Moderne vagtplanlægning giver deltidsbrandfolk i Beredskab & Sikkerhed det fulde overblik

2. marts 2020

Ingen ved, hvornår alarmen går. Måske er det midt i madlavningen derhjemme. Eller i byggemarkedet. Måske går alarmen i samme øjeblik, som en ny kunde står i døren på arbejdet. Den uvished må alle brandfolk leve med.

Men hos Beredskab & Sikkerhed har det hollandske vagtplanlægningssystem til deltidsbrandfolk, FireServiceRota, alligevel gjort hverdagen en hel del lettere, siden det blev taget i brug tilbage i 2017.

Det fortæller Niels Henrik Nielsen, der er områdekoordinator og indsatsleder i Beredskab & Sikkerhed.

”Det har gjort en enorm stor forskel for brandfolkene, der lige pludselig kan planlægge langt bedre, end de nogensinde har kunnet førhen.”

Brandfolk savnede information

Efter beredskabssammenlægningerne i 2016 indførte Beredskab & Sikkerhed pagere med tilbagesvar til alle deltidsbrandfolk, og i kølvandet på det ønskede beredskabets daværende direktør, Kasper Sønderdahl, at undersøge, hvordan det var at være brandmand i dag – set ud fra et teknologisk perspektiv.

Undersøgelsen blev til et projekt for nogle IT-studerende på Aalborg Universitet, der samlede en gruppe deltidsbrandfolk på tværs af brandstationer i Beredskab & Sikkerheds dækningsområde og interviewede dem om teknologi i brandmandsfaget.

Resultatet af de IT-studerendes projekt kom dog en hel del bag på ledelsen i Beredskab & Sikkerhed, fortæller Niels Henrik Nielsen.

”Vi gik rundt med den der forestilling om, at brandfolkene helst ikke ville have, at der skete store ændringer, men i de IT-studerendes interview med brandfolkene kom der nogle helt andre udsagn frem. Brandfolkene savnede noget mere information og ville gerne medengageres i at få stationen til at fungere i forhold til drift og vagtplanlægning. Det havde vi slet ikke set komme, så vi måtte i tænkeboks,” siger han.

En dag blev den daværende direktør i Beredskab & Sikkerhed kontaktet af en deltidsbrandmand fra stationen i Fjellerup, der havde set en reklamefilm for FireServiceRota på nettet. Han mente, at sådan et vagtplanlægningssystem var det, beredskabet manglede.

Beredskab & Sikkerhed købte en prøvelicens og startede op på brandstationen i Ebeltoft, hvor brandfolkene gerne ville teste vagtplanlægningssystemet for at finde ud af, om det gav værdi. I første omgang tog stationens folk kalender- og bytte vagt-funktionen i brug, og det viste sig hurtigt at gøre hverdagen meget lettere for deltidsbrandfolkene.

De fik installeret vagtplanlægningssystemet som en app på telefonen og havde derfor altid adgang til informationerne.

”Så blev det sådan, at når man tændte sin pager, gik man også på appen og meddelte, at man var på. Og når man slukkede den, gik man ind og meldte sig af. Det gav et fantastisk overblik, fordi man altid lige kunne åbne appen og se, om man var for få eller for mange til at køre med brandbilen,” siger Niels Henrik Nielsen.

Billedet er venligst udlånt af IHM

System giver større frihed

Vagtplanlægningssystemet har givet nogle helt nye muligheder for deltidsbrandfolkene, som tidligere har været utænkelige. Pludselig kan de fra telefonen få overblik over, hvor meget mandskab der er til rådighed på forskellige tidspunkter, og det giver mulighed for, at hver enkelt brandmand kan planlægge sin dag på en helt anden måde end tidligere.

”Hvis man gerne vil i byggemarkedet og hente fliser, kan man tjekke appen for at se, hvor mange der står til rådighed lige nu. Viser det sig, at man kun lige er nok til at køre af sted i brandbilen i tilfælde af alarm, kan man også se, hvornår der igen er bedre bemanding,” siger Niels Henrik Nielsen.

Også fra et arbejdsgiverperspektiv har vagtplanlægningssystemet givet stor værdi. Tidligere var deltidsbrandfolkene nødt til at smide alt, hvad de havde i hænderne, når alarmen gik, for de vidste aldrig, hvor mange brandfolk der mødte op på stationen. Nu kan brandfolkene åbne appen og se, hvem og hvor mange der har accepteret et udkald.

”Alle dem, der står til rådighed, kommer op på skærmen i appen, og i takt med, at folk svarer, at de kommer, bliver de grønne i appen. Det vil sige, at står der nu en brandmand, der arbejder som mekaniker og lige har fået en kundebil ind, som skal være færdig, så kan han faktisk gå i appen og se, hvad de andre svarer, når udkaldet kommer. Er der nok til at køre af sted, kan han godt tillade sig at sige til chefen, at der kom godt nok et udkald, men jeg bliver tilbage, for jeg kan se, at der er travlt her,” siger han og fortsætter:

”Og det er jo netop den slags, vores brandfolk har efterspurgt. Når teknologien nu er her, hvorfor kan man så ikke helt ude ved den enkelte brandmand få at vide, om det er livsnødvendigt at løbe eller ej, når alarmen går. Ja, jeg kan se, at de er afhængige af mig, og så må man sige til chefen, at man bliver nødt til at løbe, for det er mig, de venter på.”

Ligeledes er det blevet meget lettere for deltidsbrandfolkene at bytte vagter. Vagtplanlægningssystemet giver mulighed for, at man kan sende besked ud til alle dem, der har samme funktion som en selv og anmode om vagtbytte. Når der er en, der har accepteret, får resten besked om, at der er sket vagtbytte, og de behøver ikke foretage sig yderligere.

Billedet er venligst udlånt af IHM

Mere udviklingsarbejde forude

Hos Beredskab & Sikkerhed har man haft et tæt samarbejde med hollandske FireServiceRota om at tilpasse vagtplanlægningssystemet til danske forhold. Appen er blevet oversat til dansk, og i øjeblikket er man ved at lægge sidste hånd på oversættelsen af systemets webplatform til dansk.

På tre af de fem brandstationer, der har implementeret FireServiceRota i Beredskab & Sikkerhed, får deltidsbrandfolkene udkaldene fra vagtcentralen på både pageren og telefonen. På sigt er det ønsket, at man helt kan undvære pageren og alene får udkaldene på telefonen, men som det er i dag, er telefonnettet ikke et godkendt udkaldssystem.

”Udkaldsdelen volder os fortsat problemer. Vores pagere er jo certificerede til at være et system med en vis pålidelighed, mens udkaldene på mobiltelefonerne sker over det almindelige mobilnet,” siger Niels Henrik Nielsen.

Derfor var det også et tilbageslag, da det stod klart, at LTE-nettet ikke bliver en obligatorisk del af det kommende SINE-udbud.

”Det er rigtig ærgerligt, for det er jo det, vi arbejder hen imod, og det, vi har brugt rigtig meget tid på de seneste år. Der er behov for, at mobiltelefonerne kan blive koblet på et sikkert netværk,” siger han.

Mange muligheder med telefon

Der er flere fordele ved, at deltidsbrandfolkene kan lægge pageren på hylden og i stedet modtage udkald på telefonen, understreger Niels Henrik Nielsen. Mange af beredskabets deltidsbrandfolk er til dagligt håndværkere, og de får ikke altid givet besked, når de bevæger sig længere end fem minutter væk fra brandstationen.

”Det vil sige, at vi reelt sidder på vagtcentralen og tror, at vi har mandskab nok, fordi de står som aktive, men de vil jo ikke kunne nå frem på fem minutter. I appen vil man kunne tegne en digital tidslinje, og når man overskrider den og ikke længere maksimalt har fem minutter til brandstationen, slukkes der for udkald. Når man så krydser den digitale tidslinje igen, bliver der automatisk tændt for udkald igen,” siger han.

En anden fordel er, at beredskabet vil kunne bruge de fuldtidsansatte mere fleksibelt, hvis de kan modtage udkald over telefonen.

”Vi har en del fuldtidsansatte, der kører rundt og servicerer bygninger og andre ting. De kører måske rundt og laver noget arbejde, de godt kan køre fra, og så giver det mening, at de automatisk bliver koblet på og får udkaldene, hvis de er i en radius af fem minutter fra en brandstation. Det giver os helt nye muligheder, hvor vi kan bruge folk fleksibelt. I dag er de nødt til at have fem pagere med, hvis man skal kunne få udkald fra fem brandstationer,” siger Niels Henrik Nielsen.

Også Falck er i gang med at implementere FireServiceRota og har indtil videre købt 40 licenser.

Relaterede nyheder

Regeringen afsætter ca. 1,2 mia. kr. i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet. Akutpakken skal gøre staten, kommunerne og regionerne i stand til at gennemføre en række konkrete beredskabstiltag, der på kort sigt kan styrke robustheden i det danske samfund. Med en bred politiske aftale præsenteret den 30. juni, hvor kun Liberal Alliance har valgt […]

På workshoppen BeredskabSmart lærer unge hvad en krise er, og gennem praktiske gruppeøvelser bliver de klædt på til at handle, når krisen rammer. ”Vi har valgt medicin, lommelygte, varmt tøj, tæpper, batterier, dåsemad, vand, nødradio, multiværktøj og kontanter.” ”Hvorfor dåsemad?”, spørger Ronny Højgaard Larsen fra Unge i Beredskabet gruppen af unge, der står samlet rundt […]

Trods meget tørt og varmt vejr oplever de kommunale beredskaber ikke øget travlhed, og det skyldes primært at danskerne agerer fornuftigt i sommervarmen. På Danmarks 242 brandstationer kører man trods de varme og tørre sommerdage ikke ud med brandbilerne mere end normalt for perioden, og det skyldes i høj grad at danskerne opfører sig fornuftigt […]

Det varme vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at tænde et bål, at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer […]

Sankthans er den eneste aften på året, hvor det er tilladt at afbrænde haveaffald – desværre oplever brandvæsenet, at alt fra sofaer til biler havner på glædesbålene. Sankthansaften er travl for de danske brandfolk når store bål med planterester fra haven, europaller og andet affald sender sort røg mod aftenhimlen, så nu opfordrer Danske Beredskaber […]

Risikoen for at en brand kan sprede sig er afhængig af bålets størrelse og af hvad man brænder af, og derfor har myndighederne lavet en vejledning til afbrændingsbekendtgørelsen, som præcis udlægger, hvilke regler der gælder for alt fra små bålfade til store sankthansbål. Se dem her. Afstandskravene til bygninger og andet brandbart er forskellige fra […]

Brandvæsenet rykker ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald sankthansaften som på en normal aften. Man bør derfor være opmærksom på en række ting, når man tænder bålet, oplyser Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber. Hvert år rykker brandvæsenet ud til mere end dobbelt så mange 1-1-2 udkald på sankthansaften end på en gennemsnitlig aften […]

Tre beredskaber er nu i drift med et fælles vagtcentralsystem, der styrker robustheden, skaber redundans på tværs af landsdele og understøtter udviklingen mod et mere sammenhængende og modstandsdygtigt beredskab. Et nyt fælles vagtcentralsystem er nu fuldt implementeret hos Nordsjællands Brandvæsen, Midtjysk Brand & Redning og Service og Beredskab, som er vagtcentral for Sydøstjyllands Brandvæsen. Tilsammen […]

Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab har dumpet sin opgave, for der mangler et nationalt fokus, der kan samle beredskabet, lød det under Danske Beredskabers debat på Folkemødet fra Carsten Bach, beredskabsordfører i Liberal Alliance. Danske Beredskaber var på Folkemødet 2026 vært for debatten “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor et panel debatterede beredskabets tilstand og […]

I Beredskab Fyns garage foregik der den 9. juni noget, som ikke hører til dagens normale opgaver. Her havde Danske Beredskabers mangfoldighedsgruppe samlet deltagere fra hele landet til workshoppen “Fire generationer – ét beredskab”. Og selvom titlen peger på generationer, handler dagen i lige så høj grad om at udfordre nogle af de forestillinger og […]

Beredskab og samfundssikkerhed gør for alvor sit indtog på scenerne og til debatterne på Folkemødet 2026. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef Danske Beredskaber Det er dejligt at opleve, at et så væsentligt emne for os alle, nu også får sit tydelige aftryk i den folkelige debat. For det er en vigtig dagsorden for alle borgere. Danske […]

Danmark skal fortsat have en minister for samfundssikkerhed og beredskab, og det giver ifølge Danske Beredskaber god mening, for taktskiftet i beredskabet er langt fra afsluttet. Den 3. juni blev ministrene i Mette Frederiksens tredje regeringen præsenteret, og det bliver SFs Lisbeth Bech-Nielsen, der skal løfte opgaven som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Hos Danske […]

Hvis Danmark skal have et stærkere totalberedskab, kræver det et stærkere kommunalt redningsberedskab, lyder det fra Danske Beredskaber efter præsentationen af firkløverregeringen. Samfundssikkerhed og beredskab bliver et vigtigt fokusområde for regeringen, der den 2. juni blev præsenteret af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. Helt konkret står der i det politiske grundlag for firkløverregeringen, at udgifterne til […]

Hos Danske Beredskaber ser Bjarne Nigaard frem til samarbejdet med den nye regering, der forventeligt bliver præsenteret for danskerne den 2. juni klokken 16.00. -Danskerne kan roligt regne med, at de kommunale beredskaber, også under en ny regering, står klar til at passe på Danmark; at vi tager ansvar for danskernes tryghed, siger Bjarne Nigaard […]

Danske Beredskaber er på Folkemødet 2026 vært for arrangementer “Taktskiftet i redningsberedskabet er igang”, hvor vi debatterer om redningsberedskabet er godt nok forberedt til de udfordringer, Danmark står over for. I februar 2026 præsenterede et ekspertpanel ti anbefalinger til en robustgørelse af redningsberedskabet i Danmark. Det skete i rapporten ‘Taktskifte for Danmarks redningsberedskab’, og nu […]

Det varme og blæsende vejr har givet sommerstemning over hele Danmark, og hos Danske Beredskaber opfordrer man nu til at bruge åben ild med omtanke. Det er mega-lækkert vejr, så hvis du overvejer at få en pølse på kulgrillen eller du lige vil af med noget ukrudt ved at benytte ukrudtsbrænderen, så opfordrer Danske Beredskaber […]

Har du også tyvstartet sommeren ved at tænde op i grillen? Så er der nogle ting, du bør være ekstra opmærksom på, lyder opfordringen fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.  Sommeren er endelig på vej. Og mens du finder koldskål, solbriller og parasol frem, er det også en god idé at sætte dig ind i, hvordan […]

Udviklingen af et redningsberedskab, der kan håndtere trusselsbilledet i 2026, er i fuld gang ude på de danske brandstationer, og helt centrale er de regionale operationscentre, når større hændelser kompromitterer trygheden tæt på danskerne. Synspunkt af Rasmus Storgaard, Beredskabsdirektør i Beredskab Øst (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner) Rapporten om taktskiftet af Danmarks redningsberedskab […]

Lolland-Falster Brandvæsen bliver i 2027 en del af Regionalt Operationscenter Øst, der håndterer alarm- og disponeringsopgaver for en række sjællandske beredskaber. Målet er at styrke Lolland-Falster Brandvæsens evne til at håndtere både daglige hændelser, store komplekse indsatser og katastrofesituationer. Lolland-Falster Brandvæsen dækker mere end 1.800 km² og over 600 kilometer kystlinje. Området rummer blandt andet […]

VIDEO: Brandkadetter fra Midtjysk Brand & Redning spiller hovedrollerne i DR – DR Ultra serien MOD ILDEN der har premiere som streaming-serie den 11. maj. Tirsdag den 5. maj kunne Abbas, Bertil, Ronja og Melat til forpremieren se sig selv på det store lærred i Bio Silkeborg i forbindelse med den nationale beredskabsuge. MOD ILDEN […]

Uge 19 er for første gang i Danmark udnævnt til national beredskabsuge. Danske Beredskaber opfordrer alle danskere til at bruge muligheden til at gøre sig endnu bedre klar til krisen – for den kommer. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber. Kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, udnævnte beredskabsministeren den kommende uge 19 til national Beredskabsuge. […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke onsdag den 6. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. […]

En ny virkelighed kalder på et mere holistisk syn på beredskab og styrket samfundsrobusthed. Forsikring og Pension stod den 27. april på Christiansborg bag arrangementet ”Sammen skaber vi et robust og trygt samfund”, med paneldeltagere fra Røde Kors, PFA Pension, TrygFonden. Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen fra Venstre indledte med at fortælle, at Danmark står […]

De kommunale beredskabers aktiviteter i beredskabsugen Totalberedskabet skal medvirke til en ny og stærkere beredskabskultur, hvor alle dele af samfundet er bevidste om deres rolle i fællesskabet. Derfor lancerer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab en beredskabsuge, som afholdes i uge 19. Beredskabsugen har af den afgående minister fået overskriften: ”Vi er der for Danmark”, og […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber