til tilskadekomne på motorvejen – og en mere ensartet fremkørsel, så vil det ifølge Jarl Vagn Hansen også være en stor lettelse for chaufførerne med blå blink, da det kan være en meget stressende oplevelse at køre zig-zag-kørsel gennem tæt trafik.
-Udrykningskorridorerne forventer vi også giver et forbedret arbejdsmiljø for udrykningschaufførerne, for det er altid med en vis risiko at køre udrykningskørsel, og følger man den nye praksis, vil det medvirke til færre uheld ved udrykninger. Og i den sidste ende vil det betyde, at vi kommer hurtigere frem til dem, der trænger til hjælp – og at alle bilister på motorvejen kommer hurtigere frem.
Den nationale indførelse af udrykningskorridorer bliver fra den 18. november fulgt op af en kampagne, der skal vise bilisterne, hvordan de giver plads til udrykningskøretøjer, når trafikken står stille. I praksis betyder det, at bilisterne i venstre vognbane skal trække til venstre, mens alle andre skal trække til højre. På den måde dannes en fri passage mellem vognbanerne, som udrykningskøretøjerne kan benytte.
Mere trafik og flere ulykker
Fra 2015 til 2025 er trafikken på de danske motorveje steget med 16 procent. I samme periode er antallet af ulykker på motorvejene næsten fordoblet.
Udrykningskorridorer er ikke en ny metode. Den bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande. Med den nationale praksis skal bilister og udrykningschauffører fremover forholde sig til den samme måde at skabe plads på, så snart trafikken er gået i stå på motorvejen, uanset hvor i landet de befinder sig.
Fakta:
Sådan danner du en udrykningskorridor
Hvis trafikken bliver meget tæt eller går i stå på motorvejen, skal du være opmærksom på, at der kan komme udrykningskøretøjer.
Så kører du under 10 km/t eller holder du helt stille, skal du danne en udrykningskorridor, så den er klar, hvis der kommer et udrykningskøretøj. Sørg for at holde god afstand til bilen foran, så du har plads til at manøvrere. Orientér dig i spejlene og træk derefter forsigtigt ud til siden hen over stregerne til siderabatten eller nabosporet.
Sådan gør du:
- Træk til venstre, hvis du kører i yderste venstre vognbane. Alle andre trækker til højre.
- Bliv i bilen.
- Hold korridoren åben, indtil trafikken kommer op i fart igen.
Se udrykningskorridoren i praksis (video)
Fakta om udrykningskorridorer
- Udrykningskorridorer indføres i efteråret 2026 som fælles national praksis på danske motorveje.
- Metoden bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande.
- Nødsporet er ikke egnet til udrykningskørsel. Det kan blandt andet være spærret af havarerede køretøjer eller være for smalt til store redningskøretøjer.
- Den nationale implementering gennemføres i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.
Læs mere om udrykningskorridorer






Tekst, billeder og grafikker må benyttes frit i forbindelse med historier omkring udrykningskorridorer.
Akkreditering af fotos: Foto: Danske Beredskaber/Nicolai Bartroff
Yderligere oplysninger:
By-, Land- og Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Vejdirektoratets pressetelefon: 51 83 33 93
Rigspolitiets pressetelefon: 41 74 04 40
Danske Beredskabers pressekontakt: 26 22 52 64
Beredskabsstyrelsens pressetelefon: 72 85 29 30
Region Hovedstadens pressetelefon: 70 20 95 88
Region Sjællands pressetelefon: 57 87 50 52
Region Syddanmarks pressetelefon: 21 62 59 07
Region Midtjyllands pressetelefon: 78 41 48 48
Region Nordjyllands pressetelefon: 97 64 80 40
Se også liste med kontaktoplysninger på kommunale beredskaber