Brand i elbiler og batteribanker efterlader fortsat beredskaber med mange ubesvarede spørgsmål

28. november 2019

Elbiler i garagerne, solceller på tagene og weekendture med batteridrevne færger. I disse år er samfundet midt i en større omstilling fra fossile brændsler til mere miljøvenlige energiformer. Vi lagrer og transporterer energi på nye måder og bygger som det mest naturlige ladestationer ind i parkeringshuse og private hjem.

Men imens den grønne omstilling på energiområdet buldrer derudaf, skaber de nye energisystemer bekymrende miner hos landets beredskaber. For hvad med brandsikkerheden?

Mandag inviterede DTU Byg til heldagsseminar om nye energisystemer og brand. Formålet med seminaret var at give deltagerne indblik i den nyeste viden om moderne energisystemer og brandsikkerhed og adressere nogle af de problemstillinger, der er forbundet med at skulle håndtere brande i nye energisystemer.

Batterier brænder eksplosivt

”Det er dejligt at se, at så mange har fundet dette emne interessant. Det skyldes jo nok, at det er ved at gå op for mange, at der er nogle slukningsmæssige udfordringer i forbindelse med energisystemer og specielt lagring af energi.”

Sådan indledte lektor ved DTU Byg, Lars Schiøtt Sørensen, seminaret om nye energisystemer og brand, der blev afholdt i lokaler på DTU i Lyngby. Foran ham sad knap 50 tilhørere fra forsikringsselskaber, rådgivningsvirksomheder og kommunale beredskaber.

Og slukningsmæssige udfordringer er der ganske vist nok af, når det handler om nye energisystemer. Dagens første oplægsholder var den svenske brandingeniør Per-Ola Malmquist fra Utkiken, der gennem flere år har beskæftiget sig med brand i li-ion-batterier.

Under sit indlæg fortalte Per-Ola Malmquist om kemien i batterier og demonstrerede med flere videoer, hvad der sker med et batteri, når det for eksempel overopheder, overlader eller kortslutter.

”Så opstår der det, man kalder ’thermal runaway’, hvor temperaturen stiger voldsomt på ingen tid, og energien i batteriet frigøres,” sagde han under sit oplæg.

Det er ikke unormalt, at der ved ’thermal runaway’ skabes temperaturer i batteriet på 400 grader. Hermed bliver batteriet gasformigt, og der opstår brand.

”Batterier brænder ekstremt hurtigt, nærmest eksplosivt,” sagde Per-Ola Malmquist.

Bilbrand eller kemiuheld?

Kemien i batterierne er en væsentlig problemstilling i forhold til at afdække beredskabernes indsatsmuligheder under brand. De forsøg, der er lavet med batterier, viser, at der udledes stoffet hydrogenflourid, når batterierne brænder. Hydrogenflourid er både skadeligt og farligt – ikke mindst i lukkede rum, hvor det potentielt kan opstå en eksplosion.

Der findes endnu ikke forsøg, hvor man har målt udviklingen af hydrogenflourid ved afbrænding af elbiler. Dermed ved man reelt ikke, hvor stor en mængde hydrogenflourid, der frigives under en elbilbrand, sagde dagens anden oplægsholder, brandingeniør hos Hovedstadens Beredskab, Allan Skovlund.

”Vi kender ikke røgens sammensætning – vi ved bare, at der bliver frigivet hydrogenflourid. Men hvis der bliver frigivet så meget hydrogenflourid ved brande i elbiler, som mange forskere frygter, så har vi et alvorligt problem. Skal vi i virkeligheden have kemidragter på ved denne type brande?”

Producenterne af de branddragter, beredskaberne benytter sig af, meddeler, at dragterne kan isolere i op til 20 minutter. Men det forudsætter, at der ikke er en eneste åbning, røgen kan trænge ind gennem.

Enormt ressourceforbrug for beredskaber

Som udgangspunkt går der meget sjældent brand i en elbil uden udefrakommende påvirkning. Det sker i ét ud af 20.000 tilfælde. Til sammenligning opstår der brand uden udefrakommende påvirkning i én benzin- eller dieseldrevet bil for hver 1100 biler.

Når en elbil alligevel står i flammer fra tid til anden, skyldes det som regel enten en mekanisk påvirkning, en kortslukning, ekstern varmepåvirkning eller en påsat brand.

På årsbasis har Hovedstadens Beredskab 300 bilbrande. Langt størstedelen er fortsat benzin- eller dieselbiler, men med den kraftige stigning i antallet af elbiler forudser Allan Skovlund, at beredskaberne vil komme til at bruge mange ressourcer på at slukke elbilbrande i fremtiden.

Når beredskaberne kører til brand i en benzin- eller dieselbil, er det som oftest en enkel og hurtig opgave at løse. Anderledes ser det ud med brand i elbiler, der sagtens kan tage et døgn at slukke. I Teslas manual står der beskrevet, at en brand kan vare op til 25 timer.

”Det tager utrolig lang tid at nedkøle batteriet så meget, at vi slukker branden. Derudover er det slet ikke unormalt, at en brand i en elbil blusser op igen flere gange, efter vi har slukket den,” sagde Allan Skovlund under sit indlæg.

Den langvarige slukning betyder ikke bare, at beredskabet skal bruge mange mandskabstimer på at slukke brande i elbiler – der er også et massivt vandforbrug på op til 12.000 liter vand forbundet med slukningsarbejdet. Til sammenligning bruges der cirka 500 liter vand til at slukke en brand i en benzin- eller dieselbil.

Hos Beredskab Øst indkøbte man tidligere på året en slukningscontainer til brug i forbindelse med brande i elbiler. Elbilen kan sænkes ned i containeren eller trækkes ind i den alt efter behov, og et sprinklersystem i containeren sørger for at nedkøle batteriet i bilen, indtil branden er slukket.

Det fortalte beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, Nikolaj Marquart, der under seminaret på DTU holdt oplæg om beredskabets brandslukningsmuligheder i praksis.

”Containeren har flere fordele; vi bruger mindre vand til at slukke med, vi undgår at branden blusser op igen, og vi bruger færre mandskabstimer på at nedkøle og slukke,” sagde han under sit oplæg.

”Derudover har containeren den store fordel, at vi hurtigt kan fjerne en brændende elbil fra vejen, og vi kan flytte forureningen hen, hvor den ikke generer.”

Indtil videre er Beredskab Øst det eneste beredskab i Danmark med en slukningscontainer til elbiler – og faktisk er containeren den første af sin slags i hele Norden.

Ladestandere skal kunne afbrydes

Langt de fleste brande i elbiler opstår, mens elbilen står til opladning. Det kan være ekstremt farligt for beredskabet at påbegynde en indsats, før forbindelsen mellem elbilen og ladestanderen er frakoblet, da risikoen for elektrisk stød er stor. Men problemet er, at der i dag ikke er krav om, at der skal være monteret en afbryder på ladestanderne.

En anden problemstilling i forbindelse med opladning af elbiler er placeringen af ladestanderne i garageanlæg eller parkeringshuse og -kældre. Det fortalte beredskabsudvikler Jess Millner under sit oplæg.

”Placering af ladestationer bør være mere i fokus. De skal ikke stå bagerst i garagen, for det er uhensigtsmæssigt for beredskabet, når de skal håndtere en brand. De bør placeres tæt på indgangen/udgangen, så det er nemt for beredskabet at komme til.”

Jess Milner påpegede samtidig, at det vil give mening at kigge på, om man bør øge brandklassificeringen på arealet omkring ladestanderne.

”Eksisterende parkeringskonstruktioner er beskyttet mod brand i op til 120 minutter. Men med tanke på varigheden af elbilbrande kunne der meget vel være behov for en kraftigere klassificering i fremtiden. Det er ikke nok, at man gør sig de her overvejelser med nye garage- og parkeringsanlæg,” sagde han.

Lovgivning mangler

Foruden udfordringerne med at slukke brande i elbiler bød seminaret på DTU også på spændende oplæg om brand i brintbiler og brand i solcelleanlæg.

Dagens sidste oplægsholder var beredskabsdirektør i Beredskab Øst, Rasmus Storgaard, der indviede tilhørerne i problemerne med manglende regulering af batterilagring for byggeriet.

Som det er nu, findes der nemlig ingen regler for oplagring af store mængder energi i en bygning. Og det er et problem for beredskaberne, mener Rasmus Storgaard.

”Det er helt afgørende at få nogle regler på det her område, for vi ved, at de nye energiformer kun bliver en endnu større del af vores samfund i fremtiden. Vi har for eksempel brug for regler for skiltning med, at her er der et batterilager, regler for placering af ladestandere og mulighed for at afbryde strømmen til ladestanderne.”

Under oplægget henvendte Rasmus Storgaard sig specifikt til de mange brandrådgivere, der var samlet foran ham på tilhørerpladserne:

”Men indtil vi har nogle regler, håber jeg meget, at I vil tænke over de her ting, når I projekterer nye byggerier. Gå i dialog med det lokale beredskab og fortæl, hvad der foregår i de enkelte bygninger, så vi kan registrere det og tage vores forholdsregler i tilfælde af brand,” sagde han.

