Vi kender den alle sammen. Den røde kasse på væggen, som med et enkelt tryk sender bud efter brandvæsnet.
I 2016 rykkede de kommunale beredskaber ud 1593 gange på grund af et aktiveret alarmtryk. Men kun i 1,6 procent af tilfældene var der tale om en reel alarm som følge af brand eller overhængende fare for brand. Det viser en analyse, som Beredskabsstyrelsen har lavet.
De mange falske og blinde alarmtryk er både tids- og ressourcekrævende for de kommunale beredskaber. Det fortæller Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og til daglig arbejder som beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland.
”Jeg er ikke overrasket over tallene, men de mange kørsler til falske og blinde alarmtryk er naturligvis slet ikke optimalt. Vi skal bruge ressourcerne der, hvor der er behov for dem, og derfor har vi en stor interesse i at få nedbragt antallet af falske og blinde alarmtryk.”
Forgæves udrykninger
Langt de fleste af de 220.000 alarmtryk, der findes i Danmark, er placeret på plejehjem, skoler og fritidshjem, i ældreboliger og lager- og industribygninger. Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har analyseret samtlige 1593 udrykninger, som de kommunale beredskaber foretog til alarmtryk i 2016.
Bare 26 gange (1,6 %) var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. 306 var såkaldt falske alarmer (19,2 %) – alarmtryk afgivet forsætligt med slette intentioner – mens 1261 var blinde alarmer (79,2 %) – alarmtryk afgivet uden slette intentioner, men hvor der ikke var brand.
”På baggrund af tallene synes jeg godt, man kan stille spørgsmålstegn ved, om alarmtryk reelt har den effekt, vi forventede, da man indførte dem. I dag griber langt de fleste mobiltelefonen og ringer 112, når der er brand. Jeg tror, det er de færreste, der overhovedet overvejer at udløse alarmtrykket – også selv om de måske står lige ved et,” siger Jarl Vagn Hansen.
Store omkostninger
De mange blinde og falske alarmer har store økonomiske konsekvenser for de kommunale beredskaber. Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale beredskaber brugte 8 millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk.
”Når vi kører til blinde alarmer fra ABA-anlæg, tager vi et gebyr for udrykningen. Den mulighed har vi ikke her, for vi har ikke hjemmel til at tage gebyr for forgæves kørsler til alarmtryk. Det vil sige, at det er beredskabet, der afholder alle udgifter i forbindelse med udrykningen, også selv om der er tale om en falsk eller blind alarm,” siger Jarl Vagn Hansen.
På baggrund af analysen vil Danske Beredskaber se på mulighederne for at udarbejde konkrete handleplaner, der kan støtte op om Beredskabsstyrelsens arbejde med at nedbringe antallet af blinde og falske alarmtryk.
