Deltagerlisten på 85 personer taler næsten for sig selv. Interessen for at bruge skum – og måske i særlig grad CAFS – er stor i det danske beredskab.
Det til trods er Beredskab Øst det eneste beredskab udenfor lufthavnene, som har implementeret teknologien herhjemme. I det seneste år har CAFS været fast inventar i beredskabets brandbiler – og med gode resultater.
Derfor var det helt oplagt, at det netop var Beredskab Øst, der tog initiativ til at dele erfaringerne med resten af det danske beredskab. Det fortæller beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard Petersen.
”I disse år er der et stort fokus på CAFS som slukningsmiddel, og jeg fornemmer, at flere beredskaber går i overvejelser om at anskaffe sig det. Vi har gjort os mange erfaringer med CAFS det seneste år, og de erfaringer vil vi gerne dele med andre. Både for at inspirere, men også for at give folk et indblik i, hvad det kræver, hvis man vil implementere CAFS i sit beredskab,” siger han.
En dansk opfindelse
Teknologien bag CAFS er ikke ny. Faktisk blev den opfundet af danske ingeniører tilbage i 1930. På det tidspunkt var teknologien dog så kompleks, at den kun blev brugt meget få steder. I 1990 blev teknologien simplificeret og taget i brug, blandt andet i Tyskland, hvor man i dag har mange års erfaring med skum som slukningsmiddel.
CAFS er en forkortelse for Compressed Air Foam System – også kaldet trykluftskum. Det består af 99,7 procent vand og 0,3 procent skumvæske. Teknologien fungerer ved, at skummet blandes med vand ved direkte indsprøjtning, hvorefter der tilføres trykluft.
Skumboblerne i blandingen vil typisk have en størrelse, der er mindre end 0,1 millimeter. Fordelene ved denne skumstruktur er, at skummet kan skydes igennem flammerne og dermed virke afkølende på det materiale, der brænder.
”Skum som sådan er ikke nyt i beredskaberne. Det bruger man i dag til væskebrande, som man ikke kan slukke med vand. Der, hvor CAFS adskiller sig, er, at det kan håndtere faststoffer som eksempelvis træ. Det giver os nogle helt andre muligheder for at bruge skum som slukningsmiddel,” siger Christian Ramm, der er beredskabsinspektør hos Beredskab Øst.
Guldkorn fra nabolande
I første omgang var det meningen, at konferencen udelukkende skulle dreje sig om CAFS-teknologien. Men den store interesse for arrangementet og flere henvendelser fra eksperter i skum, der ønskede at holde oplæg, fik Beredskab Øst til at udvide arrangementet til en to dages konference om skum i bred forstand.
På konferencens første dag var fokus rettet mod skum generelt samt den miljømæssige påvirkning af skum. På dag to fik deltagerne lejlighed til at gå i dybden med CAFS og blandt andet høre om erfaringer med teknologien fra Tyskland og Sverige.
”Selv om vi har arbejdet med CAFS i Beredskab Øst i et år, er vi jo stadig nybegyndere, når man sammenligner os med lande som Tyskland og Sverige, hvor teknologien har været anvendt i rigtig mange år,” siger Rasmus Storgaard Petersen.
En af de udenlandske oplægsholdere var svenske Erik Elvermark, der har 15 års erfaring med at bruge CAFS som slukningsmiddel. Under oplægget fortalte han blandt andet, hvor vigtigt det er at bruge ressourcer på at uddanne brandmændene korrekt i teknologien.
”CAFS fungerer kun, fordi vi har brandmænd, der kan finde ud af at betjene det. Hvis vi ikke har det, er vi lige vidt. Derfor er det helt afgørende, at vi gør meget ud af at give brandmændene den uddannelse, der er behov for, for at kunne bruge systemet korrekt og få det mest optimale ud af det.”
Et ressourcekrævende værktøj
CAFS er et af flere værktøjer, som beredskaberne kan bruge til at slukke brand. Og det er vigtigt, at man altid overvejer, hvilket slukningsværktøj der er det mest optimale i den givne situation, understreger beredskabsinspektør Christian Ramm.
”CAFS kan være godt i nogle tilfælde, mens det kan være et andet værktøj, der skal i brug i andre tilfælde. Vi bliver tit spurgt om, om vi altid tænker CAFS ind i vores brandforløb, og ja, det gør vi. Præcis ligesom vi overvejer alle andre muligheder, når vi står i situationen. Ingen af vores værktøjer kan stå alene, heller ikke CAFS.”
I et år har Beredskab Øst testet brugen af CAFS under forskellige scenarier og i forskellige situationer. Det har givet nogle rigtig gode og vigtige erfaringer, fortæller beredskabsdirektør Rasmus Storgaard Petersen.
De seneste to dage er erfaringerne så blevet videregivet til en lang række deltagere fra blandt andet de 24 beredskabsenheder, Falck, Københavns Lufthavn, Beredskabsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Og skulle nogle af deltagerne være fristet af at købe CAFS, er der især en ting, som er vigtig at holde sig for øje, mener Rasmus Storgaard Petersen.
”Det kan godt være, at det virker prismæssigt overkommeligt at anskaffe sig CAFS. Men de priser, man ser på forhandlerlisterne, skal ganges med 10. Der ligger rigtig mange ressourcer i at uddanne medarbejdere og holde dem ajour med de nyeste forbedringer af systemet. Indkøb af selve CAFS er blot en lille del af de samlede udgifter, der er forbundet med at implementere systemet i beredskabet.”