Relaterede nyheder

Den danske samfundsudvikling bevæger sig med en hastighed, der for få år siden var utænkelig. Den grønne omstilling, digitalisering og nye byggemetoder skaber et samfund, hvor energi, teknologisk udvikling, transport og infrastruktur kobles sammen på tværs af sektorer. Det er en udvikling, der gavner samfundet som helhed – men som samtidig udfordrer et af vores […]

Kurset Leder i beredskabet udvikler handlekraftige brandmænd til gavn for både beredskabet og hovedarbejdsgiveren. I Helsingør Kommunes Beredskab har beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen i 2025 indtil nu haft tre ud af sine cirka 70 deltidsbrandfolk tilmeldt kurset Leder i beredskabet, og han selv har også været med på sidelinjen i pilotprojektet, der i slutningen af september […]

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet afsættes 500 mio. kroner årligt i årene 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Den 23. oktober har Regeringen og Det Konservative Folkeparti præsenteret en aftale om Finansloven for 2026, og her vil der ifølge aftaleteksten blive afsat penge, “så der […]

En dansk beredskabsuge efter svensk forbillede er målet i Danmark. Det var udmeldingen fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han deltog i Brandforebyggelsesugen på Kokkedal Skole i uge 40. Hos Danske Beredskaber medvirker man ifølge sekretariatschef Bjarne Nigaard gerne til at øge samfundets robusthed med udgangspunkt i erfaringerne fra Brandforebyggelsesugen, hvor […]

Netværk Forebyggelses efterårsmøde 2025 gav svar på hvordan den brandtekniske uddannelse kommer til at fungere, og så blev det tydeligt, at både den grønne omstilling og nye arrangementsregler også fremover kræver en stærk forebyggende indsats. Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse var den 7. og 8. oktober samlet i Middelfart, hvor Beredskabsstyrelsen gav deltagerne en opdatering på […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket er det laveste antal i fem år. Den faldende tendens skyldes formentligt flere faktorer, herunder at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Det går den rigtige vej i antallet af skorstensbrande. I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande. Det er næsten 40 procent […]

Afgangstidskravet er blevet afskaffet via en ændring i bekendtgørelsen. Det bebuder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse den 15. oktober.  Trygheden tæt på danskerne ydes af den lokale brandstation, der som første instans kan rykke ud med en sprøjte med fire mand – og det er ifølge ofte det første køretøj, der kører […]

Danmark og danskerne har i de sidste uger af september oplevet, hvordan hybridangreb på dansk infrastruktur har lammet danske lufthavne og ført til, at Den Nationale Operative Stab har været kaldt sammen for at finde svar på de forhold, der lægger pres på Danmark. Danske Beredskaber har den 26. september medvirket i en workshop med […]

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Krig slider på redningsberedskabet, så hos Danske Beredskaber har man for tredje gang sendt redningsudstyr til Ukraine, og nu tilbydes de hårdt prøvede brandfolk også et afbræk fra krigen. Mere end 100 brandfolk har siden fuld-skalakrigen i Ukraine begyndte den 25. februar 2022 mistet livet, og mere end 430 brandfolk er kommet til skade under […]

Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.   Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og […]

”Engang kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand”. Sådan fortæller Michael Nielsen om sine første år som brandmand. Siden er der heldigvis sket en stor udvikling i brandvæsnet, og der er kommet øget fokus på den ”rene brandmand” […]

En ny analyse fra Beredskab Øst viser, at halvdelen af parkeringsanlæggene i dækningsområdet mangler sprinkling. Ifølge DBI understreger det behovet for strengere krav om sprinkling, som har været anbefalingen siden 2022. Sidste år oplevede Beredskab Øst en voldsom brand i et parkeringsanlæg i Ballerup. Beredskabet var hurtigt fremme og begyndte slukningsindsatsen – alligevel udbrændte fem […]

Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold. Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers […]

Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen. Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af […]

300 unge, instruktører og frivillige deltog i juli måned til Unge i Beredskabets sommertræf i Tinglev på Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse ’Én passion – 1000 muligheder’ var teamet for sommertræffet 2025, der både bød på forskellige beredskabsfaglige workshops og et døgn med en feltration. Et tema, der fungerede godt for de unge, og en dagsorden […]

Med finanslovforslaget for 2026 vil regeringen skabe “en bedre og tryggere hverdag for danskerne”. Ifølge Regeringens finanslovsudspil præsenteret den 29. august er Danmark et “robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer. ” Men risici og truslerne er alvorlige og komplekse, med baggrund i den den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa og […]

En ny opgørelse fra Eurostat efterlader igen Danmark på sidstepladsen som det billigste redningsberedskab i Europa. Eurostat har den 26. august udgivet sin årlige rapport om hvor mange penge de medlemslandene bruger på civile redningstjenester på tværs af EU, og her er Danmark med et budget til civilt beredskab på 219 mio Euro, eller godt […]

Hos Naturstyrelsen Nordsjælland har man i 2025 fjernet brandfarligt materiale og opgraderet bålpladserne ved shelters i skovene for at mindske brandfaren. Løvblæsere, river og græstrimmere er siden forårets første varme dage brugt flittigt på Naturstyrelsen Nordsjællands skovarealer, hvor henkastede cigaretskod og bål havde startet små naturbrande i blade og græs, og den forebyggende indsats har […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104