Når det brænder, forløber tingene ikke altid, som teorierne foreskriver. Derfor er beredskabernes viden om brandslukning en altafgørende brik i arbejdet med den totale brandsikring af et nyt byggeri.
Det var budskabet, da beredskabschef i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, holdt oplæg om brandvæsnets udfordringer ved indsats i højhuse til konference hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe A/S, som organisationen Council on Tall Buildings and Urban Habitats havde inviteret til.
I kølvandet på regeringens beslutning om at privatisere den brandtekniske byggesagsbehandling vil det fra årsskiftet blive muligt for private virksomheder at blive certificeret til at varetage den funktion, som tidligere udelukkende lå hos de kommunale beredskaber.
”Det er vigtigt at holde fast i, at certificeringsordningen ikke ændrer ved, at der stadig er behov for, at beredskabet bliver inddraget. Faktisk kan man sige, at behovet kun er blevet endnu mere tydeligt,” siger Rasmus Storgaard.
Inddragelse er vejen frem
Blandt publikum sad blandt andre en lang række brandingeniører og -rådgivere. Mange af dem repræsenterer de private rådgivningsvirksomheder, som nu kan blive certificeret til at varetage den brandtekniske byggesagsbehandling.
Certificeringsordningen har mødt kritik fra Danske Beredskaber, der peger på, at den viden, beredskaberne har oparbejdet gennem mange år med brandteknisk byggesagsbehandling, kan gå tabt. Det kan både få konsekvenser for brandsikkerheden i bygningerne og for beredskabets indsatsmuligheder, hvis der opstår brand, og beredskabet er blevet afkoblet i projekteringsfasen.
”Det er redningsberedskabet, der alt andet lige skal håndtere situationen den dag, at matematik og fysik alligevel ikke passede – brande vil også opstå i fremtiden. Derfor er det afgørende, at beredskabet inddrages i byggeprocessen og kan bidrage med praktiske erfaringer og viden om de lokale forhold. Særligt i forhold til indsatsmulighederne har det afgørende betydning, at beredskabet har kendskab til byggeriet også efter, så der kan trænes og øves i fremtidens byggerier,” siger Rasmus Storgaard.
Lige netop fremtidens mere komplekse og innovative byggeri gør kun problemstillingen endnu mere aktuel. Især udsigten til flere høje bygninger udfordrer beredskabet og stiller store krav til beredskabets viden om indretningen i det pågældende byggeri.
”Alting tager længere tid, når vi har med høje bygninger at gøre. Samtidig er der ikke standarder for, hvor brandmandselevatoren skal sidde, eller om den særligt sikrede elevator fører til et forrum eller til trappen. Det er blot nogle få eksempler på ting, som har afgørende betydning for den indsats, vi skal levere, og derfor er det så uhyre vigtigt, at vi bliver inddraget og netop får den viden, så vi kan handle ud fra den,” siger han.
Beredskabet skal med på råd
Det klare budskab om større inddragelse af beredskabet faldt i god jord hos de tilhørende på konferencen.
Både under spørgerunden og i tilbagemeldingen fra arrangørerne var der forståelse for situationen, fortæller Rasmus Storgaard.
”Det er min opfattelse, at man i salen anerkendte behovet for, at beredskabet er en aktiv del af byggeprojektet fra start til slut. Beredskaberne forsøger ikke at hæmme eller forsinke byggeprocessen, men er derimod en essentiel samarbejdspartner, som med en tidlig inddragelse kan eliminere udfordringer senere i byggeriet. Det budskab blev taget vel imod.”
