Beredskabsministeren skal tage sektoransvaret på sig

15. november 2024

I Danmark er vores krisestyringssystem bygget op om særligt ét væsentligt princip; sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for den samme opgave i en krisesituation. Altså at alle myndigheder har ansvaret for kriseberedskabet i deres egen sektor.

Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet under hele indsatsforløbet. For at det kommunale beredskab kan leve op til det store ansvar, er det ifølge Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, vigtigt, at de myndigheder, som har ansvaret for samfundets kritiske infrastruktur, arbejder fokuseret og systematisk med kriseberedskab og krisehåndtering.

-Det er fx veje, jernbaner, data- og telekommunikation, sundhedsvæsen, forsyning af el, vand og varme, og andre anlæg og funktioner, som er nødvendige for, at samfundet også i en krisesituation fortsat kan fungere. Myndighederne skal ud fra sektoransvarsprincippet planlægge for at kunne varetage krisestyringen og opretholde driften under kriser inden for eget ansvarsområde, men også kunne bistå andre myndigheder under større kriser, der involverer flere sektorer, og kunne indgå i nødvendig tværgående krisestyring, siger Jarl Vagn Hansen.

Så langt, så godt. Ud fra det skrevne sektoransvarsprincip er det simpelt at forholde sig til, hvem der har ansvaret, fordi den juridisk teoretiske ansvarsfordeling nu er på plads.

Men hvad sker der mon ude i virkelighedens Verden, hvis den, der entydigt juridisk teoretisk har ansvaret, alligevel ikke kan løse opgaven i praksis? Hvad sker der, når den sektor, der har ansvaret for, at en vital funktion kan fortsætte, alligevel ikke kan leve op til det, og funktionen falder ud af ligningen? Hvordan sikrer vi så, at samfundet alligevel kan fungere?

-Hos Danske Beredskaber savner vi svar på lige netop denne problematik. For det er jo både teoretisk klart og belejligt bare at pege på, at det må den enkelte sektor selv fikse. Men i en krisesituation, så forekommer det ikke særligt betryggende eller løsningsorienteret overfor en befolkning fx uden el og varme, at forsikre om, at det skal nok komme igen, når den ansvarlige sektor engang har fikset tingene. Der er behov for i en mellemliggende fase at kunne sætte noget andet i stedet. At sikre civilbefolkningens tryghed og sikkerhed, også når en sektor ikke kan leve op til sit forudsatte ansvar, konkluderer Jarl Vagn Hansen.

Og selv om sektoransvaret er teori, så er problemet med manglende leverance fra en ansvarlig sektor absolut faktuelt. Vi har i Danmark set flere eksempler på problemer, der opstår, når sektoransvaret giver fortabt.

Da strømmen fx forsvandt i ca. seks timer på Bornholm i februar 2022 på grund af et undersøisk kabelbrud, var der kun nødstrøm på telemasterne på øen til de første to – tre timer – og dermed forsvandt muligheden for at kommunikere, arbejde, ringe efter ambulance eller brandvæsen, stadfæste nødstedtes placering mv. i en periode på næsten tre timer. Telekommunikationssektoren havde entydigt ansvaret for at sikre fortsat leverance af telekommunikation – men gjorde det ikke. I januar 2024 sad adskillige bilister fast i sneen på E45 hen over en frostkold nat. Vejsektoren havde entydigt ansvaret for at friholde vejen for sne og andre hindringer – men kunne ikke levere.

-I disse situationer er det et noget ligegyldigt argument at præsentere for de berørte, at sektoransvaret stadig gælder. Det kommer de ikke igennem til alarmcentralen af, og det kommer de ikke væk fra motorvejen af, siger Jarl Vagn Hansen.

Efter Danske Beredskabers opfattelse, er der behov for, at der på tværs af sektorerne med ansvar for kritisk infrastruktur, fra national side fastsættes krav til hvor lang tid og i hvor stort omfang, man sektor for sektor skal kunne håndtere en krise. Og på samme måde skal det fra national side kunne krydstjekkes, at hver sektor ikke har indregnet en anden sektors hjælp, hvis denne hjælp ikke med sandsynlighed kan leveres i det indregnede omfang eller til den indregnede tid. Hvis der er sådanne huller i kriseberedskabsplanen, så skal sektoren selv lappe dem. Altså sørge for at kunne leve op til sit sektoransvar hele vejen til målstregen af en krise.

-Til denne koordinerende og tværgående krisestyring, er der behov for en national myndighed med kompetence til at beordre huller lappet hos de enkelte sektorer, og til at fastsætte niveauet for ansvaret – fx ved at bestemme det antal timer, der skal være nødstrøm. Fra Danske Beredskaber ser vi gerne, at dette ansvar bliver løftet i det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Forhåbentlig vil det kunne reducere antallet af gange, hvor en sektor må give fortabt på sit ansvar om at levere en samfundskritisk ydelse under en krise, siger Jarl Vagn Hansen.

Tryghed tæt på
Men i de situationer, hvor det alligevel går galt, gælder heldigvis et andet væsentligt princip i den danske krisestyring; nærhedsprincippet. Det betyder, at beredskabsopgaverne i krisen skal håndteres så tæt på borgerne eller det ramte område som muligt, og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Det betyder i praksis, at det bliver det lokale kommunale beredskab, med sine lokale brandstationer, sine brandbiler og sine lokale brandfolk, der får opgaven med at lappe de huller, som et sektoransvarssvigt efterlader.

-Det er det lokale beredskab, som befolkningen kontakter, når krisen ikke kan håndteres længere. Fordi beredskabet er tæt på, og er kendt og synligt i lokalområdet. Og dermed bliver der flere opgaver for det lokale kommunale beredskab at løse, for hver gang en sektor evt. må give fortabt. Det lokale kommunale beredskab skal i praksis være den enhed, der samler de tabte sektoransvar op, og forsøger at finde løsninger, der kan give befolkningen fortsat tryghed, og sørge for, at samfundet fortsat kan fungere gennem krisen, vurderer Jarl Vagn Hansen.

Og det gør beredskabet ifølge Danske Beredskabers formand efter bedste evne og uden at stille spørgsmålstegn ved, om det skal gøres. For borgerens sikkerhed er altafgørende for beredskabet.

-Som Verden har udviklet sig, og risiciene for, at en eller flere sektorer må give fortabt overfor fx en hybrid trussel, er sandsynligheden for det lokale kommunale beredskabs aktivering som bagstopper desværre ikke blevet mindre. Og dermed er de potentielle opgaver blevet flere og større. Men ressourcerne er desværre ikke fulgt med, siger Jarl Vagn Hansen.

Hos Danske Beredskaber må man beklageligvis bekende, at i en situation, hvor Danmark måtte blive udsat for en større kritisk hændelse, der i store dele af landet sætter sektoransvaret skakmat, vil der ikke have kapacitet og ressourcer til at hjælpe, i det omfang man gerne vil. De ressourcer, der var til den slags, forsvandt sammen med besparelserne i kølvandet på Berlinmurens fald.

-På den baggrund er det ekstra vigtigt, at vi får styr på, om der er huller i sektoransvaret, og i bekræftende fald kan beordre dem lappet.Og så er det vigtigt, at de huller, der fortsat måtte opstå på trods af alle gode viljer, reelt kan lappes af dem, der skal; nemlig af det kommunale beredskab, siger Jarl Vagn Hansen.

Derfor opfordrer man hos Danske Beredskaber til, at det nye ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab med beredskabsminister Torsten Schack Pedersen i spidsen skal tage det koordinerende ansvar, og at ministeren skal have beføjelser til at fastsætte niveauet for krisestyringen på tværs, og så skal det lokale kommunale beredskab, der skal samle opgaven op, hvis og når noget alligevel falder igennem sprækkerne mellem kriseberedskabsplanerne, have tilført ressourcer, så beredskabet kan løse opgaven, der hvert år vokser i omfang.

-Det er ikke en realistisk mulighed nødtørftigt at reparere sektoransvaret med en ekstrabevilling til det statslige beredskab, for kun det kommunale beredskab har kapacitet og evne til at løfte den opgave, men vi er ved at have nået grænsen for vores formåen, så vil politikerne bag et kommende beredskabsforlig sikre danskernes tryghed, så kræver det handling nu, for hverken stormfloder eller blackouts venter på resultatet fra endnu en politisk nedsat kommission, siger Jarl Vagn Hansen.

Antal årlige indsatser for redningsberedskabet

År 2019 2020 2021 2022 2023
Det kommunale redningsberedskabs operative indsatser, antal* 39.751 37.467 37.557 40.157 39.921
Det kommunale redningsberedskabs operative indsatser, mandtimer 211.001 199.691 194.047 217.380 219.227
Det kommunale redningsberedskabs indsatsledelse over den tekniske/operative indsats, antal indsatser 39.751 37.467 37.557 40.157 39.921
Det kommunale redningsberedskabs gennemførte brandsyn, antal 25.272 23.173 24.510 27.584 29.148
Det statslige regionale og det statslige specialredningsberedskabs operative assistancer til det kommunale redningsberedskab 265 247 227 239 292
Det statslige redningsberedskabs indsatsledelse over den tekniske/operative indsats, antal indsatser 0 0 0 0 0
Det statslige redningsberedskabs gennemførte brandsyn, antal 0 0 0 0 0

*tal inkluderer kørsel til blinde alarmer, ABA, selvslukkede brande mv.

Kilde: Redningsberedskabet i tal 2023

Læs mere om beredskabsforliget

Relaterede nyheder

Den 1. december er nordisk røgalarmdag, hvor du kan gøre det til en vane at tjekke, om din røgalarm fungerer. Søndag den 1. december er det nordisk røgalarmdag. Det er dagen, hvor du på en enkel måde kan sikre brandsikkerheden derhjemme ved at tjekke, om røgalarmerne virker, som de skal. Brandvæsenet rykker årligt ud til […]

Beredskabsforliget skal dække hele redningsberedskabet, for ellers kan vi ikke passe på hele Danmark, lyder det fra Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber. Lige om lidt får vi et beredskabsforlig i Danmark, og hos Danske Beredskaber ønsker man sig mere end noget andet, at forliget kommer til at tage hensyn til hele redningsberedskabets behov. -Den […]

Julen nærmer sig, men årets kolde måneder er højsæson for brande. Gå derfor aldrig fra levende lys og vær opmærksom i køkkenet, når du tilbereder mad. En røgalarm i julestrømpen den 1. søndag i advent kan være med til at sikre julen, for når der skrues op for brugen af levende lys, og julemaden skal […]

Få nyhedsbrev i indbakken