Et robust civilt beredskab hører hjemme i et stærkt civilt ministerium

28. august 2024

Danske Beredskaber efterspørger en enhed med selvstændigt ansvar for det samlede civile beredskab.

-I krig og krise skal alle sektorer kunne løse deres egne sektoropgaver, og det kræver sammenhængende opgaveløsning i stor skala, og det findes ikke i dag. Vi er vant til at arbejde sammen, men vi er i kommunerne, og i resten af samfundet, ikke gearet til at håndtere store kriser, hvor dele af samfundsmaskineriet kan blive sat ud af kraft, siger Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber forud for regeringens “Pressemøde om den kommende politiske sæson” den 28. august.

I sit regeringsgrundlag fra december 2022 nævner SVM-regeringen, at den vil analysere hvordan sådan et ministerium med fokus på samfundssikkerhed kan indrettes, og i kommunerne er de kommunale beredskaber helt enige i, at samfundssikkerheden fortjener sin egen minister, for i en usikker verden er samfundet nødt til at være robust. Det kræver et selvstændigt ministeransvar, som kan samle trådene og stå politisk til ansvar over for Folketinget.

-Det er ikke længere holdbart, at samfundets robusthed beror på koordination mellem ligeværdige myndigheder, hvor ingen har et komplet og samlet overblik eller mandat til at sætte foden ned. Danmark har behov for en enhed med selvstændigt ansvar for den samlede beredskabsplanlægning og krisehåndtering, siger Jarl Vagn Hansen og uddyber:

-Vi har brug for en forventningsafstemning i forhold til, hvad det er for et niveau der forventes af de kommunale beredskaber i forbindelse med sikringen af den nationale samfundssikkerhed, slutter Jarl Vagn Hansen.

Læs pressemeddelelsen fra Regeringen

Pressen kan kontakte Jarl Vagn Hansen for en kommentar på telefon: 40113897

Hent billede til brug for artikler af Jarl Vagn Hansen.

 

Relaterede nyheder

Hvis vi skal sikre borgernes tryghed i fremtiden, så er en opgradering af primærberedskabet ikke ”nice to have” – det er ”need to have”. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber (Artiklen har i forkortet form været bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 5. januar) Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde […]

Den blæsende og regnvåde nytårsaften lagde de fleste steder i landet en dæmper på nytårsløjerne, men flere steder, blandt andet i København, blev tililende brandfolk beskudt med fyrværkeri. De kommunale beredskaber rykkede ud med brandbilerne ca. 343 gange i løbet af nytårsaften. Nytåret 2024/2025 blev derfor for andet år i træk relativt roligt for beredskaberne. […]

Hvis du følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber, kan du medvirke til at reducere risikoen for brand i din bolig og dermed gøre nytårsdøgnet roligere for landets brandfolk. Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at […]

Få nyhedsbrev i indbakken