Hjælp brandvæsenet nytårsaften

27. december 2021

Nytårsdøgnet er årets travleste for landets brandvæsener. Med din hjælp kan brandvæsenet få et roligere døgn – og du kan samtidig sikre din bolig mod brand.

Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for brandvæsenet. Brandfolkene rykker i gennemsnit ud over 500 gange. Det er ca. fem gange så mange udrykninger som på et gennemsnitsdøgn.

Travlheden skyldes i vidt omfang container- eller affaldsbrande. I gennemsnit var 217 af udrykningerne til container- eller affaldsbrande. Det er mere end 40 gange så mange som normalt.

– En stor del af udrykningerne i nytårsdøgnet er til containere eller affald. Når der er brand i containere eller affald i nytårsdøgnet, så er der en vis formodning om, at det ofte drejer sig om påsatte brande. Når man smider fyrværkeri i containere og skraldespande, kan det hurtigt udvikle sig til en brand, og så får brandvæsenet travlt, siger Danske Beredskabers sekretariatschef, Bjarne Nigaard, og minder om, at en brand, der begynder i en container, sagtens kan brede sig til nærliggende bygninger.

Reducér risikoen for brand

Du kan medvirke til at gøre nytårsdøgnet lettere for landets brandfolk.

– Vi har ikke altid kontrol over, hvor fyrværkeriet ender. Men inden nytårsdøgnet kan vi begynde med at rydde op omkring vores boliger, i åbne carporte og på altaner, så er vi godt på vej. Nytårsaften skal vi overholde sikkerhedsafstandene og undersøge, om der er særligt brændbare materialer i nærheden, inden vi skyder fyrværkeriet af. Er der eksempelvis bygninger med stråtag i nærheden, er sikkerhedsafstanden for affyring af raketter 200 meter og 100 meter for andet fyrværkeri, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Følg også de fem fyrværkeriråd for at reducere risikoen for personskader – læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: Fyrværkeri | Sikkerhedsstyrelsen

Fem råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til et brandsikkert nytår:

* Luk og lås døre til garage og skur

* Placer affaldscontainere mv. i god afstand fra bygninger,  luk låget og lås dem om muligt

* Fjern brandbart materiale fra carport , altan, kælderskakt og lignende

* Benyt kun godkendt fyrværkeri og overhold sikkerhedsafstandene, der skal fremgå af fyrværkeriet. Husk       dobbelt afstand i vindens retning

* Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand!

Husk stadig afstand til håndspritten

Du skal selvfølgelig også fortsat være opmærksom på at holde afstand mellem håndsprit og ild. Hold derfor håndspritten væk fra bordbomber og nytårsfyrværkeri.

Godt nytår!

 

DE FEM FYRVÆRKERIRÅD

* Brug altid beskyttelsesbriller

* Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet fyrværkeri

* Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden

* Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet

* Gå aldrig tilbage til en fuser.

Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

 

REGLER FOR TRANSPORT OG OPBEVARING

Der gælder særlige regler for transport og opbevaring af fyrværkeri. Læs mere om reglerne og kom sikkert gennem nytåret.

Information om fyrværkeri (Sikkerhedsstyrelsen)

Om transport af farligt gods, herunder fyrværkeri, for private (Beredskabsstyrelsen)

Om transport af farligt gods, herunder fyrværkeri, for erhverv (Beredskabsstyrelsen

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken