Danske Beredskaber og Københavns Professionshøjskole præsenterer nyt diplommodul

24. marts 2022

Ansatte i det kommunale redningsberedskab får nu mulighed for at tilegne sig ny viden inden for lederskab. Til august bliver det nemlig muligt at tage et diplommodulet “Beredskabsledelse”, som er en del af diplomuddannelsen i ledelse.

Det er Danske Beredskaber og Københavns Professionshøjskole, der i samarbejde har udviklet diplommodulet, der dækker fire faglige temaer:

– Ledelse og ledelsesidentitet
– Etik og relationer
– Relationer og kommunikation
– Magt, tillid og tvivl i ledelse

Formand for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at det nu er lykkedes at få lavet et uddannelsesmodul, der henvender sig specifikt til de kommunale redningsberedskaber.

– Det er en rigtig glædelig nyhed, at vi nu har mulighed for at løfte kompetenceniveauet i redningsberedskaberne yderligere. Jeg håber derfor, at de ansatte rundt omkring i brandvæsenerne tager godt imod uddannelsen, så vi fremadrettet kan sikre en fortsat udvikling af den beredskabsfaglige funktion, siger Jarl Vagn Hansen.

Målgruppen
Hvis du allerede arbejder med ledelse i redningsberedskabet – fx som afdelingsleder, uddannelsesansvarlig eller måske teamleder eller brandmester og trænger til nye input til, hvordan du kan styrke og udvikle dit lederskab, så kan modulet i “Beredskabsledelse” være noget for dig.

Du kan læse mere om diplommodulet på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside, hvor du også kan se, hvilke krav der er til optagelse samt læse mere om modulet i øvrigt.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken