Rolig til normalt travl nytårsaften

1. januar 2016

Hen over nytårsaften og –nat, fra i går aftes kl. 17 til i morges kl. 05, har de kommunale brandvæsner landet over måtte rykke ud rigtig mange gange, og relativt flest i de større byområder. Senest har også de beredskaber, der har haft travlt med andre opgaver end tal, kunnet melde mere præcist ind. Alene Hovedstadens Beredskab har kørt 101 gange hen over aftenen og natten, og det antal har hidtil ikke indgået eksakt i opgørelsen. Vi er således over 300 indsatser på landsplan.

Det beskrives de fleste steder, at indsatsen svarer til en rolig til normalt travl nytårsaften.

Mange indsatser er desværre relateret til fyrværkeri, nemlig ca. halvdelen af udrykningerne. Den klassiske opgave er skraldespands- og containerbrandene, der næsten forekommer i alle dele af landet, og ofte bevidst påsatte. Også mindre naturbrande har været på menuen efter nedfaldet fyrværkeri, i Rønde på Djursland endda ild i halmballer.

Desværre er der stadig flere steder falske alarmer, aktiveret af fx bordbomber, krudtrøg mv. I Haderslev måtte brandvæsnet således kort efter midnat rykke ud til domkirken, hvor en røgalarm i kirketårnet var blevet aktiveret af krudtrøg. Men heldigvis uden ild.

Bornholm bidrager i den henseende med en lille glædelig historie, for i år har der på øen ikke været udkald til blinde alarmer fra ABA-anlæg på plejeinstitutionerne som følge af bordbomber mm, så personalet har husket at træffe foranstaltninger på de enkelte steder.

I den mere dramatiske ende, er der udbrændt biler som følge af fyrværkeri, fx i Mariehøj, Nivå i Nordsjælland (billedet), og i andre tilfælde er det folks hjem, der brænder ned på grund af uheldig brug af fyrværkeri. Det skete fx i går aftes i Ikast-Brande Kommune, hvor der kl. 21.42 blev modtaget melding om ild i villa. Carport, redskabsrum og garage udbrændte på grund af nedfaldet fyrværkeri.

I det nordjyske meldes der om lidt mere travlt end sædvanligvis, men meget stille i relation til omfang, varighed m.v. af indsatserne. I Hjørring Kommune er der fx kørt seks gange hen over aften og nat, og det er lidt mere end vanligt.

Nytårsdøgnet bød på en mindre hyppig hændelse for Nordsjællands Brandvæsen sidst på eftermiddagen den 31. december. Brandvæsnet blev alarmeret til Sletten Havn i Humlebæk kl. 16.05, hvor anmeldelsen gik på en windsurfer i havsnød. Der blev iværksat en større redningsaktion, hvor Nordsjællands Brandvæsen deltog med to redningsbåde, sammen med en redningshelikopter fra Flyvevåbenet. Redningsaktionen blev indstillet kl. 17.26, uden at finde nogle nødstedte.

Lolland og Falster melder også, at det generelt har været en gennemsnitlig 31. december hvad angår antal af ture, men omfanget af indsatserne har været noget større pga. en brand i en tidligere skole. Denne brand i taget og den tidligere skolebygning har været voldsom, og brandårsagen indtil videre ukendt.

Nytårsaften har også budt på enkelte færdselsuheld med fastklemte, og på oversvømmelser, så hele brandvæsenets pallette har været i brug mod indgangen til det nye år.

Danske Beredskaber ønsker alle et godt nytår.

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken