Danske Beredskaber har afgivet høringssvar om mobilbaseret varslingssystem

26. august 2020

Danske Beredskaber afgav i går høringssvar til Forsvarsministeriet. Høringssvaret er afgivet til høring om Forsvarsministeriets forslag til lov om ændring af lov om elektronisk kommunikationsnet og -tjeneste (etablering af et mobilbaseret varslingssystem).

Ændringsforslaget kommer på baggrund af, at Europa-Parlamentet og Rådet i december 2018 vedtog et direktiv om oprettelse af et fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation, der blandt andet pålægger medlemsstaterne at indføre mobilbaserede varslingssystemer.

Formålet med det mobilbaserede varslingssystem er, at beredskabsaktører skal have mulighed for at udsende offentlige advarsler til berørte borgere i et nærmere bestemt geografisk område, hvor borgere er i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer.

Vi er i Danske Beredskaber positive overfor, at ændringsforslaget lægger op til brugen af et mobilbaseret varslingssystem, men som vi også har påpeget i vores høringssvar, er der nogle elementer i ændringsforslaget, som vi i Danske Beredskaber har set behov for at kommentere på.

Ændringsforslaget bygger på, at det mobilbaserede varslingssystem i Danmark skal baseres på cell broadcast-teknologi. Brugen af cell broadcast-teknologi betyder, at der ikke er mulighed for at udnytte det fulde potentiale i et mobilbaseret varslingssystem. Et mobilbaseret varslingssystem kan optimalt set anvendes til at følge de berørte borgeres bevægelse under en nødsituation i et nærmere bestemt geografisk område, hvilket vil optimere en evakuering. Dette er der ikke mulighed for ved brugen af cell broadcast-teknologi, ligesom der ikke er mulighed for at indsamle data fra det mobilbaserede varslingssystem, som ellers ville være et effektivt middel til det forebyggende arbejde.

Udover ovenstående efterspørger vi i Danske Beredskaber flere klare retningslinjer i forhold til proceduren for udsendelse af offentlige advarsler gennem det mobilbaserede varslingssystem.

Indførelsen af et mobilbaseret varslingssystem er et skridt i den rigtige retning, og i Danske Beredskaber ser vi frem til flere klare retningslinjer i forhold til proceduren for udsendelse af offentlige afvarsler gennem brugen af et mobilbaseret varslingssystem.

Relaterede nyheder

Hvis du følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber, kan du medvirke til at reducere risikoen for brand i din bolig og dermed gøre nytårsdøgnet roligere for landets brandfolk. Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at […]

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Få nyhedsbrev i indbakken