Ny model fremtidssikrer østjysk beredskab

31. maj 2016

Østjylland har en blomstrende vækst, der både viser sig i industrien og indbyggertallet. Alene i Aarhus Kommune forventer man en befolkningstilvækst på knap 12 procent fra 2015 til 2025.

Den massive vækst i det østjyske stiller krav til byplanlægningen. Der er brug for flere boliger, skoler, børnehaver og veje. Og vigtigst af alt, så skal brandvæsnet være rustet til at kunne håndtere det hele, så trygheden for borgerne fastholdes.

Det har fået det nye Østjyllands Brandvæsen til at ryste posen godt og grundigt. For der er brug for både nytænkning, omlægning og optimering for at kunne sikre et effektivt beredskab – også i fremtiden.

”I et område som Østjylland, hvor man i den grad udvikler og regner med 5-6000 flere indbyggere om året, mere industri, og hvor man tillader større og højere byggerier, så giver det ikke mening at dimensionere ud fra den situation, der er lige nu. Vi er nødt til at dimensionere efter, hvordan fremtiden kommer til at se ud,” siger direktør for Østjyllands Brandvæsen, Lars Hviid.

Beredskabet skal med fra start

Forslaget til den nye plan for Østjyllands Brandvæsen er den første fælles plan for de fire kommuner, Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus, der fra årsskiftet blev sammenlagt til én beredskabsenhed.

Planen har blandt andet for øje at synliggøre, at beredskabet er en vigtig del af infrastrukturen, hvorfor beredskabet skal udvikles sammen med byudviklingen i Østjylland. Fremover skal beredskabet være med fra begyndelsen – lige fra kommuneplaner, helhedsplaner og lokalplaner til den konkrete byggesagsbehandling. Det vil sikre nye og bedre løsninger, hvor sikkerhed og brugervenlighed går op i en højere enhed, fastslår direktøren.

”Beredskabet er blot et parameter i det samlede billede, og vi vil gerne bidrage til en helhed i byudviklingen. Det kræver, at brandvæsnet er med fra begyndelsen, for som det er nu, bliver vi først en del af processen, når selve byggesagen er i gang. På det tidspunkt er muligheden for at betragte sikkerheden i et helt område samlet set forpasset og dermed også muligheden for at høste synergier. Hvis vi i fremtiden kan få pakket brandveje og rekreative arealer sammen med eksempelvis klimatilpasning, eller at flere bygninger kunne deles om brandbegrænsende elementer, så kunne det måske give nogle rigtig gode samlede løsninger,” siger Lars Hviid og fortsætter:

”Det, vi forsøger lige nu, er at få lavet nogle gode samarbejdsrelationer til planmyndighederne, så det bliver naturligt, at vi kommer med på det tidligst mulige tidspunkt. Det er ikke alt, vi behøver at være inde over, og vi får de kommende år behov for at øve os og finde de bedste snitflader for samarbejde. Men det er afgørende, at vi ikke først kommer med, når arealerne er fuldt disponerede, for så er det, at borgerne ikke får de optimale og billigste løsninger, som opnås, når mulighederne udnyttes fuldt ud,” siger Lars Hviid.

Tavlen er hvisket ren

I dag råder Østjyllands Brandvæsen over 10 bemandede brandstationer. To stationer er bemandede med fuldtidsansat brandpersonale, der øjeblikkeligt rykker ud. De resterende otte er bemandede med deltidsansat personel, der rykker ud på fem minutter.

Placeringen af de østjyske stationer har været uændret i mange år og er i høj grad historisk betinget, fortæller Lars Hviid. De fire nuværende brandstationer i Skanderborg Kommune er fra tiden før kommunesammenlægningen, hvor hver kommune havde sin egen station. I Aarhus tegner sig samme billede. Her er stationen i Ny Munkegade mere end 100 år gammel, mens stationen i Lystrup netop har fejret 25 års jubilæum.

”I den nye plan har v hvisket tavlen helt ren og i stedet kigget på, hvor borgerne bor i dag og ikke mindst, hvor de forventes at besætte sig i fremtiden. Ud over at nye forstæder udvikles sker der en intens fortætning af bykernerne, og der bygges højere. fra En analyse af byudvikling har det vist, at det giver god mening at rykke rundt på enkelte stationer” siger Lars Hvid.

Nye fremtidssikrede stationsplaceringer

I den nye plan for Østjyllands Brandvæsen lægger man op til, at beredskabet skal kunne nå frem til en hændelse i et byområde inden for 10 minutter. Men med de nuværende stationsplaceringer er der flere større byudviklingsområder, som ikke kan nås inden for netop den tidsramme.

Det ene større byområde, der i dag ikke er dækket på 10 minutter, er området i den nordlige del af Aarhus Kommune, der blandt andet er bestående af byerne Trige, Spørring, Lisbjerg, Løgten og Skødstrup. Disse byer har tilsammen omkring 20.000 indbyggere. Det andet byområde er området mellem Odder og Aarhus, der blandt andet består af byerne Beder, Malling, Tranbjerg og Solbjerg. De fire byer har sammenlagt flere end 20.000 indbyggere.

Derfor har Østjyllands Brandvæsen besluttet at flytte to stationer. Den nuværende station på Trindsøvej flyttes ud omkring Ringvej Syd, og deltidsstationen i Lystrup flyttes til Lisbjerg og opgraderes samtidig til en fuldtidsstation.

Det betyder, at alle brandstationer i Østjylland bevares.

”På den måde bliver borgerne dækket bedst muligt, og mange vil opleve, at hjælpen kommer hurtigere frem. For os handler det ikke om, at det er vigtigt at fastholde et bestemt antal brandstationer – det vigtige er, at vi kan sikre en ordentlig dækning af vores slukningsområde, ikke mindst i forhold til den planlægning, som ligger til grund for væksten i Østjylland,” siger Lars Hviid.

Plan skal vedtages i byråd

Den nye plan lægger op til, at det politisk vedtagne serviceniveau fremadrettet fokuserer på effekten hos borgerne i stedet for Østjyllands Brandvæsens interne organisering eller stationernes materiel.

Direktør Lars Hviid har besøgt samtlige stationer i det østjyske for at fortælle medarbejderne om forslaget til den nye plan, som, hvis den bliver vedtaget, vil være udgangspunktet for beredskabsarbejdet i Østjylland fra 2017 til 2020.

Mange medarbejdere er spændte på, hvordan hverdagen bliver, når den nye plan er implementeret. Generelt har de dog været positivt stemte over for planen, fortæller Lars Hviid.

”Medarbejderne er vant til, når man taler risikobaseret dimensionering, at det er en organisationsplan, man får godkendt, og ikke et serviceniveau. Men det er netop det, vi gerne har villet væk fra. Vi har kaldt det renovationsprincippet: Byrådet beslutter, hvor ofte der skal tømmes skraldespande, men de forholder sig ikke til, hvordan det bliver gjort. Sådan ønsker vi også, at tilgangen til beredskabet skal være,” siger han.

Planforslaget fremlægges i tre ugers høring fra den 1. juni 2016. Herefter er det op til de fire byråd bag Østjyllands Brandvæsen at vedtage planen.

Relaterede nyheder

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”. Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at […]

Det kommunale redningsberedskab kørte i 2025 ud på indsatser 39.329 gange, en stigning i forhold til året før på 2,1 procent, men mere komplekse indsatser har betydet, at mandetimeforbruget er steget med syv procent eller cirka 14.000 mandetimer. Opgørelsen over redningsberedskabets arbejde i 2025 kan læses i rapporten ”Redningsberedskabet i tal 2025”, og det blev […]

BESS-anlæg er gode for den grønne omstilling, men der er ifølge Danske Beredskaber tale om enorme risikoobjekter, som redningsberedskabet skal geares bedre til at kunne håndtere. På Bornholm har selskabet EWII i 2025 tændt for kontakten til et af Danmark største batterianlæg, der vil kunne holde de cirka 40.000 bornholmere med strøm i halvanden time. […]

Daglig rengøring af motorrum og mekaniske dele er den bedste forsikring mod høstbrande, men opstår der brand, så skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2, for ilden kan hurtigt sprede sig efter uger med varmt og tørt vejr. Efter flere uger med varmt og tørt vejr har brandfolk fra en række af landets 242 […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber