Hjælp brandvæsenet nytårsaften

28. december 2022

Nytårsdøgnet er årets travleste for landets brandvæsener. Med din hjælp kan brandvæsenet få et roligere døgn, og du kan samtidig sikre din bolig mod brand.

Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for brandvæsenet. Brandfolkene rykker i gennemsnit ud over 500 gange. Det er ca. fem gange så mange udrykninger som på et gennemsnitsdøgn.

Travlheden skyldes tit container- eller affaldsbrande. I gennemsnit var 221 af udrykningerne til container- eller affaldsbrande. Det er mere end 40 gange så mange som normalt.

– En stor del af udrykningerne i nytårsdøgnet er til containere eller affald. Når der er brand i containere eller affald i nytårsdøgnet, så er der en vis formodning om, at det ofte drejer sig om påsatte brande. Når man smider fyrværkeri i containere og skraldespande, kan det hurtigt udvikle sig til en brand, og så får brandvæsenet travlt, siger Danske Beredskabers sekretariatschef, Bjarne Nigaard, og minder om, at en brand, der begynder i en container, sagtens kan brede sig til nærliggende bygninger.

Reducér risikoen for brand
Du kan medvirke til at gøre nytårsdøgnet lettere for landets brandfolk.

– Vi ved ikke altid, hvor fyrværkeriet ender. Inden nytårsdøgnet er det derfor en god idé at forebygge risiko for brand. Vi kan rydde op omkring vores boliger, på terrasser, i åbne carporte og på altaner. På den måde undgår vi at have let antændeligt materiale liggende tilgængeligt for vildfarne raketter.

På selve nytårsaften skal vi overholde sikkerhedsafstandene og undersøge, om der er særligt brændbare materialer i nærheden, inden vi skyder fyrværkeriet af. Er der eksempelvis bygninger med stråtag i nærheden, er sikkerhedsafstanden for affyring af raketter mindst 200 meter og mindst 100 meter for andet fyrværkeri, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Det er også vigtigt, at du skyder forsvarligt af for at begrænse risikoen for, at raketter og andet fyrværkeri kommer på afveje.

Fem råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til et brandsikkert nytår:

Luk og lås døre til garage og skur.

Placér affaldscontainere m.v. i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem om muligt.

Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.

Benyt kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene, der skal fremgå af fyrværkeriet. Husk dobbelt afstand i vindens retning.

Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand!

Følg også de fem fyrværkeriråd for at reducere risikoen for personskader – læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Fyrværkeri | Sikkerhedsstyrelsen

 

Husk stadig afstand til håndspritten
Du skal selvfølgelig også fortsat være opmærksom på at holde afstand mellem håndsprit og ild. Hold derfor håndspritten væk fra bordbomber og nytårsfyrværkeri.

Godt nytår!

Faktaboks 1

De 5 fyrværkeriråd

Brug altid beskyttelsesbriller

Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden

Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet

Gå aldrig tilbage til en fuser

Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Fyrværkeri | Sikkerhedsstyrelsen

Faktaboks 2
Der gælder særlige regler for transport og opbevaring af fyrværkeri. Læs mere om reglerne og kom sikkert gennem nytåret.

Information om fyrværkeri (Sikkerhedsstyrelsen):

https://www.sik.dk/privat/fyrvaerkeri/fyrvaerkeri

Information om transport af farligt gods, herunder fyrværkeri (Beredskabsstyrelsen):

For private:

https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/transport-til-eget-forbrug-af-gas-brandstof-fyrvarkeri-og-andet-farligt-gods/

For erhverv:

https://brs.dk/da/virksomhed-institution/transport-af-farligt-gods/erhvervsmassig-transport-af-farligt-gods/

 

 

Relaterede nyheder

Beredskabet fylder mere i den offentlige debat, end den har gjort i mange år, og ved Danske Beredskabers årsmøde i Odense deltog beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i en paneldebat, som især kom til at handle om uklarhederne i sektoransvaret. Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, efterlyste den 3. juni under en debat med topfolkene […]

Der var opsang på programmet, da beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, tirsdag eftermiddag holdt oplæg om brand i parkeringsanlæg til Danske Beredskabers årsmøde. Opsangen var henvendt til lovgiverne, som efter Rasmus Storgaards mening slet ikke tager de risici alvorligt, som er forbundet med brande i p-huse og p-kældre. På trods af en grundig DBI-analyse […]

Målet helliger ikke nødvendigvis midlet – heller ikke i beredskabet. Når beredskaberne skal løse de samfundskritiske opgaver, vi er sat i verden for, har vi ofte travlt og handler hurtigt. Alligevel bør vi i høj grad være opmærksomme på de konsekvenser, vores arbejde har – ikke mindst når det gælder klimaet og vores CO₂-aftryk. I […]

Brandbiler, top-trænede brandfolk og politikere kæmper i Odense Congress Center om opmærksomeheden under Årsmødet i Danske Beredskaber, hvor arrangørerne forventer mere end 1000 deltagere den 3. og 4. juni. Rekordmange udstillere har meldt deres ankomst til Årsmødet i Danske Beredskaber, med nyeste viden, fineste teknologi, og innovation til beredskabets udvikling. Det bliver endnu en gang […]

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Afskaffelsen af afgangstidskravet er en håndsrækning til beredskaberne og befolkningen i tyndt befolkede områder, da reglerne letter rekrutteringen af deltidsbrandmænd og frivillige brandfolk. Hos Danske Beredskaber kalder man det en reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne, så her er man meget tilfredse med, at Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, […]

Danske Beredskaber er den 23. og 24. april vært for Nordisk møde, hvor de nordiske landes foreninger for beredskaber udveksler erfaringer og viden om beredskab. Der udveksles i disse dage på Hovedbrandstationen i København erfaringer og aktuel viden på en lang række strategiske og taktiske områder i relation til det borgernære beredskab, ligesom nye fælles […]

Der er ifølge Danske Beredskaber et klart forbedringspotentiale når det kommer til at brandsikre vores fælles kulturarv, for vi er langt efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Den 16. april er det ét år siden at Hovedstadens Beredskab gik forrest for at redde Danmarks første fredede bygning, Børsen. En bygning, hvis grundsten blev […]

Danmark står ifølge Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab overfor “det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig”, det var konklusionen efter præsentationen af Nationalt Risikobillede 2025, men hvordan der skal dæmmes op for truslerne ude hos borgerne, gav ministeren og et hyrdebrev til kommunerne ikke svar på. Nationalt Risikobillede 2025 (NRB […]

Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har 23. april indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af afgangstidskravets endeligt og indførelsen af lokale vurderinger som et formaliseret krav. Nu er det snart fem minutter i lukketid for afgangstidskravet på fem minutter, for i et Folketingssvar til Mike Villa Fonseca skriver Torsten Schack Pedersen […]

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger. Vær opmærksom og følg tre råd, når du bruger ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit. – […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104