Røgdykkerudstyr og rå muskelkraft: Europas sejeste brandfolk skal findes i Odense

18. december 2024

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.  

Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk over hele verden hårdt for at komme til undsætning så hurtigt som overhovedet muligt. For det kræver et stort både fysisk og mentalt overskud at løbe ind i en brændende bygning iført 20 kilo røgdykkerudstyr, pakket med tunge slanger og viden om, at man for de nødstedte kan være forskellen på liv og død.

Simon Nielsen er brandmand i Specialtjenesten hos Hovedstadens Beredskab, og selvom det som brandmand er vigtigt at holde sig i form, så træner Simon Nielsen noget mere end normalen, for Simon og Niels Oluf Lausen vil gerne kunne kappe et par sekunder af den tid, der gjorde makkerparret til Danmarksmestre sidst brandmandskonkurrencen FireFit var i Danmark i 2023.

– Træningen frem mod FireFit relaterer meget til vores arbejde. Det giver overskud med en god fysisk form, så i forbindelse med FireFit i Odense i 2023 valgte vi at træne målrettet til det, siger Simon Nielsen som ved sin første FireFit-konkurrence sammen med makkeren Niels Oluf Lausen kun stillede op til de danske mesterskaber.

Nu får Simon og brandfolk fra hele Europa igen muligheden for at nå toppen af podiet, når Danske Beredskaber og FireFit Europe inviterer til konkurrence på FireFit-banen i forbindelse med Årsmøde i Danske Beredskaber i og omkring Odense Congress Center den 3. og 4. juni 2025.

Nordens største beredskabsmesse

Træningspas på Hovedbrandstationen i København.

Årsmødet i Danske Beredskaber er Nordens største beredskabsmesse med deltagelse af mere end 1.000 brandfolk, så for organisationen FireFit, der siden 1994 har afholdt den internationale brandmandskonkurrence, ser Corporate Communications Specialist Julia Simon frem til igen at rulle brandslangerne ud i Danmark, og allerede til januar bliver det muligt for alle europæiske brandmænd at tilmelde sig prøvelserne på den 45 meter lange bane og det store fællesskab udøverne imellem.

-FireFit Championships i Odense markerer én af ​​de første begivenheder i FireFit Europe-kalenderen i 2025. Alle er spændte på at få sæsonen i gang igen, og vi er meget glade for at vende tilbage til Danmark, til at byde tidligere deltagere velkommen tilbage, og til at sige velkommen til nye brandfolk på banen, siger Julia Simon.

Det er organisationen Danske Beredskaber, alle de danske primærberedskabers fælles organisation i Danmark, der er arrangør af Fire Fit i Odense, og her glæder sekretariatschef Bjarne Nigaard sig til gensynet.

-Vi er rigtig glade for at have FireFit tilbage på programmet for vores årsmøde i 2025. Ud over at være god underholdning for Årsmødets deltagere og en spændende sport for deltagerne i FireFit, så vil vi gerne sende et signal om, at vi som brandfolk gør vores bedste for hele tiden at blive bedre. At vi bekymrer os om at holde form og kompetencer ved lige, siger Bjarne Nigaard og uddyber, at alle de engagerede deltagere i FireFit gør noget for på afgørende vis at skabe bedre forudsætninger for sig selv, sine kollegaer – og de borgere, der nyder godt af trygheden fra et stærkt beredskab.

Ligesom tilmeldingen til konkurrencen begynder den målrettede konkurrencetræning for alvor først i det nye år, så fra januar og frem til konkurrencen finder sted den 3. og 4. juni står den for Simon Nielsen, ud over den faste træning på brandstationen bag Københavns Rådhus og arbejdsopgaverne som blandt andet højderedder, redningsdykker og en del af indsatsstyrken SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer) i Hovedstadens Beredskab, på 8 -10 timers individuel cardio og styrketræning om ugen, hvoraf en del foregår med trappetræning i fuld branduniform rundt i den danske hovedstad.

-Vi har træningstid på vagten, men det er ikke nok – der skal også være energi til vagten, siger Simon Nielsen, som ser brandmandskonkurrencen som noget, han i rigt mål kan gøre brug af i sit daglige arbejde som brandmand.

45 meters kraft-eksplosion

Når hornet giver signal til start i de internationale brandmandskonkurrencer i FireFit, står to kombattanter klar til at overvinde sig selv og de fem forhindringer, der møder dem på den 45 meter lange bane, der river i lungerne og syrer musklerne til hos selv de stærkeste brandfolk.

I den internationale konkurrence løber to brandfolk til en begyndelse iført fuld branddragt med maske og luftudstyr tolv højdemeter op ad en trappe med en 19 kilo tung brandslange i armene. Så snart slangen er droppet i en kasse på toppen, skal en tilsvarende brandslange på 19 kilo med et reb og ren ryg-og armkraft løftes de 12 meter til toppen, før trappen igen skal forceres i fuldt firspring. Tilbage på jorden venter slagkraftsforhindringen ”Force Machine”, hvor brandfolkene med gentagne slag med en velvoksen forhammer skal flytte en genstridig jernkolos 25,4 centimeter henad en jernskinne, og når dommeren har markeret at nok er nok, skal de tunge fødder i brandstøvlerne løbe slalom mellem fire kegler for at nå frem til en vandfyldt brandslange, der skal føres gennem en dør-markering hvorfra en vandstråle præcist skal ramme en markering. Til slut skal den 80-kilo tunge dukke ”Rescue Randy” i redningstag trækkes de sidste 30 meter ind over målstregen, før trelagsdragten, masken, handskerne og de tunge brandstøvler sveddampende kan blive åbnet og taget af i sommervarmen.

