Det er ifølge et folketingssvar fra Torsten Schack Pedersen op til kommunerne selv at prioritere de kommunale opgaver, herunder redningsberedskabet, men det er ikke holdbart, lyder det fra Mike Villa Fonseca, som savner øremærkede midler til en robustgørelse af det civile beredskab.

Mike Villa Fonseca, løsgænger i Folketinget, skrev den 27. januar et §20-spørgsmål til minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han efter indgåelsen af beredskabsaftalen den 15. januar manglede svar på, hvornår tiden kommer, hvor ministeren vil tage fat på at styrke det kommunale beredskab. Spørgsmålet er gengivet herunder:

”Den nye beredskabsaftale fokuserer mest på statslige beredskaber, mens de kommunale, som står for størstedelen af indsatsen, er underprioriteret. Vil regeringen afsætte øremærkede midler i den kommende økonomiaftale med KL til at styrke det kommunale beredskab, eksempelvis ved at opgradere udstyr og afsætte midler til uddannelse af flere brandfolk?”

Spørgsmålet kommer efter et år, hvor det kommunale beredskab ifølge Mike Villa Fonseca er blevet en politisk kastebold uden tyngde, som endnu er meget langt fra målet om at styrke det civile beredskab, så det kan modstå de udfordringer, danskerne står overfor.

– Det civile beredskab er blevet en kastebold, og beredskabsministeren og regeringen skal tage opgaven på sig; når vi taler forsvar af danskerne, så skal vi også huske det civile beredskab; det statslige redningsberedskab, det kommunale redningsberedskab og det præhospitale område, siger Mike Ville Fonseca, som gerne ser at regeringen husker det civile beredskab.

Man skal ifølge Mike Villa Fonseca altid have sig for øje, hvad der står i beredskabsloven, nemlig at redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor, men det er blevet en stadig sværere opgave at løfte rundt i landet.

– Først meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen ud, at det civile beredskab skulle opjusteres, så blev Torsten Schack Pedersen indsat som minister for samfundssikkerhed og beredskab – men intet er sket endnu i forhold til udviklingen af det borgernære beredskab, og derfor stiller jeg mange spørgsmål til ministeren – for at sætte fokus på området, siger Mike Villa Fonseca.

Politisk kastebold
Svarene på mange af spørgsmålene fra Mike Villa Fonsecas hånd blev den 24. februar leveret af Torsten Schack Pedersen, som igen kaster bolden over til kommunerne, som ministeren selv mener skal håndtere en nødvendig opgradering af de kommunale beredskaber.

”Redningsberedskabsområdet er et ud af en lang række opgaver i den kommunale opgaveportefølje. Det pålægger således den enkelte kommune at foretage en samlet prioritering af de kommunale opgaver, herunder redningsberedskabet.”

Og kan det kommunale beredskab ikke selv håndtere de voksende udfordringer, så lyder svaret på den problematik fra ministeren, at ressourcerne allerede er til rådighed i det statslige beredskab.

”Der er med Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 af 15. januar 2025 ikke pålagt kommunerne nye opgaver. Tværtimod er der tilført væsentlige ressourcer, der styrker det statslige redningsberedskabs muligheder for at yde vederlagsfri assistance til kommunerne.”

Men det svar stiller ikke Mike Ville Fonseca tilfreds, og han overvejer derfor at kalde ministeren i et samråd, hvor Torsten Schack Pedersen kan få mulighed for at redegøre for, om regeringen mener det civile beredskab og redningsberedskab er robust nok, i forhold til det trussel- og risikobillede Danmark står overfor.

– Det kunne være interessant at høre, om det statslige beredskab vil kunne træde til alle steder, hvor behovet opstår ved en samtidig hændelse. Vi har bestemt et godt beredskab, men jeg kan se nogle udfordringer, og derfor er man også nødt til at se på at styrke det kommunale beredskab, som jo er dem der kommer til undsætning, når borgerne ringer 112, lyder det fra Mike Villa Fonseca.

Nødvendig oprustning
Den nødvendige oprustning af de kommunale beredskaber, samlet under Danske Beredskaber, koster penge, og selvom der i beredskabsaftalen er afsat 608 mio. kroner til en styrkelse af det statslige beredskab i 2025 og 2026, så minder Mike Villa Fonseca om, at beløbet ikke direkte kommer de kommunale beredskaber til gode.

-Det er vigtigt, at vi husker det civile beredskab, også når vi taler om oprustning af forsvaret. Vi skal være robuste nok til at modstå mange forskellige ting, og her skal indsatskravene matche de lokale forhold, siger Mike Ville Fonseca, som foreslår, at der oprettes en fond til brug for en styrkelse af hele det civile beredskab, og det kan gøres for en brøkdel af det beløb, der pumpes i styrkelsen af forsvaret.

– I januar blev der af 608 mio. kr. over to år til Danmarks beredskab som ikke kom de kommunale beredskaber til gode, og regeringen har nu afsat en accelerationsfond på 50 Mia. kroner til forsvaret, til oprustning der, det er så 80 gange mere end der er givet til de civile beredskaber. Vi taler meget krudt og kugler, men vi glemmer redningsberedskabet, akutberedskabet, civilsamfundet og borgerne i snakken om forsvaret, lyder det fra Mike Villa Fonseca.

Ifølge Mike Ville Fonseca bruger vi 2,3 mia. kroner årligt på det civile beredskab i dag, og omkring 2,1 mia. kroner på det præhospitale område, men der er ifølge løsgængeren brug for at tilføre yderligere midler, hvis tingene skal hænge sammen under en større krise, hvor der er behov for et handlekraftigt politi, en robust ambulancetjeneste og et stærkt beredskab, for det gælder ifølge Mike Ville Fonseca om at være godt forberedt.

– Glemmer vi det kommunale beredskab? Ja, det gør vi, og både staten og kommunerne skal prioritere ekstra midler til beredskabet, hvor der er ekstraordinære behov, for vi skal have et civilt beredskab der er robust nok til at imødegå det risikobillede, vi hele tiden får malet på væggen fra Regeringen.

Og imens der lige nu er fuld fart på udskrivningerne til forsvaret, så mangler de øremærkede midler til en robustgørelse af det civile beredskab fortsat.

– Hvor er accelerationsfonden til beredskabet? Skal vi ikke også have højere hastighed i at ruste os ordentlig til den opgave? Vi har brug for langt større hastighed i opbygningen både af vores militær og beredskab – det handler om national robusthed og identitet slutter Mike Villa Fonseca.

Herunder hele svaret fra Torsten Schack Pedersen til Folketinget på Spørgsmål 130 fra den 24. februar

Svar: Der er i den offentlige økonomi en høj grad af decentralisering og lokalt selvstyre. Koordinationen sker bl.a. gennem et budgetsamarbejde mellem staten og kommunerne.

Budgetsamarbejdet indebærer hvert forår forhandlinger mellem regeringen og KL. Forhandlingerne resulterer i en rammeaftale for den kommunale økonomi.

Aftalen fastsætter rammerne for økonomien i kommunerne for det kommende år. Aftalerne fastlægger typisk niveauet for de samlede service-/driftsudgifter og anlægsinvesteringer i kommunerne for det følgende år. På den baggrund beregnes et bloktilskud, som sikrer, at kommunerne under ét har finansiering til de aftalte udgifter. Aftalen er generel og gælder dermed for kommunerne under ét.

Dette giver bl.a. enkeltkommuner mulighed for at prioritere udgifter og skatter i forhold til lokale behov under hensyntagen til den samlede aftalte ramme.

Redningsberedskabsområdet er et ud af en lang række opgaver i den kommunale opgaveportefølje. Det pålægger således den enkelte kommune at foretage en samlet prioritering af de kommunale opgaver, herunder redningsberedskabet.

Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip, at staten kompenserer kommunerne for kommunale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver.

Der er med Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 af 15. januar 2025 ikke pålagt kommunerne nye opgaver. Tværtimod er der tilført væsentlige ressourcer, der styrker det statslige redningsberedskabs muligheder for at yde vederlagsfri assistance til kommunerne.

Klik her for at læse hele svaret på Spørgsmål 130 på Folketingets hjemmeside

Læs flere artikler omkring det politiske arbejde omkring Beredskabsaftalen