Ny forskning: Implementer forandringer i beredskabet med aktionsforskning

25. oktober 2016

Forandringer er blevet et vilkår for landets kommunale beredskaber, der den seneste tid har gennemgået en omfattende strukturreform. Derfor er det også nærliggende at stille sig selv det spørgsmål, hvordan man på bedst mulig vis implementerer forandringer i en organisation.

Med udgangspunkt i sammenlægningerne af de kommunale beredskab udførte lektor Sanne Lehmann fra Professionshøjskolen Metropol derfor et forandringsledelseseksperiment i samarbejde med Østsjællands Beredskab for at efterprøve, om aktionsforskning er en brugbar metode til forandringsledelse i beredskaberne.

”Meningsskabelse er en central grundtanke i aktionsforskningen – og er især relevant for forandringsledelse. Forandring kan kun ske, hvis den giver mening for den enkelte og gruppen, så der skabes en klar retning for at handle,” siger Sanne Lehmann.

Aktionsforskning skaber mening med forandringen

Fra 1. januar 2016 fusionerede otte kommunale beredskaber til det nye Østsjællands Beredskab. En proces, der skabte store forandringer for medarbejderne, og som krævede grundig planlægning og inddragelse.

Derfor gav det god mening for beredskabet at få andre øjne på fusionen og på det arbejde, som ledelsen havde lavet. Det fortæller beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé.

”Selv om man planlægger grundigt, er der altid en risiko for, at man som organisation overser nogle blinde pletter, som man enten mangler i sin planlægning eller i de mange delprojekter undervejs. Derfor var det et stort ønske at få en udefrakommende vurdering og undersøgelse af, hvor vi som organisation var i processen, og hvilke tanker, følelser og frustrationer vores medarbejdere sad med.”

Når der sker store forandringer, kan det skabe uklarhed om arbejdsfordelingen og organisationens formål – specielt i overgangsfasen – og dermed mangel på mening, hvilket kan give grobund for frustrationer og i sidste ende stress hos medarbejderne, forklarer Sanne Lehmann.

For at undgå det er der brug for, at forandringen skaber mening for de mennesker, den berører. Her kan aktionsforskning bidrage som en problemløsende og anvendelsesorienteret forskningstilgang, der har til formål at forandre og skabe viden om verden i samspil med de berørte parter.

”Det er ikke forskerens rolle at trække viden ud af organisationen, men gennem kendskab til viden på området at bidrage med et eksternt blik på en konkret problemstilling,” siger Sanne Lehmann.

I dialog med medarbejderne

Under hendes arbejde hos Østsjællands Beredskab var et af redskaberne fra aktionsforskningen at gå i dialog med medarbejderne om den organisationsforandring, de oplevede.

”Dialog er et vigtigt redskab til at reflektere over organisationens antagelser om forandringen og til at nå frem til en fælles forståelse af eventuelle problemer og barrierer,” siger hun.

Sanne Lehmann tilføjer, at forandringer, der er er bestemt af eksterne aktører som eksempelvis politikere, og som indeholder krav om besparelser og dermed fyringer, som udgangspunkt er upopulære.

Modsat private organisationer skal beslutninger vedrørende fusionen i offentlige organisationer gennem en lang proces med politiske drøftelser, hvilket trækker processen i langdrag og giver grobund for usikkerhed og uklarhed om den overordnede retning og vision med forandringen.

De administrative medarbejdere og ledelseslaget hos Østsjællands Beredskab var i særlig grad mærket af forandringerne med nye chefer, kolleger, lokaliteter, opgaver og systemer. Derfor blev denne gruppe inviteret til to dialogdage.

”Ideen med den første dialogdag var at skabe et frirum for dialog og sætte ord og følelser på de forventninger, bekymringer, barrierer og modstand, der kunne være i relation til sammenlægningen. Da vi efterfølgende mødtes til anden dialogdag, var fokus i højere grad at skabe positive forestillingsbilleder, visioner og ideer om sammenlægningen og fremtiden,” siger Sanne Lehmann.

