Mere end 100 interesserede fra blandt andet bygge- og rådgivningsbranchen, sikkerhedsbranchen og beredskabet var mødt op for at deltage i konferencen om lovændringer i byggeloven og lempelser i brandreguleringen, som IDA Brandteknik og IDA Byg havde inviteret til onsdag den 13. januar.

”Brandkravene er for skrappe og forøger omkostningerne ved byggeri,” lød det fra formanden for IDA Brandteknik, Ib Bertelsen, som bød velkommen til både tilhørere og oplægsholdere og efterfølgende gav stafetten videre til journalist Morten Jastrup, der havde fået tjansen som ordstyrer.

Baggrunden for konferencen var regeringens forslag til en række ændringer i byggeloven og lempelser i brandreguleringen, som forventes at blive vedtaget i begyndelsen af 2016.

Ifølge regeringen selv vil ændringerne sikre, at brandreglerne bliver enklere at forstå, og at de danske brandkrav tilpasses standarderne i vores nabolande. Derudover ønsker regeringen at privatisere den tekniske byggesagsbehandling ved at indføre en certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder skal stå inde for, at brandreglerne bliver fulgt under nye byggerier.

Bred enighed om i hvert fald én ting

Fra oplægsholdernes side var det især én ting, der igen og igen blev fremhævet: Der mangler gennemsigtighed, forudsigelighed og ensartethed i den danske byggesagsbehandling.

Henrik Bang, der er administrerende direktør i Bygherreforeningen, efterlyste et kritisk blik på byggesagsbehandlingen, mens branchedirektør i DI BYG, Elly Kjems Hove, pointerede, at vi er nødt til at være konkurrencedygtige på byggeriet i Danmark, hvis det fortsat skal være attraktivt for udenlandske virksomheder at placere kontorer her. Flere oplægsholdere, herunder erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, undrede sig over, hvor forskellig byggesagsbehandlingen er fra kommune til kommune.

Blandt oplægsholderne i Ingeniørernes Hus var også næstformand i Danske Beredskaber, Jacob Christensen, der til daglig er beredskabschef i Tønder Kommune. Han er enig i, at det ville være fornuftigt med klarere og bedre brandregler – men det må ikke være på bekostning af brandsikkerheden.

”Det, jeg er bekymret for, er, når man taler om, at en forenkling af brandreglerne er lig med en lempelse af brandreglerne. Det kunne være, man mente, at brandsektionerne skulle være større, for det må man jo i nabolandene, eller det kan være, man ikke synes, at brandvæsnet skal have mulighed for at komme ind og slukke en brand, for man kan jo bare lade bygningen brænde ned. Men når man træffer sådan nogle valg, så er det vigtigt at gøre det med omtanke, for ellers risikerer man blot at sende regningen videre, og at samfundsudgifterne til brand dermed stiger,” sagde Jacob Christensen under sit oplæg.

Han peger på tre sammenhængende parametre, der har betydning for samfundets udgifter til brand. Det ene parameter er omkostninger til personskade, produktionsstop, administration af forsikringer med videre. Det andet er omkostninger til forebyggelse og rådgivning i forbindelse med byggesagen og byggesagsbehandlingen. Det tredje parameter er omkostningerne til beredskabet.

Ifølge Jacob Christensen vil en lempelse på et af parametrene blot betyde, at de to andre parametre bliver dyrere.

”Hvis man bevidstløst reducerer omkostningerne til eksempelvis forebyggelse, så vil det alt andet lige blot medføre en stigning af omkostningerne et andet sted, nemlig til skadesudbetaling. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan lave forandringer. Det skal bare ske med omtanke, og for mig at se vil det at lave sådanne forandringer kræve, at de parter, der repræsenterer de tre områder, sætter sig sammen.”

Fordele og ulemper ved certificeringsordning

Et andet, men også vigtigt punkt på konferencens dagsorden, var debatten om privatisering af den tekniske byggesagsbehandling. Flere oplægsholdere så positivt på at flytte byggesagsbehandlingen fra kommunerne og over i det private – ikke mindst med det håb, at processen dermed ville blive kortere og mere overskuelig – mens andre havde forbehold for at overgå til en privat certificeringsordning.

”Jeg tænker, at det bliver rigtig spændende at se, hvordan sådan en ordning skal implementeres, og umiddelbart virker det også som noget, der har god politisk klangbund. Men er det nu også sådan fagligt funderet,” spurgte næstformand i Danske Beredskaber, Jacob Christensen, fra talerstolen.

Også formanden for Dansk Bygningsinspektør Forening, Åse Nielsen, havde sine forbehold for at kaste sig hovedkulds ud i en ny model. Hun efterlyste i stedet en liste med plusser og minusser ved den nye og gamle model, som kunne skabe mere klarhed over fordele og ulemper.

Flere oplægsholdere understregede dog også, at forslaget om at privatisere byggesagsbehandlingen fortsat er meget ukonkret. På den baggrund greb Jacob Christensen muligheden for at fortælle de tilhørende, hvad en certificeringsordning blandt andet bør indeholde, når man har en beredskabsfaglig kasket på.

”I dag kører beredskabet til 6000 bygningsbrande om året, og det betyder, at vi har stor erfaring og viden, som vi prøver at udnytte i praksis i forbindelse med byggesagsbehandling. Med en etablering af certificeringsordningen er det klart, at vi ikke længere vil få samme indflydelse, og det betyder, at det, vi vil foreslå for at imødegå det, er, at man etablerer en såkaldt værktøjskasse, som skal være robust og dynamisk, og den skal naturligvis indeholde den viden, vi får, når vi er ude og slukke brande, som kan bruges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Samtidig bruger vi også den viden, vi får, når vi sidder og laver byggesagsbehandlingen, som er nyttig, når vi er ude og slukke brande,” sagde han under sit oplæg.

Spændende input

Efter tre timers oplæg og paneldebat med input fra de tilhørende kunne næstformand Jacob Christensen se tilbage på en eftermiddag, der gav en god portion stof til eftertanke.

”Der er ingen tvivl om, at uanset hvad der kommer til at ske med de her lovændringer, så skal vi helt klart hjem og tænke over, hvorfor folk oplever sagsbehandlingen så forskellig fra kommune til kommune. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved. Jeg tænker så også, at vi lige nu står i en god situation, fordi de kommunale beredskaber er gået fra knap 90 enheder til 24 enheder, og det gør tingene en hel del lettere. For det første, fordi de medarbejdere, som skal beskæftige sig med det her område, bliver meget mere specialiserede i forhold til før, hvor de skulle klare mange flere ting, og for det andet bliver det lettere at koordinere på tværs af enhederne.”