Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber
Mellem jul og nytår var rigtig mange mennesker glade for et effektivt dansk beredskab. Oversvømmelserne i særligt Syd- og Sønderjylland satte en tyk streg under, at det er godt at have et samfund med et effektivt beredskab. I en økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og den daværende regering fra 2014 blev det imidlertid besluttet, at det samlede danske beredskab skulle effektiviseres og bespares frem mod 2017. 125 mio. kr. i det statslige beredskab og 175 mio. kr. i de borgernære, kommunale brandvæsner og beredskaber.
På det seneste har signalerne fra forsvarsministeren været, at de 125 mio. kr. på det statslige beredskab alligevel ikke skal spares, hvis der kan findes opbakning til det. Det er en glædelig melding for det danske beredskab, og fra Danske Beredskaber skal der lyde opbakning til ambitionen.
De kommunale brandvæsner og beredskaber repræsenterer langt den største del af det samlede beredskab, både i antal opgaver og ansatte, og med fare for at blive tilbudt en tudekiks, må jeg stilfærdigt erindre om, at skal det samlede danske beredskab fungere optimalt, så er det væsentligt, at det borgernære kommunale beredskab også indtænkes. Bl.a. fordi det er det kommunale beredskab, der leder indsatsen ved en hændelse.
Det er i alles interesse, også Danske Beredskabers, at der skabes det bedst muligt beredskab for færrest mulige midler. Pengene skal naturligvis bruges fornuftigt, og flere penge uden omtanke skaber ikke nødvendigvis resultater.
Men det er vigtigt, at man ikke anskuer det kommunale beredskab og det statslige beredskab som to adskilte og separate enheder. I stedet handler det om at udmønte de samdriftsfordele og oplagte omfordelinger, der til gavn for helheden vil skabe kort responstid, kvalitet i opgaveløsningen og tryghed for borgerne i form af nærhed og professionalisme.
Vi behøver en faglig dialog om, hvilket udstyr der skal stå på stationerne, hvilket personale og hvilke kompetencer, der skal rådes over, og hvor det hele skal placeres i forhold til hinanden og i forhold til de konkrete risici.
Jeg tror ikke, borgerne interesserer sig for farven på uniformen hos den, der skal pumpe vandet væk, eller evakuere, hvis tingene spidser til, men snarere, at vedkommende kommer hurtigt og er placeret tæt på. Her har vi i Danmark forsømt at se fordomsfrit på den nuværende struktur, hvor der er klare overlap mellem det statslige og det kommunale beredskabs kompetencer.
Vi skal op i helikopteren og betragte det hele fra oven – ellers får vi ikke balance og faglighed. Den seneste risikobaserede dimensionering – som er den faglige term – af det danske beredskab er altså fra 2008. Risikobilledet har i mellemtiden ændret sig markant, både hvad angår klimatiske udfordringer og samfundstrusler.
VI skal skabe et koordineret, logisk og fagligt samarbejde og samdrift mellem de operative statslige enheder og de fælleskommunale enheder. Det giver mulighed for at få luget ud i dobbeltkapaciteter og alene fastholde de dele, der giver mest beredskab for pengene, og i særdeleshed skaber effektiv beskyttelse – og tryghed tæt på borgerne.