Forventelig reaktion

På baggrund af dialogdagene kunne hun konkludere, at medarbejderne hos Østsjællands Beredskab var positivt stemte for sammenlægningen, selvom de oplevede det som en meget gennemgribende forandring af deres daglige praksis.

Flere medarbejdere beskrev en slags tomrum eller vakuum under sammenlægningen, fordi der herskede usikkerhed i forhold til at tage beslutninger og handle på dem. Denne reaktion fra medarbejderne er helt forventelig, fortæller Sanne Lehmann.

”Besparelser er ikke et pejlemærke, der giver en meningsfuld retning for forandringsarbejdet, da medarbejderne forventer, at besparelserne går ud over serviceniveau og kvaliteten i opgaveløsningen. Derved bliver de eksisterende organisatoriske logikker og værdier samt medarbejdernes identitet og stolthed udfordret.”

Fire opmærksomhedspunkter

I Østsjællands Beredskab var medarbejderne generelt tilfredse med ledelsens håndtering af sammenlægningen. Det skyldes primært, at det har været meget tydeligt, at ledelsen har arbejdet i døgndrift med at forhandle nye kontrakter, dimensioneringer, standarder og personalepositioneringer, efter de politiske beslutninger først var på plads.

”Derfor er det i høj grad lykkes at få strukturerne på plads, få maskinen til at køre og møde politikernes krav om nedskæringer. Da dette er sket på baggrund af en fair proces og uden de store gnidninger, så må Østsjællands Beredskab betragtes som en succeshistorie,” siger Sanne Lehmann.

Efter den første dialogdag tolkede Sanne Lehmann på resultaterne og holdt dem op mod eksisterende viden om forandringsprocesser. Denne fortolkning blev præsenteret for medarbejderne på den anden dialogdag som et redskab til at nå en fælles forståelse af de mekanismer, der virker som sten i skoen i forhold til at nå en optimal forandringsproces.

”Overordnet er udfordringen at bygge bro mellem en ledelse, der arbejder med forandringen i døgndrift, og medarbejdere, der savner mening med og retning for processen,” siger Sanne Lehmann.

Denne udfordring blev opsummeret til fire opmærksomhedspunkter, der bidrager til en forståelse af udfordringerne og fungerer som udgangspunkt for at arbejde med visioner og løsninger fremadrettet i organisationen.

  1. Der skal udvikles en vision for forandringsarbejdets procesniveau, der er kulturskabende og giver mening
  2. Medarbejderne skal lære i højere grad at navigere i en mere kompleks organisation, og ledelsen skal give rum for at beslutninger på procesniveau i højere grad tages af medarbejderne.
  3. Der skal skabes en positiv synergi mellem medarbejderes trivsel, kundernes tilfredshed og økonomisk effektivitet, så øget frustration, negative narrativer og stress ikke bliver resultatet.
  4. Medarbejderne skal involveres mere fremadrettet, og der skal være flere dialogmøder, så der sikres ejerskab.

 

Positiv oplevelse med aktionsforskning

For både ledelsen og medarbejderne i Østsjællands Beredskab var mødet med aktionsforskning en god oplevelse.

Beredskabsdirektør Lars Robetjé fortæller, at det var positivt at blive bekræftet i, at planlægningen af fusionen i høj grad honorerede personalets ønsker, samtidig med at de nye input fra medarbejderne kunne bidrage til at finjustere planerne.

”I fusioner og forandringer er det vigtigt, at vi som organisation har fokus på, at medarbejdere og afdelinger vil være forskellige steder i processen, hvilket ofte også medfører kritik af, hvornår enkelte tiltag skal iværksættes. Nogen vil gerne vente lidt med at deltage, og andre ville gerne have deltaget langt tidligere. Dette faktum var også en positiv læring for organisationen, for nu blev det sagt højt på tværs af personalegrupperne,” siger han.

Lars Robetjé tilføjer, at det har været rigtig godt at få nye øjne på situationen.

”Jeg kan kun anbefale at lade udefrakommende forskere kigge med i manus, når man som organisation gennemfører noget så komplekst som en fusion af otte individuelle virksomheder. For selv om man har gjort sig umage med sin planlægning, så vil den feedback, sådan et projekt tager med sig, altid bidrage til justeringer, som gør planen endnu bedre.”

Også medarbejderne hos Østsjællands Beredskab var generelt meget positive for aktionsforskningsmetoden i relation til forandringsledelse. De var specielt glade for at indgå i dialog om forandringen og ønskede mere inddragelse i forandringens procesniveau fremadrettet, fortæller Sanne Lehmann.

Dermed er forskningsprojektet kommet i mål med at skabe en ’forstyrrelse’ af den organisatoriske bevidsthed.

”Jeg oplever, at det har været positivt for beredskabet at få skabt opmærksomhed omkring nogle blinde pletter i relation til medarbejdernes meningsskabelse, som ledelsen med fordel kan arbejde videre med.”

Hun håber, at den gode synergi mellem forskning og udvikling af praksis i forskningsprojektet kan inspirere andre organisationer til at bruge aktionsforskning som en metode til forandringsledelse.

Relaterede nyheder

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Afskaffelsen af afgangstidskravet er en håndsrækning til beredskaberne og befolkningen i tyndt befolkede områder, da reglerne letter rekrutteringen af deltidsbrandmænd og frivillige brandfolk. Hos Danske Beredskaber kalder man det en reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne, så her er man meget tilfredse med, at Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, […]

Danske Beredskaber er den 23. og 24. april vært for Nordisk møde, hvor de nordiske landes foreninger for beredskaber udveksler erfaringer og viden om beredskab. Der udveksles i disse dage på Hovedbrandstationen i København erfaringer og aktuel viden på en lang række strategiske og taktiske områder i relation til det borgernære beredskab, ligesom nye fælles […]

Der er ifølge Danske Beredskaber et klart forbedringspotentiale når det kommer til at brandsikre vores fælles kulturarv, for vi er langt efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Den 16. april er det ét år siden at Hovedstadens Beredskab gik forrest for at redde Danmarks første fredede bygning, Børsen. En bygning, hvis grundsten blev […]

Danmark står ifølge Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab overfor “det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig”, det var konklusionen efter præsentationen af Nationalt Risikobillede 2025, men hvordan der skal dæmmes op for truslerne ude hos borgerne, gav ministeren og et hyrdebrev til kommunerne ikke svar på. Nationalt Risikobillede 2025 (NRB […]

Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har 23. april indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af afgangstidskravets endeligt og indførelsen af lokale vurderinger som et formaliseret krav. Nu er det snart fem minutter i lukketid for afgangstidskravet på fem minutter, for i et Folketingssvar til Mike Villa Fonseca skriver Torsten Schack Pedersen […]

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger. Vær opmærksom og følg tre råd, når du bruger ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit. – […]

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande, og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften. Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående […]

Danske Beredskabers Netværk Ledelse var i uge 13 samlet i Fredericia til temaseminar, hvor netværksstrukturen fik et servicetjek ligesom også de strategiske sigtepunkter blev opdateret. Der skal ifølge Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 iværksættes en “analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer”, […]

’Mød os i uniform’ samlede 29. marts tusinder af voksne og børn på havnen i Kalundborg, da brandvæsenet, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og ambulancetjenesten viste, hvem der passer på os.   Vestsjællands Brandvæsen var rigt repræsenteret på arrangementet ’Mød os i uniform’ den 29. marts på havnen i Kalundborg, hvor Forsvar & Beredskab havde samlet repræsentanter […]

Brandfaren er relativt høj over det meste af landet, for selvom det har været koldt i længere tid, så har 178 brande i den knastørre vegetation sat brandvæsenet på hårdt arbejde i marts måned.   Hvis man har planer om at tage ud i naturen de kommende dage, skal man være opmærksom på, at åben […]

Mere præcise vejrvarslinger fra DMI gør det lettere for beredskaberne at prioritere, hvor udstyr og mandskab kan gøre den største forskel for at sikre borgerne og vigtig infrastruktur. Danmarks Metrologiske Institut har udviklet en ny Ai-vejrmodel, som kan blive banebrydende for vores vejrudsigter, for det har stor betydning for beredskabet, at vejrprognoserne er retvisende, så indsatsen […]

Beredskabskommissionen for Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune har ansat Morten Enevoldsen Lykkeberg som ny direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, og direktøren har en plan klar for udviklingen af beredskabet. Morten Enevoldsen Lykkeberg bliver pr. 1. april 2025 direktør i det fælles brandvæsen på tværs af Guldborgsund og Lolland kommuner efter at have været konstitueret i stillingen […]

Prisen som Årets Forebygger i Danske Beredskaber 2025 blev den 6. marts uddelt til Lars Bønding fra Sydøstjyllands Brandvæsen, og den beskedne prisvinder dedikerede straks prisen til sin kolleger landet over. Årets Forebygger i Danske Beredskaber blev torsdag under Forebyggelseskonferencen på Hotel Munkebjerg hyldet for igennem 20 år at have dedikeret sit professionelle liv til […]

Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen gik på Forebyggelseskonferencen sammen på scenen, og fra styrelsen lød det, at der er en stor del praktisk erfaring i det kommunale beredskab, som staten skal trække med ind i arbejdet, når det civile beredskab skal udvikles. Forebyggelseskonferencen i Danske Beredskaber 2025 trak den 6. marts fulde huse på Hotel Munkebjerg […]

Det er ifølge et folketingssvar fra Torsten Schack Pedersen op til kommunerne selv at prioritere de kommunale opgaver, herunder redningsberedskabet, men det er ikke holdbart, lyder det fra Mike Villa Fonseca, som savner øremærkede midler til en robustgørelse af det civile beredskab. Mike Villa Fonseca, løsgænger i Folketinget, skrev den 27. januar et §20-spørgsmål til […]

Danske Beredskaber og DTU Construct’s Brandgruppe afholdt den 18. februar dialogmøde omkring udfordringerne ved moderne byggematerialer og byggeformer. Den 18. februar var der på DTU Byg i Lyngby indkaldt til møde mellem beredskaber under Danske Beredskaber og DTU Construct’s Brandgruppe for at højne fagligheden omkring konstruktioner og brand, og de udfordringer og farer emnet kan […]

Nordsjællands Brandskole er det eneste sted i Danmark, der uddanner redningsdykkere til de kommunale beredskaber, og efterspørgslen efter at få uddannet brandfolk til redningsdykkere stiger i takt med vandhændelserne ude i kommunerne. To redningsdykkerhold er blevet uddannet på Nordsjællands Brandskole i 2024, og interessen for uddannelsen er stigende. Det er op til beredskaberne selv om […]

Antallet af skorstensbrande er faldende, og det skyldes ifølge Skorstensfejerlauget primært, at vi er blevet bedre til at skrue op for blusset, til gavn for både varmen i husene og miljøet. 307 gange i 2023 rykkede brandvæsenet ud for at få kontrol over en skorstensbrand forårsaget af nogle af Danmarks cirka 700.000 brændeovne, og det […]

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen drøfter på Danske Beredskabers årsmøde fremtiden for beredskabet med Johannes Lundsfryd, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, direktør i Beredskabsstyrelsen, Christine Engel og formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen.    Hvor godt rustet er det samlede beredskab til udfordringerne i 2025, og hvilken betydning har beredskabsaftalen for redningsberedskabet? De spørgsmål – og mange […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104