Beredskabsdirektør: Vigtigt at vi lærer af branden i Fredericia

10. marts 2016

Da alarmen gik onsdag den 3. februar 2016 klokken 21.13 var der ingen hos Trekantområdets Brandvæsen, som i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvad der ventede rundt om hjørnet.

Men lige netop denne alarm skulle vise sig at gemme på en dramatisk og uforudsigelig hændelse, som skrev sig ind i historiebøgerne som en af de største og mest spektakulære brande i nyere tid.

”Vi blev ret hurtigt klar over, at det her var større end som så,” sagde beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen, Lars Nordahl Lemvigh, under sit indlæg.

Ulykken ramte to virksomheder

Tankområdet, som er på 8500 kvadratmeter, er ejet af henholdsvis DanGødning A/S og Nagro A/S. DanGødning er Nordeuropas største producent af flydende gødning til landbruget, mens Nagro håndterer foderfedt. Virksomhederne har fælles faciliteter på Fredericia Havn.

Nu, godt en måned efter branden, er man ikke kommet nærmere en forklaring på, hvorfor branden opstod, og hvad der fik tankene til at kollapse.

”Det, vi helt faktuelt ved, er, at seks af tankene på området er væk, en tank er totalskadet, men står stadig oprejst, og resten er beskadiget i større eller mindre grad,” sagde Lars Nordahl Lemvigh.

Også miljøvagt hos Fredericia Kommune, Mette Schjødt, bidrog under foredraget i Ingeniørernes Hus. Hun kunne blandt andet fortælle om de miljøgodkendelser, som virksomhederne har fået.DSC_0051

I 1999 og 2002 blev Nagro miljøgodkendt til 10 lagertanke og derudover to, som deles med DanGødning. DanGødning blev miljøgodkendt i 1996 og fik en ny samlet godkendelse i 2014 på 10 lagertanke samt to tanke, der deles med Nagro.

I alt har der været 22 små og store lagertanke på området med en samlet tankkapacitet på 63.000 m3. De største tanke rummede 10.000 m3 og havde en højde på 17 meter og en diameter på 29 meter. Tankanlægget blev etableret omkring 1970 af virksomheden OK A/S, der brugte anlægget til at opbevare olie og benzin.

Siden er anlægget blevet om- og udbygget, og i dag bruger DanGødning og Nagro tankene til at opbevare henholdsvis Urea Ammonium Nitrat, Ammonium Thio Sulfat og palmeolie.

En voldsom udvikling

Alarmen til Fredericia Havn gik med tre forskellige meldinger, fortalte Lars Nordahl Lemvigh under sit indlæg.

Den første var brand i industribygning, den næste var større gylleudslip og den sidste var større kemikalieudslip. Men umiddelbart var der ikke nogen af dem, som passede på det billede, der mødte beredskabet ved ankomst til havnen i Fredericia.

”Da indsatslederen kom frem til stedet, konstaterede han, at der var væske på vejbanen, at alt lys var gået ud, og at en større tank var væltet ud over vejen. Vragdele var spredt ud over området, men der var ikke ild.”

Kort efter beredskabets ankomst begyndte tankene på området dog at give lyd fra sig. Høje knirkelyde og brag fik de første tanker om en eksplosionsbrand til at melde sig hos mandskabet, der besluttede at trække sig væk. Det viste sig at være et særdeles klogt træk, for kort efter blussede ilden op – med tanksprængninger til følge.

Under foredraget i Ingeniørernes Hus var der stor interesse for de tekniske detaljer omkring lagertankenes konstruktion og virksomhedernes brug af dem. ”Jamen hvorfor”, ”det forstår jeg ikke” eller slet og ret ”det kan jo ikke lade sig gøre” var et par af udsagnene fra ingeniørerne i lokalet. Det stod hurtigt klart, at der her er tale om en brand, som på papiret ikke burde kunne lade sig gøre.

Men brand, det var der på Fredericia Havn. Som følge af tanksprængningerne og frygten for BLEVE (boiling liquid expanding vapor explosion) blev der etableret en sikkerhedsafstand til tankområdet på én kilometer. Vurderingen var, at det var palmeolie, der brændte.

”Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt, det samme gjorde to både fra Svitzer, som begyndte at sprøjte vand på tankene. Vores egen skumkanon kunne ikke ramme branden,” fortalte Lars Nordahl Lemvigh under sit indlæg.

DSC_0023Borgere evakueret

I løbet af de sene aftentimer blev yderligere styrker kaldt til Fredericia, og forberedelsen af både sirenevarsel og beredskabsmeddelelse gik i gang. Omkring klokken 23 var branden og tanksprængningerne så voldsomme, at man besluttede at evakuere borgere nær havnen til Fredericia Idrætscenter.

”Brandmandskab gik fra hus til hus og evakuerede borgerne. Nogen havde hørt varslingerne og stod klar med tasken pakket. Andre var slet ikke klar over, hvad der var sket,” sagde Lars Nordahl Lemvigh, og understregede samtidig, at det er en af de ting, han ser som et læringspunkt fra branden.

”Det er vigtigt, at vi lærer af branden i Fredericia. Og spørgsmålet er, om vi er gode nok til oplyse vores borgere, og om borgerne forstår, hvad vores oplysninger betyder.”

I alt blev cirka 250 borgere evakueret og måtte tilbringe natten på Fredericia Idrætscenter. Også togdriften til og fra Fredericia i sydlig retning blev indstillet. Først næste formiddag kunne evakuerede borgere returnere til deres hjem.

Store skader som følge af brand

I løbet af natten blev crashtendere og skumvæske fra flere lufthavne rekvireret, ligesom store dele af det kommunale beredskab i Danmark og Nordtyskland stillede med både mandskab og udstyr. I alt var 480 mand og 190 køretøjer indsat under branden, oplyste Lars Nordahl Lemvigh.

Indsatsen fortsatte de efterfølgende dage og henover weekenden, hvor oprydningsarbejdet pågik. Et af havnens autohuse, som er nabo til tankanlægget, fik totalskadet 30-40 biler, mens resterende 50 køretøjer blev beskadiget i større eller mindre grad.

Også beredskabets køretøjer og udstyr blev hårdt medtaget under branden. Det skyldes indholdet i de kollapsede tanke, som har fået flere af bilernes undervogne til at ruste og elektronik til at gå i stykker. Omkring 13 biler blev mere eller mindre beskadiget som følge af branden.

Fem dage efter branden kunne havnen vende tilbage til normal drift – med undtagelse af DanGødning. Området omkring tankanlægget har været afspærret frem til 7. marts 2016, hvor det blev frigivet.

Politiet skal nu efterforske

Det er politiet, der står for den kriminaltekniske efterforskning og afklaring af årsagerne til branden på Fredericia Havn.

Under sit indlæg fortalte Lars Nordahl Lemvigh, at politiet har fået overdraget materiale og droneoptagelser, og de har gennemført en række interviews.DSC_0032

Hos Trekantområdets Brandvæsen er evalueringen af beredskabets operative indsats under branden i gang og forventes afsluttet ved udgangen af marts måned. Allerede nu vil Lars Nordahl Lemvigh dog gerne rose sine medarbejdere.

”Jeg kan kun være enig med andre, der har rost beredskabet for indsatsen: Medarbejderne i TrekantBrand og i det øvrige beredskab, der hjalp til, har leveret en super indsats og håndteret det på bedste vis.”

Branden på Fredericia Havn kom i kølvandet på sammenlægningen af landets beredskabsenheder. Fra nytår blev brandvæsnet i Fredericia, Vejle, Kolding, Billund, Vejen og Middelfart slået sammen til én enhed under navnet Trekantområdets Brandvæsen.

Men selv om branden naturligt nok var en stor mundfuld for den nye beredskabsenhed, har den også haft en positiv betydning for det nye hold, fortalte beredskabsdirektøren.

”Hvis vi ser bort fra alt det tragiske i det kæmpe værditab, der er ved sådan en brand, både for virksomheden og for havnen, og bare betragter, hvilken værdi det har læringsmæssigt og organisatorisk, så er den jo kæmpe stor. I den forandringsfase, vi er i, giver det noget motivation og gejst at have deltaget i sådan en hændelse så kort tid efter, vi er blevet sat sammen – især når man oplever, at vi kan levere en meget tilfredsstillende indsats. Det er klart, at det giver en stolthed hos medarbejderne at være med til det.”

Forebyggende arbejde venter

Foruden ingeniører var også en række brandforebyggere fra beredskabet til stede under foredraget i Ingeniørernes Hus.

For beredskabsdirektør Lars Nordahl Lemvigh var det rart også at høre deres input både under foredraget og efterfølgende, hvor flere henvendte sig og ville tale om det fremtidige forebyggende arbejde.

”Den operative indsatsledelse er typisk det, der ligger lige for – for os – at evaluere på og blive bedre til. Men det er også vigtigt, at vi ser på, hvad vi kan bruge hændelsen til i et større perspektiv. Måske viser det sig, at vi bare bliver klogere på mikroniveau, men mit ønske er, at vi kan udbrede det på makroniveau, så det også kan bruges andre steder.”

Når evalueringen af beredskabets operative indsats foreligger, vil Lars Nordahl Lemvigh kigge på, hvilke læringspunkter der kan tages med fra branden og over i forebyggelsesarbejdet.

Relaterede nyheder

På Beredskabskonferencen 2026 hyldede Danske Beredskaber to af hverdagens helte, som uden tøven løb ind i brændende bygninger og reddede liv. Brandfolk er helte, der løber ind i en brændende bygning, når andre løber ud. Men ude i vores lokalsamfund findes der også helte, som uden brandfolkenes uddannelse, udstyr, træning og makkerskab ikke løber væk. […]

Mange af landets skoleelever arbejder i Brandforebyggelsesugen i uge 40 med kampagnen ”Lær børn om brand”, der som noget nyt i 2026 indeholder en lærer-guide til trygge brandøvelser på skolen. Gennem sjov, undersøgende og engagerende undervisning får elever i uge 40 landet over en forståelse for, hvad ild er for en størrelse og hvad de […]

Redningsberedskaberne har forskellige organisationer, forskellige risici og meget forskellige forudsætninger rundt om i verden. Men mange af udfordringerne er de samme. Og vi bliver klogere af at dele erfaringer og løse dem sammen. Synspunkt af Jarl Vagn Hansen, formand Danske Beredskaber Nogle indtryk skal lige have tid til at bundfælde sig. Den 7.–9. september deltog […]

Deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september i branddragten og viser, hvem der sikrer trygheden tæt på danskerne i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen. Kommunale deltidsansatte og frivillige brandfolk trækker den 30. september for første gang officielt i branddragten i forbindelse med Uniform På Jobbet Dagen, der er en fast dag på året, hvor […]

Danmark skal have et Totalberedskab, og på Beredskabskonferencen fortalte beredskabsministeren om behovet for et formaliseret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfund, så aftalerne er på plads før, under og efter en krise. Totalberedskabet er mere og andet end redningsberedskabet, og på Beredskabskonferencen i Odense den 16. september var de fleste af aktørerne samlet fra staten, […]

I næsten fire døgn stod 45.000 husstande og over 2.000 virksomheder uden strøm og fjernvarme i den tyske hovedstad. Hvordan holder et storbyberedskab samfundet kørende, når forsyningen pludselig svigter? Den 3. januar 2026 blev Berlin ramt af et omfattende strømsvigt. En påsat brand på en kabelbro ved Teltowkanalen beskadigede højspændingsledninger og efterlod omkring 45.000 husstande […]

Et norsk boligkvarter blev på få timer forvandlet til et stort katastrofeområde. Indsatsleder Inge Harald Wergeland delte sine erfaringer med danske beredskabsfolk. Ilden spredte sig hurtigere, end beredskabet kunne nå at reagere. På Beredskabskonferencen i Odense fortalte afdelingschef Inge Harald Wergeland fra Drammensregionens Brannvesen om indsatsen ved branden i boligkvarteret Stenseth i Krokstadelva for få […]

Sådan arbejder Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og Virksomhedsberedskabet sammen, når en krise rammer. Når strømmen går, begynder kapløbet med tiden. På Beredskabskonferencen i Odense gav repræsentanter fra Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og foreningen Virksomhedsberedskabet et indblik i maskinrummet bag beredskabet – og ikke mindst hvordan samarbejdet sættes i gang, når en hændelse rammer. For i […]

Bornholm er frontløber med etablering af totalberedskab, som styrker samfundets robusthed med tryghedscentre og frivillige kræfter. Hvad gør et samfund, når strømmen går, vand- og varmeforsyningen sætter ud, og nettet svigter? Det er nogle af spørgsmålene bag arbejdet med det, der kaldes totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig, når et helt samfund skal være beredt? […]

41 omkom under diskoteksbrand i Schweiz. Nu spørger danske beredskabsfolk: Er vi godt nok rustet til at forhindre en lignende tragedie herhjemme? Det skulle have været en festlig start på det nye år. I stedet blev natten på diskotek Le Constellation i Schweiz til en katastrofe, da pyroteknik antændte brandbart loftsmateriale. Branden for godt ni […]

Danske Beredskaber afholdt den 15. september generalforsamling, og formand Jarl Vagn Hansen gjorde det i sin beretning det klart, at de politiske målsætninger om et totalberedskab skal følges op af både økonomi og støtte til udviklingen af det danske redningsberedskab. Effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- […]

Hvilke kompetencer kræver morgendagens beredskab? Brand- og redningsberedskabet står over for nye og mere komplekse udfordringer. Klimaforandringer, kritisk infrastruktur, teknologisk udvikling, større krav til forebyggelse og analyse samt øgede forventninger til samarbejde på tværs af sektorer stiller nye krav til fremtidens medarbejdere. På nationalt plan pågår der et omfattende arbejde med at se på fremtidens […]

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen deltager på Beredskabskonferencen den 16. september. Den 16. og 17. september åbner Danske Beredskaber portene til Danmarks største beredskabsmesse i Odense Congress Center til to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i fokus, og ministeren for samfundsikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen har takket ja til […]

På Beredskabskonferencen diskuterer Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber civilsamfundsorganisationernes rolle i Totalberedskabet. Den 17. september under Beredskabskonferencen tager et panel bestående af  Red Barnet, Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber med Frederik Rosén, Docent, Forskningsleder for Samfundssikkerhed, Københavns Professionshøjskole som moderator bestik af civilsamfundsagendaen i totalberedskabet. […]

Sorøs Borgmester Jakob Spliid var den 25. august i lære som brandmand på Brandskolen RESC ved Korsør for at blive klogere på redningsberedskabets udfordringer. Den 12. august erklærede beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens” – men hvad det indebærer, mangler Jakob Spliid, borgmester i Sorø […]

Workshoppen BeredskabSmart klæder unge på til at handle, når krisen rammer, og 93 procent af deltagerne føler sig bedre rustet efter forløbet. Danske Beredskaber ser undervisningsforløbet som et naturligt næste skridt i at gøre danske unge kriseparate efter SAMSIK den 26. august har lanceret hjemmesiden ”Tal om kriser”.  SAMSIK har den 26. august sammen med […]

Brandkadetinstruktører og brandkadetter fra Brand og Redning Køge – Ungdomsbrandvæsen afholdt på Folkemødet Møn workshops med BeredskabSmart koncept. Hvad gør man, hvis strømmen pludselig går? Hvad skal der egentlig være i en prepperkasse? Og kan unge få en nødradio til at virke, hvis mobilen og internettet ikke længere kan bruges? Det var nogle af de […]

Manu Sareen tager deltagerne på Brand- og Redningskonferencen med ind i en verden, hvor ADHD, autisme og neurodiversitet ikke kun handler om udfordringer. Årets Brand- og Redningskonference sætter spot på mental sundhed, trivsel og sikkerhed i den danske brand- og redningstjeneste. Glæd dig til en dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspirerende oplæg fra […]

Hvert år i uge 40 sætter hundredvis af skoler landet over fokus på brandforebyggelse med kampagnen ”Lær børn om brand”.   Børn skal lære om ild og brandsikkerhed, så de forstår, hvorfor ild kan være farligt, og så de kan reagere rigtigt, hvis der opstår brand. Lærere og brandfolk er enige om, at børn, der lærer […]

Beredskabskonferencen er nordens største beredskabsmesse med masser af faglige relevante oplæg fra danske eksperter og aktører. Tilmeldingsfristen er den 19. august Nu er der ikke længe til Beredskabskonferencen 16. og 17. september, hvor Danske Beredskaber åbner dørene til Danmarks største beredskabsmesse, hvor du får to dage fyldt med faglige oplæg og udstillinger med beredskabet i […]

Weekenden banker på, og med de høje temperaturer kommer desværre også en høj brandfare, og derfor sender Danske Beredskaber en særlig hilsen til alle på vej på weekend. -Det skønne vejr kalder på hygge i haven – eller slutspurt i marken med årets høst. Uanset hvad planerne er for weekenden, så håber jeg vi kan […]

Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen erklærer i et svar til Folketinget, at Danmark skal have et Totalberedskab. Danske Beredskaber bakker op om udmeldingen og efterspørger en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne. I et ministersvar 12. august erklærer beredskabsministeren Lisbeth Bech-Nielsen, at Danmark skal have et Totalberedskab, der skal skabe ”national sammenhængskraft og samfundsresiliens.” Udmeldingen kommer […]

Beredskabet står midt i en tid med stor udvikling og forandring. Det afspejler sig naturligvis også i årets Beredskabskonference, hvor vi sætter fokus på nogle af de vigtigste temaer og udfordringer, der præger sektoren netop nu. Det faglige program er bygget op omkring tre temaspor med hver sin scene: Operativ, Forebyggelse og Samfundssikkerhed På scenerne […]

Den 18. juni blev Regeringen og KL enige om den kommunale serviceramme for 2027. Aftalen giver et løft på 3,3 mia. kr. til kommunerne, men der er ikke sat beløb på, hvor mange midler der skal prioriteres til at udfolde et varslet ”totalberedskab”. Med økonomiaftalen har Regeringen og KL sat en fælles retning for at […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber