Det spørgsmål stiller Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet lige nu til ungdomsskoler og 9.-klasser landet over, og som svar på spørgsmålet er undervisningsforløbet “BeredskabSmart” oprettet med støtte fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, og få uger efter præsentationen af konceptet har mere end 60 skoler og ungdomsskoler booket den praksisnære workshop, der styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser.
Gennem engagerende workshops lærer de unge på forløbet at navigere i kriser, sætte ord på bekymringer og opleve, at deres handlinger kan gøre en reel forskel – både for dem selv, fællesskabet og lokalsamfundet omkring dem.
Der er i første omgang planlagt 33 workshops i 9. klasser fordelt på tre kommuner og 30 workshops på ungdomsskoler, så projektet i alt vil bestå af 63 workshops. Det betyder, at cirka 2000 elever snart vil prøve kræfter med BeredskabSmart. Hver workshop faciliteres af undervisere med beredskabsfaglig og børnefaglig erfaring, heriblandt brandfolk.
Eleverne skal som deltagere i projektet opnå forståelse af, hvad kriser og uforudsigelige hændelser betyder, hvordan man kan handle i praksis, og samtidig får de korrigeret og kvalificeret den viden, de allerede møder via sociale medier gennem dialog og undervisning.
De unge træner konkrete færdigheder – fx hvad man gør ved naturhændelser og brudte forsyningskæder som strømsvigt, vandmangel, ekstrem varme eller oversvømmelse – og de unge vil opleve, at de kan bidrage aktivt.
Målet på den lange bane er at skabe unge med styrket mental trivsel, så flere unge føler sig trygge, robuste og bedre i stand til at håndtere usikkerhed og bekymringer.
Tre kommuner deltager i BeredskabSmart: Guldborgsund, Nordfyn og Vallensbæk Kommune
BeredskabSmart har også et direkte samarbejde med foreningen Ungdomsskolerne.
Workshoppene tager udgangspunkt i de anbefalinger, der fremgår af Forberedt på kriser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det betyder, at eleverne arbejder med konkrete råd til borgerne: fx hjemmets nødberedskab, forsyningssvigt og ekstreme vejrhændelser
Økonomisk er Unge i Beredskabet støttet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
I 2021 modtog Unge i Beredskabets brandkadetinstruktører Forsvarsministeriets Frivilligpris, og i 2025 modtog Unge i Beredskabets projektchef Beredskabsstyrelsens Fortjenstegn.
Læs mere om BeredskabSmart: https://beredskabsmart.dk/





