Hedebølge, rumhændelser, højvirulente sygdomme, terrorhandlinger…

2. marts 2022

I dag har Beredskabsstyrelsen udgivet rapporten Nationalt Risikobillede 2022, der beskriver 14 risici, vi som samfund kan stå over for i fremtiden, og som bør adresseres.

Formand for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen hilser rapporten velkommen:

– Hos Danske Beredskaber er vi glade for, at Beredskabsstyrelsen med Nationalt Risikobillede 2022 sætter en opdateret, overordnet ramme for risikobilledet i Danmark. Det rammesætter vores egen opgave med at lave et lokalt tilpasset beredskab og et serviceniveau, som sikrer tryghed tæt på den enkelte borger.

Samtidig peger Jarl Vagn Hansen på, at rapporten kan fungere som et værktøj for det fremtidige planlægningsarbejde:

– Nationalt Risikobillede kan bruges som en relevant og opdateret checkliste, når de kommunale beredskabsplaner løbende revideres og opdateres. Dette planlægningsarbejde betyder, at resiliensen øges i det danske samfund og dermed i alle landets kommuner.

Læs hele rapporten her

De 14 HÆNDELSESTYPER

1. Hedebølger og tørke
2. Storme og orkaner
3. Oversvømmelser fra havet
4. Ekstremregn
5. Højvirulente sygdomme
6. Husdyrsygdomme
7. Vand- og fødevarebårne sygdomme
8. Nukleare ulykker
9. Ulykker med kemiske stoffer
10. Maritime ulykker
11. Transportulykker
12. Cyberhændelser
13. Terrorhandlinger
14. Rumhændelser

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken