Tilmelding til årsmødet er nu åben for udstillere

21. april 2016

Torsdag klokken 8.00 åbnede tilmeldingen til Danske Beredskabers årsmøde i Vejle, der løber af stablen fra den 24. til den 26. august 2016.

Dette års årsmøde bliver en god blanding af tradition og fornyelse. Programmet er blevet vendt og drejet, og som noget helt nyt begynder vi med generalforsamling om onsdagen for at give plads til et beredskabspolitisk topmøde om fredagen.

Under det politiske topmøde deltager 14 formænd for de nye beredskabsenheder, fem politiske ordførere fra Folketinget, KLs formand for Teknik og Miljø, Jørn Pedersen, samt forsvarsminister Peter Christensen, der også er ansvarlig for beredskabsområdet. Til at styre debatten kommer politisk kommentator Hans Engell.

Fire små scener

Det er ikke kun det politiske topmøde, der er med til at skabe fornyelse på Danske Beredskabers årsmøde. Også fire mindre scener rundt i udstillingen er en af nyhederne. Her kan udstillere bidrage med faglige oplæg på op til 20 minutter, og beredskabets egne medarbejdere kan bruge scenerne til at videregive erfaringer og ideer.

Standpladserne, der også kaldes brandpunkterne, er til disposition for udstillerne fra den 23. august klokken 09.00 til den 26. august klokken 16.00. Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 24. august klokken 13.00 for årsmødedeltagere og gæster.

Tildeling af brandpunkterne sker om muligt på baggrund af ønsker om placering, størrelse m.v., men vi forbeholder os retten til at placere anderledes af hensyn til årsmødets helhed.

Det praktiske

Ønsker du at udstille på en eller flere af brandpunkterne til vores årsmøde i Vejle, så er det nu, du skal tilmelde dig. Klik her for at gå direkte til tilmeldingen.

Vi har haft overvejelser om at inddele udstillingsarealet i fire dele efter de faglige temaer, der skal præsenteres fra scenerne. Det vil imidlertid ikke blive nogen ligelig opdeling, og derfor gør vi ikke dette. I stedet vil åbningsdebatterne onsdag foregå i hal 1, slutdebatten fredag i Spektrum, mens øvrige indlæg torsdag i begge haller vil blive fordelt så godt muligt, så der er lige dele faglighed, indlæg fra udstillere og variation i emner.

Prisen for indendørs brandpunkter på 4×4 meter (1-79) er 12.500 kroner eksklusiv moms. De udendørs brandpunkter på 8×8 meter (U1-U18) koster 13.200 kroner eksklusiv moms.

Oversigter over haller og mulige standpladser til årsmødet finder du her.

Nærmere oplysninger om brandpunkterne får du ved at henvende dig til: Trekantområdets Brandvæsen, Rene Bondo Hoffmann, tlf. dir. 76 81 08 41, mobil 23 35 82 17.

Årsmødearrangører: Jarl Vagn Hansen, tlf. 40113897 / Tommy Rise, tlf. 51565600 / Sven Urban Hansen, tlf. 40276080.

Praktiske oplysninger om arrangementet: Danske Beredskabers sekretariat, post@danskeberedskaber.dk, tlf. 31378805.

 

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken