Hold hovedet koldt, når du skal holde boligen varm

13. oktober 2022

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber leverer en række gode råd til sikker opvarmning af boligen i en kold tid. Materialet udbygges løbende den kommende tid.

Energipriserne er høje, og til vinter kan der muligvis opstå en forsyningskrise. I den situation vil nogle forsøge at anvende andre varmekilder.

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber har samlet en række råd til sikker opvarmning af boligen i en kold tid. Rådene lyder:

🔥 Hav mindst en fungerende røgalarm

🔥 Pas på med levende lys og åben ild – sluk før du går

🔥 Brug ikke udendørs varmekilder indenfor

🔥  Placer varmekilder i sikker afstand til brændbart materiale

🔥  Følg varmekildens manual

🔥  Fyr kun med tørt og rent træ i brændeovnen.

Rådene er samlet på en side under Brandsikker Bolig

– De kommunale redningsberedskaber er desværre allerede begyndt at køre til uheldige hændelser, der er opstået, fordi folk har varmet boligen op på en måde, der går ud over brandsikkerheden, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

– Der er som sådan ikke noget nyt i de råd, vi har samlet. Det nye er den situation, vi står i med tårnhøje energipriser. Derfor er det relevant at orientere sig i rådene, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard.

Materialet på Brandsikker Bolig bliver løbende udbygget i samarbejde med bl.a. Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen.

Se mere om el og varme på sparenergi.dk

 

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken