Besøgsdag på Årsmødet

14. august 2017

Danske Beredskabers traditionsrige Årsmøde løber i år af stablen den 23. og 24. august i Odense Congress Centre. Det er Nordens største udstilling og messe på beredskabsområdet.

Og akkurat som tidligere år, så kan udstillerne invitere gæster i form af kunder eller potentielle kunder, som kan komme på besøg på udstillernes stand, få en snak, se en demonstration osv.

Der er også en god tradition for, at ansatte, frivillige og andre, der er tilknyttet et af de kommunale beredskaber i Danmark, altså et af de 24 primærmedlemmer i Danske Beredskaber, kan komme som gæster på Årsmødet. Det kan de ligeledes i år.

Vi anbefaler torsdag den 24. august som besøgsdag for gæsterne.

Hvis man er inviteret af en udstiller, eller kommer fra et primærmedlem, så er det gratis at komme ind som gæst. Man har så et par timer til at se sig omkring på udstillingen.

Skal man have frokost, så kan man tilkøbe det ved sin ankomst. Sekretariatet ved hovedindgangen kan sælge billetter til frokostbuffeten.

Som gæst skal man, som alle andre deltagere, bære et synligt adgangstegn til Årsmødet. Det får man ved sin ankomst ved at registrere sig i sekretariatet ved hovedindgangen. Så får man et nummereret gæstekort, der skal returneres når man igen forlader stedet.

Vi glæder os til at se rigtig mange gæster på Årsmødet, hvor der lige nu er lidt over 500 tilmeldte deltagere til begge dages program.

Læs mere om oplæg, udstillere osv. på vores årsmødehjemmeside

Vi ses til Årsmødet.

Relaterede nyheder

Hos Beredskab Øst har man indsat kraner for at få bilisterne frem til arbejdspladsen i rette tid, for uheld på det strategiske vejnet i hovedstadsområdet har store samfundsmæssige konsekvenser. Hos Beredskab Øst, der betjener borgerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner er man meget bevidste om, at uheld – og dermed spærringer – […]

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Få nyhedsbrev i indbakken