I den seneste tid er brandsikkerhed blevet et glohedt emne, der tager meget fokus hos politikere, i beredskaberne og i medierne. Emnet er i særdeleshed blusset op efter den tragiske brand på det østjyske plejehjem Farsøhthus, hvor flere beboere desværre omkom.
Derfor udsendte transport-, bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen et hyrdebrev til landets kommuner, hvori han indskærpede, at brandsikkerheden skulle tjekkes, så en lignende situation kunne undgås i fremtiden.
I forlængelse heraf sendte Danske Beredskaber et åbent brev til ministeren, hvor Danske Beredskaber opfordrede til at kigge på, om de kommunale beredskaber kunne blive myndighed på området.
Nu er der så kommet svar på brevet, og desværre affærdiger transport-, bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen, at de kommunale beredskaber skal have mulighed for at være myndighed.
Dette sker blandt andet med henvisning til, at der på Farsøhthus var blevet givet en dispensation for, at det ikke var nødvendigt med sprinkleranlæg på stedet. En dispensation, der var givet i 1997 af det daværende brandvæsen i området.
Det er dog uden for sammenligning, da dispensationen er blevet givet på et helt andet grundlag og i en helt anden tid end i dag:
”Siden 1997 er der sket enormt mange ting. En stor kommunalreform og en sammenlægning af beredskaberne til de store beredskabsenheder, vi kender i dag, er bare et par af de reformer, der har haft stor betydning for beredskabet. Det er altså en helt anden virkelighed i dag, og det er ærgerligt, at ministeren ikke tager højde for det”, siger formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der blandt andet fremhæver robustheden af de nye beredskabsenheder, der er uafhængige af kommunen:
”Tidligere var man heldig, hvis man havde en brandinspektør i hver enkelt lille kommune, der så skulle varetage alt fra brandsyn til sagsbehandling. I dag har vi langt større enheder med flere specialister, der hver især er med til at løfte kompetencerne i de enkelte kommuner”.
Et svigt fra ministeren
Derfor håber Jarl Vagn Hansen og Danske Beredskaber da også, at ministeren vil genoverveje sin tilgang til området.
”Hvis man går lige så højt op i brandsikkerhed, som vi gør, så bør man genoverveje, om beredskaberne skal have myndighedsansvar på området. Problemet går jo ikke væk, når man aktivt vælger at lade være med at lytte til dem, der har viden, kompetencer og erfaringer på området”, siger Jarl Vagn Hansen, der desuden er beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.
Selvom de kommunale beredskaber dermed ikke ser ud til at få myndighedsansvar på området, så har alle 24 beredskabsenheder alligevel meldt sig på banen for at hjælpe de respektive ejerkommuner på området med viden og konsulentbistand. Hvordan hjælpen udformer sig, afhænger dog af lokale forhold.
Der er dog en klar forskel på, om beredskaberne tilbyder deres hjælp til ejerkommunerne, eller om de får myndighedsansvaret, siger Jarl Vagn Hansen:
”Det er jo helt frivilligt, om kommunerne vil bruge os i de her sammenhænge, og derfor kan jeg godt frygte, at det bliver glemt, når det skal gå hurtigt ude i kommunerne, der i forvejen har meget at se til”, siger han, der mener, at ministeren har svigtet borgerne.
For som det er i dag, kan beredskaberne på et brandsyn ikke påpege bygningsændringer, for at fremme sikkerheden.
”Ministeren har blankt valgt at affærdige vores forslag, og det er beklageligt. Men så må ministeren også påtage sig ansvaret, når man ikke spørger den faglige ekspertise”, afslutter han.
