Formandens beretning fra Generealforsamlingen i Danske Beredskaber

12. september 2024

Beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2023-2024 afgivet af formand i Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen i Aalborg den 12. september 2024.

Kære alle
Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber.

Den seneste generalforsamling blev afholdt i Odense, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning:

-Formand Jarl V. Hansen
-Næstformand Lars Robétjé
-Sekretær Claus Bo Nielsen
-Kasserer Diana Sørensen
-Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen
-Bestyrelsessuppleant Klaus Vibe Hebsgaard

I løbet af foreningsåret er bestyrelsessuppleant Klaus Vibe Hebsgaard udtrådt af bestyrelsen. Klaus har igennem mange år været en aktiv medspiller, både i bestyrelsen, men også i regi af netværk ledelse. Klaus har haft et særligt indsatsområde, og måske også hjertebarn – vores årsmøde, herunder tilpasningen og ikke mindst udviklingen af dette. Sidste års årsmøde med FireFit konkurrencerne indbygget blev en meget stor succes. Vi slog på flere måder rekorder ved det årsmøde, 73 udstillere samt FireFit konkurrencen, i alt 1.432 deltagere registreret over de to dage, også en rekord. 407 til festmiddagen, hvilket var det største antal siden 2016, hvor vi officielt begyndte at tælle alle deltagerne fra. Med Klaus udtræden af bestyrelsen, skal vi også have valgt en ny bestyrelsessuppleant. Tak for interessen herfor, – det er jeg rigtig glad for der er appetit på at bidrage til.

Også en stor tak til resten af bestyrelsen for et fortsat godt med- og modspil. Men også samtidig et stor tak, til alle jer kollegaer, ikke kun fra netværk ledelse, som indgår og har indgået i talrige arbejdsgrupper, fagudvalg, adhoc udvalg med meget mere, i året der er gået.

Vi har ved fælles hjælp, ihærdigt arbejde, og en fælles tilgang om at holde den faglige fane højt, sikret at Danske Beredskaber fortsat har sit navn solidt plantet i omverdenen, når talen falder på beredskab og samfundssikkerhed generelt.

Om det er Danske Beredskabers stemme der har sikret, at regeringen har oprettet en nyt ministerie for Samfundssikkerhed & Beredskab er nok at tage munden for fuld, men vi har helt klart været en tydelig faglig stemme i debatten. Det kan selvfølgelig også være den årsag, at mit citat ”vi tager den på dagen” som så fint blev fremstillet i ”tæt på sandheden” med Jonatang Spang, som gjorde det endelige udslag?

Så her fra en stor varm velkommen til vores nye minister – Torsten Schack Pedersen. Jeg ser frem til et godt samarbejde, vi er hvert fald klar til, at bidrage konstruktivt for at forstærke samfundssikkerheden, blandt andet igennem et styrket redningsberedskab.

Grundlæggende er de store udfordringer fortsat de samme som sidste år. Samfundsudviklingen accelereres indenfor særligt den grønne omstilling. Som i bund og grund betyder at CO2 aftrykket skal mindskes væsentlig og hurtig. Det betyder så afledte nye energi former, PtX anlæg, solceller, elbiler, lagring af energi i form af store batteripakker, og endeligt nye måder at bygge huse på. Alt sammen noget som giver redningsberedskabet nye risici og dermed nye udfordringer.

Den sikkerhedspolitiske situation er forværret, og civilbeskyttelse er igen kommet på dagsorden. De hybride trusler står højt, og de afledte konsekvenser af et sådant kan være store. Men vores ressourcer er indstillet til et fredstidsbillede efter Berlin murens fald, og aflysningen af den kolde krig. 30-40 års koldkrigsplanlægning blev med et pennestrøg skrottet midt i 90’erne.

Men det er også klimaet, som bliver mere voldsomt end tidligere, og som giver os nye udfordringer. Stormfloden i uge 42 sidste år blev ganske voldsom, og kastede også et lys på redningsberedskabets evne til at løfte opgaverne betryggende nu og i fremtiden. Også E45 og en mængde sne gav en massiv medieomtale, og blev sågar nævnt af vicestatsministeren i lanceringen af regeringsrokaden og oprettelsen af det nye ministerie.

Alle disse tre emner havde KL sat fokus på, ved samfundssikkerhedsdebat på FAK. Alle fysiske pladser var optaget og udsolgt på FAK, og rigtigt mange havde meldt deres ankomst online / virtuelt. Men ak ja, et større strømsvigt på Østerbro gjorde at alle virtuelle deltagere blev koblet af, og resten af dagen foregik analogt, uden PowerPoints og lys i lokalet. Men dagen blev god, og der var virkelig god spørgelyst fra de fremmødte.

Forsvarsudvalget gennemførte tillige en beredskabspolitisk høring på Christiansborg, som virkelig blev en god dag. Et spørgelystent forsvarsudvalg, en lange række gode kondenserede indlæg, en skarp styring af tiden, sikrede et højt udbytte for dagen, og ikke mindst et fokus på beredskab og samfundssikkerhed.

At verden nu er forandret, også i Danmark, blev vi befolkningen måske for alvor mindet om i juni måned, hvor forsvarsministeren brugte anledningen til lanceringen af gode råd til borgeren om at kunne klare sig selv i tre dage. Det var et led i en øget fokus på samfundssikkerheden.

Jeg vil som i mine tidligere beretninger nu gå over til en række nedslagspunkter, set hen over året der er gået.

Studieture
Året studietur gik til Stavanger, og var fuldt udsolgt med 23 deltagere. Men som rejseleder var fungerende sekretariatschef Tim Ole Simonsen, og vores norske kollegaer havde sammensat et stærkt fagligt program.

Når jeg starter med at nævne denne studietur, så var det også ilddåben for vores fungerende sekretariatschef Tim Ole Simonsen, som på fornem vis afløste sekretariatschef Bjarne Nigaard i forbindelse med barselsorlov.

En stor tak til Tim for den opgave han løste for foreningen.

Action24
Vi deltog meget bredt og talstærkt i Folk & Sikkerheds Action24 udstilling i Fredericia i anledningen af NATOs 75 års jubilæum. Det var en god markering af totalforsvaret i Danmark, og jeg var selv forbi udstillingen, som blev rigtig flot, selvom vi var under tidspres op til selve udstillingen.

Tak til Folk & Sikkerhed for et godt samarbejde i forbindelse med udstillingen, og i øvrigt tak for den gode dialog vi har haft med Folk & Sikkerhed i løbet af året.

Forsvarsforlig.
Før sommeren 2023 fik Danmark et nyt forsvarsforlig. Et rammeforlig, hvor efter delforlig skulle indgås.

Vi har igennem længere tid måtte forstå, at delforliget om beredskab ville komme efter sommerferien 2024.

Men med skabelsen af et nyt ministerie må vi efter al sandsynlighed se lidt længere efter et nyt beredskabsforlig.

Vi vil fortsat gøre opmærksom på, hvilke udfordringer som redningsberedskabet aktuelt står med og står overfor i de kommende år.

En af de ting, som der politisk allerede har været drøftelser om, er 5 minutter afgangskravet. Jeg synes det i den forbindelse er vigtigt at sige, at det selvsagt ikke er en forbedring af rykke senere ud, men at vi flere steder i landet, har det er overordentligt svært ved at overholde afgangskravet, som det er i dag. Alternativet her vil være, at brandbilen måske slet ikke kommer afsted, og så skal brandbilen alt andet lige komme endnu længere væk fra, – så måske kan vi godt leve med lidt længere afgangstider, mens vi hele tiden har responstiderne for øje og opstiller målsætninger for dette serviceniveau.

Samtidigt synes jeg det er vigtigt at sige, at der ikke findes en erhvervsrettet brandmandsuddannelse for vores fastansatte brandfolk i 2024, og faget reelt er ufaglært. Det harmonere dårligt med de krav der stilles til vores kunnen og færdigheder i 2024 og årene fremover. En erhvervsrettet uddannelse kunne give fagprofessionen et fortjent og nødvendigt skub fremad.

Foreningen
Foreningsmæssigt går det godt. Vores sekretariat er fortsat under ledelse af sekretariatschef Bjarne Nigaard, og som sammen med medarbejderne har løst opgaven fortrinligt i det forgangne forenings år. Vi har ikke verdens største sekretariat, så det er vigtigt opgaverne løses i fællesskab, og vi fik i fællesskab løst opgaverne under Bjarnes orlovsperiode, så en stor tak til alle medarbejderne på sekretariatet.

Der er fortsat en netværk ledelses reference ned i hvert netværk. Rasmus Storgaard for netværk forebyggelse, Søren Ipsen for netværk administration, Kasper Sønderdahl til netværk krisestyring, Peter Søe og René Hemberg til netværk operativ, netværk DOK med Thomas Dietz og netværk bæredygtighed med Louise Lyng Bojesen og Rikke Sønderiis i spidsen.

Forebyggende område
Vi har i det forgange år arbejdet sammen med Beredskabsstyrelsen, som er kursusansvarlig for BGU og BVU kurserne om en modernisering af disse. Arbejdet er ikke tilendebragt. Men jeg glæder mig til at se den nye konfiguration af kurserne.

Vi har igen i år afviklet vores årlige forebyggelseskonference. Jeg havde selv mulighede for i år at være tilstede, og jeg er imponeret over den energi som både undervisere og deltagere lægger for dagen. Jeg fik samtidigt æren af, at overrække prisen som årets forebygger. Det var en stor ære for mig. Brandforebyggelse er virkelig et kerneområde og kerne opgave for redningsberedskabet.

Samtilsyn er et politisk fokus område. Den enkelte institutionsleder for eksempelvis et plejehjem, som modtager en række tilsynsbesøg henover året, bliver belastet, og tingene er modstridende. Det er den hurtige udgave en fortællingen om tilsynsmaskine.
En tanke om samtilsyn lyder enkel og appetitlig i manges øre, fordi logikken er, at tingene så kan koordineres på tilsynet. Men brandsynet har undergået en forvandling, så det skøn der i nogen sammenhænge kunne anlægges, ikke længere kan praktiseres.
De prøvehandlinger som er blevet afprøvet med samtilsyn har for mig ikke givet et entydigt svar på om det er godt eller skidt. Det bliver derfor spændende at se, hvordan ønsket om samtilsyn skal føres ud i livet. Langt den størstedel af tilsynene er i øvrigt statslige tilsyn, fra statslige myndigheder, som det måske derfor kunne give størst værdi at samordne og koordinere først.

Samarbejdet med Beredskabsstyrelsen om de mere bløde forebyggelsesinitiativer og kampagner forløber godt, og kampagerne moderniseres stille og roligt, det arbejde hilser vi velkomment.

Operative område
Inden for det operative område sker der også nyt.

Arbejds- og styregruppen omkring ”Indsats i særlige kritiske situationer” under de vestdanske PD’ere er blevet afsluttet. Nu er arbejdet i gang om kursusmateriale, som så efterfølgende kan implementeres. Det er virkelig vanskeligt at finde et model ”one size fits all” – men med det som forelægger burde alle kunne se sig selv i det videre arbejde.

Arbejdet med en revision af udrykningsbekendtgørelsen er færdigafsluttet og ny bekendtgørelse er udsendt.

Nyt på SINE fronten, hvor CFB har gennemført et udbud, og sikret et net fremover, som vi kender det i dag. Vi havde gerne set et mere moderne net, altså med mere dataforbindelse, men omvendt så kender vi nu præmisserne og kan arbejde ud fra dette fremad.

112 systemet og et udbud heraf ser ud til at være sparket til hjørne, og henset til at området samles under det nye ministeransvar, så må vi forventeligt væbne os med tålmod i den sammenhæng. Det som er interessant for os er følgelig visiteringen, herunder brandfaglig visitering fremadrettet. Men også at 112 systemet udnytter den nye teknologi, de nye teknologiske muligheder og dermed sætter fagligheden fremad og øger kvaliteten af alarmmeldingerne.

Vi hørte i går satiregruppen MAGT omtale ODIN og ODIN2 projektet, jeg tror ikke jeg vil sige mere om dette, andet end at LOKE var da en forfriskende tanke.

BIOBRAND II undersøgelses resultaterne kendes endnu ikke, men jeg håber de kommer inden årets udgang. Det er vigtigt for mig, at vi passer på vores kollegaer, ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Men det er også vigtigt at beskyttende tiltag iværksættes ud fra dokumenterede effekter og risici. Derfor hilser jeg undersøgelsen meget velkommen.

Samarbejdet med Brancheudvalget for Brand & Redning fortsætter og det er jeg rigtigt glad ved. Jeg synes virkelig det er nogle gode workshops og temaseminarer som bliver udbudt i den forbindelse.

Føljetonen omkring arbejdstidsdirektivet er ikke skrevet færdig. Hele forståelsen, og forudsætningerne for direktivet, virker på mig mere og mere barokt. Jeg håber vi snart kan gøre føljetonen færdig og afsluttet dette arbejde.

Det er også på det operative område at vores DUT sag om indkøb skal nævnes. Vi glemmer ikke at kommunerne er blevet DUT’et for det som led helt enkelt og simpelt. Fælles indkøb af brandbiler, for nu at sige det lidt nemt. Aktuelt – tjaa, der er rammeaftaler tilgængelige, der er ingen fremdrift, det er stærkt utilfredsstilende, og jeg må sige herfra, af FMI ikke har løftet opgaven overhovedet. Til gengæld har vi selv kunnet organisere fælles indkøb, med styring, præcision og gode resultater. Lad os få de DUT midler tilbage.

Krisestyringsnetværket
Krisestyringsnetværket har ikke fået afviklet nogen konference i det forgangne år.

Men vidensdelingen og sparringen omkring beredskabsplanlægning og krisestyring lever i netværket.

At ressourcerne til dette område generelt er for få, tror jeg står klart for de fleste. Behovet for flere øvelser og generelt en forstærket indsats omkring beredskabsplanlægning kalder på flere ressourcer end der historisk har været anvende de seneste 30 år i fredstid.

Det er vigtigt, at krisestyringen er tæt koblet til beredskabet, da de to ting går i indgreb, samt at beredskabet generelt har kompetencer indenfor området, som kan gøre gavn bredt set kommunalt og for den sags skyld også i den civile sektor bredt.

Netværk bæredygtighed
Netværket er kommet i gang, det gjorde de sådan set med brask og bram, og så glemte jeg det i beretningen sidste år.

Men i år er kadencen af flere årsager faldet en smule, men der er blevet afholdt møde i netværket. Jeg ved at der bliver delt viden, også mellem møderne.

Unge i beredskabet
Tak til styregruppen for unge i beredskabet og medarbejderne på sekretariatet. Det er bare positivt. Vi har en flerårig bevilling, som gør at det lange lys kan sættes på, og projektet kan udvikles.

Uddannelserne kører godt, og jeg har selv fornøjelsen af at overrække kursusbeviser en søndag til en række instruktører fra hele landet. Og der kan man simpelthen mærke entusiasmen og fællesskabet blandt de ny udklækkede instruktører.

Nordisk og europæisk samarbejde og verden
Nordiske studieuge er i god gænge, sidste gang var det Finland og næste gang bliver det Sverige som afvikler. Tak til vores nordiske brødre for et godt samarbejde.

I FEU regi er Officers Development Program, ODP, blevet afviklet for 3. gang. Et spændende og ambitiøst efter-uddannelsesprogram for brandofficerer i Europa. Fremover flyttes programmet til Sverige, og EU har sågar bevilliget støtte, så programmet kan udvides.

I maj måned var vi delegeret sammen med Beredskabsstyrelsen til verdens første World Fire Congress. Meget interessant at møde så mange lande, på så højt et strategisk niveau. Temaerne var meget sigende de temaer som også optager os i Danmark, climate change / wildfires, impact of emerging technologies on fire risks, firefighter health & safety. Nu må vi se, og deltage i, de arbejdsgrupper og netværk der opstår omkring disse emner, men de passer så fint ind i vores netværksstruktur, så det kommer forhåbentligt til at kunne udvikle os.

Interessevaretagelse
Danske Beredskaber sikre en bred interessevaretagelse overfor en langt række eksterne interessenter.

Vi har i det forgange år været indbudt til en lang række folketingsmedlemmer, som ønskede Danske Beredskabers synspunkter på hvordan verden hænger sammen, set med beredskabsfaglige øjne.

Ligesom vi har haft foretræde for forsvarsudvalget, som opmærksomt lyttede på vores synspunkter. Et af vores synspunkter var, at et godt sted at starte var, at lave en beredskabspolitisk høring. Denne høring kom og blev gennemført på Christiansborg, og som virkelig blev en god dag. Et spørgelystent forsvarsudvalg, en lange række gode kondenserede indlæg, en skarp styring af tiden, sikrede et højt udbytte for dagen, og ikke mindst et fokus på beredskab.

Vi har deltaget på Folkemødet 2024, hvor vi bidrag i en række debatter, om beredskab, civilbeskyttelse og samfundssikkerhed.

Samarbejdet med KL er forstærket, dels på det administrative niveau, men også det politiske niveau har stigende fokus på beredskabet. Vi bidrager efter bedste evne.
Vi har samtidigt valg en tydelig og klar kommunikerende stil, hvor vi beskriver faktuelt de udfordringer det primære beredskab har, og giver vores bud på hvordan det skal løses fremover. Det gør vi blandt andet igennem kronikker og artikelserier .

Derudover findes en lang række organisationer, som vi løbende har møder med, og som vi løbende udvikler vores samarbejde med. Jeg vil bare nævne, Center for Samfundssikkerhed på FAK, F&P, DMI, DABYFO, SikkerhedsBranchen, DBI og flere endnu.

Slutteligt vil jeg, som sidste år, nævne det gode samarbejde med seniorklubben i Danske Beredskaber, som altid er villige til at give os en praktisk hånd ved et arrangement. Også i år hjælper seniorklubben også ved årsmødet.

Året der kommer
Vi har sat alle sejl til, for på den korte bane, at sikre en kommunal virkelighed, og fodaftryk, i et beredskabsforlig.

Staten kan selvfølgelig sagtens give øremærkede midler til kommunerne. Finansministeren har lige givet 2,5 milliard ekstra kroner til kommunerne, så selvfølgelig kan staten det.

Hvis Regeringens ønske om et styrket redningsberedskab står til troende, så kræver det jo netop at hele beredskabet bliver styrket.

Her på afrundingen af beretningen vil jeg gerne takke jer alle for jeres opbakning og engagement i det forgange år.

Jeg vil gerne sige jer alle tak for bidraget det seneste år.

Tak til sekretariatets medarbejdere.

Tak for ordet

Jarl Vagn Hansen
Formand

På generalforsamlingen var bestyrelsesmedlemmerne Jarl Vagn Hansen, Diana Sørensen og Jakob Vedsted Andersen på valg.
Alle tre blev genvalgt. Kim Bjerg Wemmelund blev valgt som ny suppleant til bestyrelsen.

Bestyrelsen ser efter generalforsamlingen den 12. september 2024 ud som følger:

-Formand Jarl Vagn Hansen
-Næstformand Lars Robétjé
-Sekretær Claus Bo Nielsen
-Kasserer Diana Sørensen
-Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen
-Bestyrelsessuppleant Kim Bjerg Wemmelund

Kim Bjerg Wemmelund er valgt til ny suppleant i bestyrelsen i Danske Beredskaber.

Generalforsamlingen fandt sted i Nordjyllands Beredskabs lokaler i Aalborg fra klokken 9.00 til 10.00 den 12. september.

Relaterede nyheder

Netværk Forebyggelse havde ved efterårsmødet i Billund fokus på lovgivningen og fagligheden. Der er stor vilje til at alle gerne vil dygtiggøre sig og ambitioner om at skabe en fælles tilgang til opgaverne når Netværk Forebyggelse under Danske Beredskaber samler kapaciteter fra hele landet for at udveksle erfaringer omkring brandforebyggelse. Og for tovholderen for efterårsmødet […]

Når du ringer 112 for at få hjælp til brand eller redning, så er det altså næsten altid brandfolk fra en af det kommunale beredskabs 29 enheder landet over, der tænder de blå blink og kommer til undsætning. Det gør vi mere end 40.000 gange om året. På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber samlet i […]

Brandmanden fra Højer Frivillige Brandværn, der døde under indsats den 7. september, blev æret, og otte helte fra brandstationen i Nykøbing Falster blev tildelt Redningsberedskabsprisen af beredskabsministeren, da det civile beredskab den 4. oktober mindedes sine faldne i Holmens Kirke. Den 4. oktober blev den årlige mindehøjtidelighed for faldne brand- og redningsfolk afholdt i Holmens […]

Få nyhedsbrev i indbakken