-Det er under to minutter, du er i gang – og der skal du eksplodere. Det er dét, man skal træne; hvordan man henter sekunder. Det fede er, at det relaterer meget til vores arbejde; vi løber med slanger, rammer et mål med vand og løber på trapper og trækker en dukke på 80 kilo, siger Simon Nielsen.

Unikt fællesskab

Simon Nielsen har siden 2021 været brandmand i Specialtjenesten hos Hovedstadens Beredskab, og som brandmand er det vigtigt at holde sig i form. Men Simon træner noget mere end normalen, og træning skal der til, hvis man vil til tops og have en chance for at nå podiet i den verdensomspændende konkurrence FireFit, der blev stiftet i Canada i 1994.

Første gang Simon Nielsen gjorde sit arbejde til en sport, var da han i 2023 sammen med sin kollega Niels Oluf Lausen stillede op til Berlin Stairrun, hvor de to, sammen, løb de 39 etager op til toppen af Radisson Hotel på Alexander Platz, og det gik faktisk temmelig godt, for ud af 400 deltagere fra hele verden, endte de to danskere som nummer to i konkurrencen – og den bedrift gentog de i 2024.

Det gav for alvor blodsmag i munden, og lyst til mere, at få succes på de tyske trapper, og da Simon og Niels Oluf så vandt det første danske mesterskab i Firefit i 2023, fik makkerparret indløst billet til at prøve kræfter med de allerstærkeste brandfolk i verden under VM i FireFit i Canada, der afholdes årligt.

Simon Nielsen vidste godt, at man for at nå til tops i den internationale konkurrence skal have styr på detaljen, så man kan hente de sekunder på banen, der gør at man kan opnå en god placering.

-Hvordan kan man hive en brandslange hurtigere, hvordan bjærger man bedst dukken. Alle de småting skulle vi træne og optimere før vi kom til Canada. Her var vi samlet de bedste fra hele verden for at dyste over flere dage. Vi har ikke haft en bane i Danmark; vi har trænet i trappeopgange og ude i byen, men her kunne vi snakke med de canadiske brandfolk, og lære hvordan man løber banen bedst, så man kan få den bedst mulige tid, siger Simon Nielsen som udover vigtige sekunder også tog mange venskaber med sig tilbage til brandstationen i centrum af København.

-Det er et kæmpe fællesskab. Det er de samme folk, som turnerer rundt, og vi blev en del af det fællesskab – og vi var de første danskere som var med, fortæller Simon Nielsen, som sammen med Niels Oluf Lausen fik barberet 10 sekunder af deres tider under konkurrencens første tre dage, hvilket var nok til at fortjene en startplads i finalerunderne, hvor cirka 90 af 180 deltagere stod tilbage.

Relevant træning

Simon Nielsen og Niels Oluf Lausen konkurrerede, hårdt, i alle de fem dage verdensmesterskaberne varede. Individuelt, som makkerpar og i stafet med fem på banen, men selv om de nåede langt i konkurrencen, så var der stadig et stykke vej op til de bedste tider på den 45 meter lange og 12 meter høje bane, der den 3. og 4. juni igen skal indtages af Europas stærkeste brandfolk på en parkeringsplads i Odense. Og for Simon Nielsen er ambitionen klar.

– Det er vigtigst at vinde en titel, og det personlige må komme efter. Vores træning er blevet langt mere målrettet, og jeg har en forventning om at vi vinder DM igen, og samtidig stiller vi op i den europæiske konkurrence. Men konkurrencen er blevet skærpet, så vi skal være bedre for at vinde det igen, siger Simon Nielsen, som gerne så FireFit-banen blev en del af brandfolkenes uddannelse.

-De ting, man laver på banen, er mere relevante end den fysiske test, man laver i dag, og det er det, der har gjort konkurrencen så populær, fordi den er så relevant i forhold til vores arbejde som brandfolk.

Mens FireFit-konkurrencen kun er for fuldbefarne brandfolk, så er der den 3. og 4. juni fri adgang for publikum, som gerne vil se Simon Nielsen og hans kolleger fra hele verden kæmpe om titlerne som Danmarks og Europas sejeste brandfolk på den 45 meter lange prøvelse i Odense.

Under DM i FireFirefit i Odense gennemførte Niels Olaf Lausen banen i tiden 01:44:87 og Simon Nielsen i 01:55:76, hvilket gav en samlet holdtid på 03:44:63.

Klik her for at læse mere om om FireFit og for at finde oplysninger om tilmelding til FireFit i Odense. 

Af Jakob Tilma, Danske Beredskaber jti@danskeberedskaber.dk 

 

 

 

 

Relaterede nyheder

Brandvæsenet rykker ud til langt færre skorstensbrande end tidligere. Det skyldes blandt andet, at danskerne generelt er blevet bedre til at fyre sikkert og derfor har renere skorstene. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 206 skorstensbrande. Det er 46,5 procent færre end i 2021, hvor antallet var 385. Det er en nedadgående kurve, som vækker […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trak den 30. september i branddragten og viste, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen trak sammen med kommunale deltidsansatte brandfolk, frivillige brandfolk og brandkadetter i Helsingør Kommune den 30. september i uniform i forbindelse med Uniform På […]

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber