105 stemmer for forslaget. 0 stemmer imod og 0 stemmer hverken for eller imod.
Sådan endte afstemningen torsdag den 26. maj 2016, da folketinget stemte om den nye beredskabslov. Dermed står samtlige partier bag aftalen, som træder i kraft fra 1. juli 2016.
For de kommunale beredskaber er der både fordele og ulemper ved den nye beredskabslov, mener sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
”Der er positive elementer i den nye lov. For eksempel er det glædeligt, at vi får bedre sammenhæng og helhedstænkning. Men der er også et par steder, hvor lovens bogstav kommer til at stå sin prøve, når vi rammer virkelighedens hændelser,” siger han.
Nye muligheder for myndighedsudøvelse
Tilbage i februar blev forslaget til den nye beredskabslov sendt i høring hos blandt andre Danske Beredskaber. Her udtrykte foreningen blandt andet bekymring over regeringens ønske om at give private virksomheder mulighed for at foretage brandsyn.
Efterfølgende valgte regeringen – i hvert fald foreløbigt – at trække privatisering af brandsyn ud af lovforslaget.
”Vi frygter stadig, at privatiserede brandsyn alt i alt vil blive en væsentlig forringelse af brandsikkerheden, fordi vigtig viden og muligheder for forebyggelse og dialog så vil forsvinde fra beredskabet,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:
”Det mindste, man kan gøre, er at tænke sig grundigt om, og jeg håber stadig, at forslaget bliver definitivt begravet frem for genfremsat. Der er simpelthen for mange og for store risici forbundet med at lave privatiseringsforsøg med brandsikkerheden.”
En anden ting, som Danske Beredskaber kvitterer for, er den tydelige og direkte hjemmel, der nu indskrives direkte i loven, så beredskaberne kan fortsætte med at få sine udgifter dækket for at holde øje med lovpligtige ABA-anlæg. Tidligere har der været tvivl om, hvor hjemlen var til det, men den problematik er nu løst.
Det samme gælder en række andre hjemler, hvor de nye fælleskommunale beredskabers mulighed for at agere myndighed har hvilet på en speciallov og derfor ikke uden videre har kunnet flyttes fra den enkelte kommune til de nye fælleskommunale enheder.
Her lægges nu op til en løsning, der vil betyde, at myndighedsudøvelsen omkring eksempelvis fyrværkeri og havmiljø kan fortsætte, også i et fælleskommunalt beredskab.
Byggesagsbehandling udliciteres
På trods af kritik fra blandt andre Danske Beredskaber er forslaget om at udlicitere den brandtekniske byggesagsbehandling til private, certificerede virksomheder også en del af den nye, vedtagne beredskabslov.
Det betyder, at det nu bliver muligt for private virksomheder at opnå certificering til at stå inde for, at brandreglerne bliver fulgt under nye byggerier.
Den nye certificeringsordning får ikke smilet frem hos Bjarne Nigaard, der forventer, at ordningen vil resultere i tab af viden, fordi viden vil blive et konkurrenceparameter mellem de private, certificerede virksomheder, og dermed ikke bliver delt med andre. Heller ikke beredskabet.
”Nu tager vi dialogen om det fremtidige indhold af ordningen. Men vi har set tidligere med lignende ordninger, at der kan gemme sig nogle udfordringer i det, og jeg synes, det er uheldigt, hvis vi får mindre viden om de bygninger, vi potentielt gerne skal yde en så effektiv indsats som muligt i,” siger han.
Tryghed for alle
Derudover giver den nye beredskabslov forsvarsministeren mulighed for af egen drift ved større ulykker og katastrofer at indsætte et kommunalt beredskab uden for eget område.
”Tanken om mellemkommunal assistance er rigtig god, og netop derfor har vi allerede i Danske Beredskaber aftalt en sådan ordning. Men en absolut væsentlig forskel er, at det sker efter anmodning,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:
”Det er jo beredskabet – der, hvor hændelsen er sket – som har indsatsledelsen, og derfor ved, hvad de mangler, og hvem der kan hjælpe. Det kan ministeren ikke vide noget om, med mindre han spørger den ansvarlige for indsatsen. Derfor tror jeg, at denne formulering ude i virkeligheden snarere vil blive til, at ministeren kan sende et beredskab af sted, hvis indsatsledelsen beder ham om det. Men mit bud er, at det aldrig vil ske. For når vi kalder på hinanden beredskaberne imellem, så kommer vi selvfølgelig. Den ekstra tid med at sende den slags omkring ministeriet har vi ikke brug for, når det er alvor.”
Vedtagelsen af den nye beredskabslov betyder dog på ingen måde, at Danske Beredskaber slår op i banen. Tværtimod fortsætter de kommunale beredskaber, som altid og inden for den givne ramme, med at holde fokus på deres primære funktion; at skabe tryghed for alle, lyder det fra sekretariatschef Bjarne Nigaard.
Den nye beredskabslov kan læses her.